AGAT Agat Ejendomme

Delårsrapport, 1.-3. kvartal 2024/25

Delårsrapport, 1.-3. kvartal 2024/25

Resumé

Resultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) for 1.-3. kvartal 2024/25 udgør DKK 5,2 mio. mod DKK -1,7 mio. i samme periode året før. Periodens resultat udgør DKK -56,1 mio. mod DKK -55,2 mio. i 1.-3. kvartal 2023/24.

Driften af koncernens ejendomsportefølje bidrager med et positivt resultat på DKK 9,8 mio. mod DKK 7,1 mio. (like for like) i samme periode året før. Nettolejeindtægterne udgør i 1.-3. kvartal 2024/25 DKK 33,0 mio. mod DKK 30,2 mio. (like for like) i samme periode året før og er en stigning på ca. 9 %, hvor særligt koncernens tjekkiske outletcenter bidrager til denne positive udvikling. Ledelsen er generelt tilfreds med den underliggende drift af koncernens ejendomsportefølje.

Periodens værdireguleringer udgør netto DKK -64,2 mio. Som følge af den nuværende usikkerhed i markedet vurderede ledelsen det relevant at indhente nye eksterne vurderinger af værdien af koncernens shoppingcentre i forbindelse med aflæggelse af koncernens delårsrapport for 1. halvår 2024/25. De nye vurderingsrapporter viste, at der siden aflæggelsen af årsregnskabet er sket en betydelig stigning i afkastkravene for shoppingcentre i Danmark, og det medførte betydelige negative værdireguleringer, som påvirkede resultatet i 1. halvår 2024/25. Der er ledelsens vurdering, at der ikke er sket ændringer i afkastkravene i 3. kvartal 2024/25, hvilket underbygges af foreliggende markedsrapporter.

Balancen udgør pr. 31. oktober 2024 DKK 781,1 mio. mod DKK 868,1 mio. pr. 31. januar 2024. Egenkapitalen udgør DKK 274,6 mio. og svarer til en soliditet på 35,2 %. Ejendomsporteføljen udgør 90,1 % af koncernens balance.

Broen Shopping, der ejes i et joint venture mellem CapMan Nordic Real Estate (65 %) og Agat Ejendomme (35 %), er udbudt til salg i markedet. Afhængigt af prisen forbliver Agat Ejendomme gerne medejer og fortsætter også gerne med at varetage udlejning og asset management m.v. af centret. Ledelsen arbejder for, at Agat Ejendomme, hvis der bliver mulighed herfor, kan øge sin ejerandel i centret under forudsætning af, at den nødvendige finansiering kan tilvejebringes.

Efter regnskabsperiodens udløb har koncernens største långiver, som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 8/2024 den 10. december 2024, imødekommet en forlængelse af lånet i Sillebroen Shopping med 2½ år til udløb 30. juni 2028 med mulighed for – under visse forudsætninger – at forlænge løbetiden med yderligere 9 måneder til 31. marts 2029. Det er i den forbindelse aftalt, at bestyrelsen ikke indstiller til udlodning af udbytte i Agat Ejendomme A/S, før lånets restgæld er nedbragt til under DKK 300 mio.

Forventninger til 2024/25 og andre udsagn om fremtiden

Ledelsen forventer fortsat et koncernresultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) på DKK 0-5 mio. for regnskabsåret 2024/25.

Resultatforventningerne fordeles således:

  • Et resultat før værdireguleringer og skat af ejendomsporteføljen på DKK 7-12 mio. og
  • Et resultat før skat af restaktiviteterne på i niveauet DKK -7 mio.

Der henvises i øvrigt til ledelsesberetningens side 8.

Kontaktdetaljer:

Adm. direktør Robert Andersen

Tel.

Vedhæftede filer



EN
11/12/2024

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Agat Ejendomme

 PRESS RELEASE

Delårsrapport, 1. halvår 2025/26

Delårsrapport, 1. halvår 2025/26 Resumé Resultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) udgør for 1. halvår 2025/26 DKK 3,9 mio. mod DKK 3,6 mio. i samme periode året før. Driften af ejendomsporteføljen er bedre end forventet og udgør DKK 7,0 mio., hvilket er på niveau med driften i samme periode året før. Nettolejeindtægterne udgør i 1. halvår 2025/26 DKK 21,8 mio. mod DKK 23,0 mio. i samme periode året før. Nettolejeindtægterne i 1. halvår 2025/26 er påvirket af bl.a. engangsomkostninger og en planlagt midlertidig tomgang i forbindelse med udskiftning ...

 PRESS RELEASE

Agat Ejendomme opjusterer resultatforventningerne for regnskabsåret 20...

Agat Ejendomme opjusterer resultatforventningerne for regnskabsåret 2025/26 Agat Ejendomme opjusterer resultatforventningerne for regnskabsåret 2025/26 Agat Ejendomme ændrer resultatforventningerne fra et koncernresultat før værdireguleringer og skat på DKK 1-5 mio. for regnskabsåret 2025/26 til nu et koncernresultat før værdireguleringer og skat på DKK 4-8 mio. Resultatforventningerne fordeles således: Et resultat før værdireguleringer og skat af ejendomsporteføljen på DKK 10-13 mio. mod tidligere forventet DKK 8-12 mio. ogEt resultat før skat af restaktiviteterne på DKK -6 til -5 mio. ...

 PRESS RELEASE

Storaktionærmeddelelse

Storaktionærmeddelelse Storaktionærmeddelelse Under henvisning til Kapitalmarkedslovens §30 skal Agat Ejendomme A/S offentliggøre at have modtaget følgende meddelelse: Thorsen Ejendomme A/S, CVR-nr. 20589043, har den 17. juni 2025 solgt 155.476 stk. aktier i Agat Ejendomme A/S og ejer herefter sammen med Thorsen A/S, CVR-nr. 21250600 17.650.628 stk. aktier i Agat Ejendomme A/S, svarende til 14,99 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne. Kontaktdetaljer:Agat Ejendomme A/SAdm. direktør Robert AndersenTel. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Delårsrapport, 1. kvartal 2025/26

Delårsrapport, 1. kvartal 2025/26 Resumé Resultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) udgør for 1. kvartal 2025/26 DKK 1,4 mio. mod DKK 1,5 mio. i samme periode året før. Driften af koncernens ejendomsportefølje udgør DKK 3,1 mio. mod DKK 3,4 mio. i samme periode året før og er i overensstemmelse med det forventede. Nettolejeindtægterne i ejendomsporteføljen udgør i 1. kvartal 2025/26 DKK 10,7 mio. mod DKK 11,8 mio. i samme periode året før. Nettolejeindtægterne i 1. kvartal 2025/26 er påvirket af bl.a. engangsomkostninger og en planlagt midlertidi...

 PRESS RELEASE

Gennemførelse af kapitalnedsættelse i Agat Ejendomme A/S

Gennemførelse af kapitalnedsættelse i Agat Ejendomme A/S Gennemførelse af kapitalnedsættelse i Agat Ejendomme A/S Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 2/2025 blev det på Agat Ejendomme A/S’ ordinære generalforsamling den 29. april 2025 besluttet at nedsætte selskabets aktiekapital ved henlæggelse til en særlig reserve, herunder ændring af aktiernes stykstørrelse til kr. 0,10 og konsekvensændring af vedtægterne. Dette indebærer, at selskabets aktiekapital nedsættes fra DKK 117.783.335,00 med DKK 106.005.001,50 til DKK 11.778.333,50 ved henlæggelse til en særlig reserve. Aktiernes stykstørre...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch