ChemoMetec afgiver købstilbud på Ovizio Imaging Systems SA
MEDDELELSE NR. 276
20. september 2024
Købstilbud afgivet på virksomheden Ovizio Imaging Systems SA
ChemoMetec har afgivet et indikativt købstilbud på den belgiske virksomhed Ovizio Imaging Systems (’Ovizio’), som er blevet accepteret af virksomhedens ejerkreds. ChemoMetec har nu tre uger til at gennemføre due diligence, og hvis resultatet af denne er positivt, vil ChemoMetec med overvejende sandsynlighed gennemføre købet.
Ovizio har udviklet en holografisk baseret celletæller, der primært anvendes inden for bioprocessing og celle- og genterapi. Ovizios produkt er direkte koblet til kundernes bioreaktorer via et engangsprodukt, som leveres sterilt og med en høj renhedsgrad. Med celletælleren kan celler kontinuerligt trækkes ud fra bioreaktoren og blive analyseret for derefter at blive returneret til bioreaktoren.
Ovizio har en række anerkendte kunder inden for farma- og biotekindustrien og opnåede i 2023 en omsætning på 1,4 mio. euro, hvoraf en betydelig del kommer fra salg af forbrugsvarer og serviceaftaler.
Ledelsen i ChemoMetec vurderer, at de to virksomheders teknologier og kompetencer vil komplementere hinanden på markedet for automatiseret og integreret celletælling.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvordan et eventuelt køb af Ovizio vil påvirke ChemoMetecs forventninger til regnskabsåret 2024/25.
Yderligere oplysninger
Martin Helbo Behrens, CEO
Telefon: (+45) 48 13 10 20
Kim Nicolajsen, CFO
Telefon (+45) 48 13 10 20
Om ChemoMetec A/S
ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger.
ChemoMetecs instrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder.
ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Se også