AAB AAB

AaB A/S offentliggør prospekt i forbindelse med fortegningsemission

AaB A/S offentliggør prospekt i forbindelse med fortegningsemission

NASDAQ Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2023/10

Aalborg, 8. maj 2023

Bestyrelsen i Aalborg Boldspilklub A/S fik på den ordinære generalforsamling 19. april 2023 bemyndigelse til at udvide AaB A/S’ kapitalgrundlag gennem en emission med fortegningsret for de eksisterende aktionærer.

AaB A/S gennemfører i henhold til den givne bemyndigelse nu en emission med fortegningsret for de eksisterende aktionærer.

Udbuddet

AaB A/S udbyder op til 966.615 stk. nye aktier a nominelt 10 kr., med

fortegningsret for AaB A/S’ eksisterende aktionærer, svarende til op til nominelt

9.666.150 kr. På baggrund af den afgivne bemyndigelse har bestyrelsen 8. maj 2023 besluttet at forhøje AaB A/S’ aktiekapital med op til 966.615 stk. nye aktier i AaB A/S med fortegningsret for de eksisterende aktionærer.

Tegningskurs

De nye aktier tegnes til 44,26 kr. pr. aktie a nominelt 10 kr.

Tegningsforhold

AaB A/S’ eksisterende aktionærer har fortegningsret til de nye aktier i forholdet 1:1, således at aktionærerne for hver én eksisterende aktie har ret til at tegne én nye aktier a nominelt 10 kr.

Tegningsperiode

Tegningsperioden løber fra 15. maj 2023 til 31. maj 2023 kl. 17.00, begge dage inklusive.

Tildeling af tegningsretter

Aktionærer tildeles en tegningsret i VP SECURITIES A/S for hver eksisterende aktie i AaB A/S. For at tegne en ny aktie skal der anvendes én tegningsret.

Retten til at tegne nye aktier tilkommer de aktionærer, der den 12. maj 2023 ved daglig opdatering er registreret i VP SECURITIES A/S som aktionær i AaB A/S.

Handel med tegningsretter

Handel med tegningsretter til tegning af nye aktier finder sted på Nasdaq Copenhagen A/S i perioden fra 11. maj 2023 til 26. maj 2023, begge dage inklusive.

Betaling og levering

I tegningsperioden vil de nye aktier løbende blive udstedt og tildelt gennem VP SECURITIES A/S, efter betaling af Tegningskursen og udnyttelse af Tegningsretter.



Notering på Nasdaq Copenhagen A/S


De nye aktier er godkendt til optagelse til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S med forventet første noteringsdag 9. juni 2023.

Forhåndstilsagn

Tegningen af de nye aktier er ikke garanteret. AaB A/S har modtaget bindende tilsagn om tegning af i alt 675.210 stk. nye aktier a nominelt 10 kr., svarende til 29,9 mio. kr. i kursværdi.

Af disse tegner medlemmer af selskabets bestyrelse i alt 415.382 stk. nye aktier, mens øvrige investorer tegner i alt 259.828 stk. nye aktier.

Baggrund for emissionen

Bruttoprovenuet fra Udbuddet forventes at udgøre op til 42,8 mio. kr. Efter fradrag af forventede omkostninger afholdt i forbindelse med Udbuddet forventes AaB at få tilført et nettoprovenu på op til 41,5 mio. kr.

Provenuet fra udbuddet skal dels styrke AaB’s generelle kapitalberedskab og dels anvendes inden for nedenstående områder:

Provenuet fra Udbuddet skal styrke AaB’s generelle kapitalberedskab og primært anvendes til investeringer i AaB Akademiet. Udvikling af egne talenter, dels med henblik på integrering i 3F Superligatruppen og dels med henblik på realisering af fremtidige transferindtægter, er fortsat en nøglefaktor i AaB’s fremtidige strategi. Derfor vil AaB de kommende år sammen med ressourcer og kompetencer fra AaB’s kommende storaktionær Sports Strategy Excellence 22 intensivere og strukturere talentudviklingen yderligere. Dette medfører ud over øgede investeringer i staben omkring akademiet, kontinuerlige investeringer i den teknologiske og fysiske infrastruktur på AaB’s anlæg på Hornevej.

Aktieudstedende institut

Spar Nord Bank A/S er aktieudstedende institut for AaB A/S og er bemyndiget til at udstede de nye aktier gennem VP SECURITIES A/S.

Offentliggørelse af prospekt

Prospektet, som er udarbejdet i forbindelse med Udbuddet i AaB A/S, offentliggøres via Nasdaq Copenhagen A/S 8. maj 2023.

Prospektet ligger til gennemsyn på AaB A/S’ kontor, Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst. Prospektet er endvidere tilgængeligt på AaB A/S’ hjemmeside aabsport.dk.

Prospektet er vedhæftet denne meddelelse.

Venlig hilsen

Aalborg Boldspilklub A/S

Niels David Nielsen

Bestyrelsesformand



For yderligere oplysninger:

Niels David Nielsen  2871 5032

Vedhæftet fil



EN
08/05/2023

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on AAB

 PRESS RELEASE

AaB sælger Mads Bomholt til Rosenborg Ballklub

AaB sælger Mads Bomholt til Rosenborg Ballklub NASDAQ Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2026/04 Aalborg, 31. januar 2026   Aalborg Boldspilklub A/S har solgt Mads Bomholt til den mangedobbelte norske mesterklub Rosenborg Ballklub. Mads Bomholt blev som U/13-spiller tilknyttet AaB Akademiet, da han skiftede fra partnerklubben Hadsund Boldklub.20-årige Mads Bomholt blev noteret for 73 officielle kampe og syv scoringer for AaB’s bedste mandskab, mens det foreløbig er blevet til ni U-landsholdsoptrædener for Danmark.Mads Bomholt havde kontrakt med AaB indtil 30. juni 2028.Som meddelt i både...

 PRESS RELEASE

AaB forventer salg af Mads Bomholt

AaB forventer salg af Mads Bomholt NASDAQ Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2026/03 Aalborg, 31. januar 2026   Aalborg Boldspilklub A/S er nået til enighed med en udenlandsk klub om en transfer af Mads Bomholt. Mads Bomholt blev som U/13-spiller tilknyttet AaB Akademiet, da han skiftede fra partnerklubben Hadsund Boldklub.Indtil videre er 20-årige Mads Bomholt noteret for 73 officielle kampe og syv scoringer for AaB’s bedste mandskab samt ni U-landsholdsoptrædener for Danmark.Mads Bomholt har kontrakt med AaB indtil 30. juni 2028.Som meddelt i fondsbørsmeddelelse 2026/02 forventes et sa...

 PRESS RELEASE

AaB i forhandling om salg af Mads Bomholt

AaB i forhandling om salg af Mads Bomholt NASDAQ Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2026/02 Aalborg, 30. januar 2026   Aalborg Boldspilklub A/S oplever stor interesse fra flere klubber for Mads Bomholt og har nu modtaget et konkret bud fra en udenlandsk klub for en transfer af spilleren. I den forbindelse har AaB valgt at indlede realitetsforhandlinger om dette. Der er ikke sikkerhed for, at en aftale vil blive indgået. Mads Bomholt blev som U/13-spiller tilknyttet AaB Akademiet, da han skiftede fra partnerklubben Hadsund Boldklub.Indtil videre er 20-årige Mads Bomholt noteret for 73 off...

 PRESS RELEASE

Foreslået ændring i bestyrelsen i AaB A/S

Foreslået ændring i bestyrelsen i AaB A/S NASDAQ Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2026/01 Aalborg, 9. januar 2026 I forlængelse af børsmeddelelse 2025/24 udsendt 4. november 2025, vedrørende indledt arbejde for en kapitaludvidelse og en kommende indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling for at opnå aktionærernes bemyndigelse til denne, foreslås Kenneth Cortsen som nyt medlem af bestyrelsen i Aalborg Boldspilklub A/S, mens Ole Jan Kappmeier udtræder.Ændringen i bestyrelsen ønskes gennemført på den ekstraordinære generalforsamling.- Kenneth Cortsens rolle i bestyrelsen kan blive ...

 PRESS RELEASE

Finanskalender 2026

Finanskalender 2026 NASDAQ Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2025/26 Aalborg, 12. december 2025   Finanskalender 2026 for Aalborg Boldspilklub A/S  Emne: Årsrapport 2025                                        Onsdag 11. marts 2026 Ordinær generalforsamling                       Onsdag 8. april 2026 Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2026     Torsdag 13. august 2026 Venlig hilsenAalborg Boldspilklub A/SMichael Tuxen BollAdministrerende direktør

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch