AGAT Agat Ejendomme

Delårsrapport 1. halvår 2022/23

Delårsrapport 1. halvår 2022/23

RESUMÉ

Resultat før værdireguleringer og skat af koncernens forretningsområder, ejendomsportefølje og development, udgør i 1. halvår 2022/23 DKK 6,2 mio. mod DKK -8,6 mio. i samme periode året før. Periodens resultat udgør DKK 2,3 mio. mod DKK -3,5 mio. i samme periode året før.

Resultat er drevet af et positivt resultat før skat på DKK 6,8 mio. i ejendomsporteføljen, et resultat på DKK -1,5 mio. i development og et resultat på DKK -3,0 mio. i restaktiviteter.

Balancen udgør pr. 31. juli 2022 DKK 1.424,5 mio., og egenkapitalen udgør DKK 460,4 mio. svarende til en soliditet på 32,3 %.

Ejendomsportefølje

Resultat før skat (og før skat af resultat af joint ventures) af koncernens ejendomsportefølje udgør i 1. halvår 2022/23 DKK 7,6 mio., hvoraf DKK -0,1 mio. udgøres af netto værdireguleringer af koncernens ejendomme i drift. I 1. halvår 2021/22 udgjorde resultat før skat (og før skat af resultat af joint ventures) af ejendomsporteføljen DKK 19,5 mio., idet sammenligningsperioden også indeholder en engangsgevinst på DKK 8,2 mio. ved genforhandling af lånevilkår vedr. finansieringen af Sillebroen Shopping og netto positive værdireguleringer på DKK 5,5 mio.

Nettolejeindtægterne er i 1. halvår 2022/23 realiseret med DKK 27,8 mio. mod DKK 25,9 mio. i 1. halvår året før og er dermed en forbedring på DKK 1,9 mio.

Sammenlignet med 1. halvår 2019 ligger omsætningen i koncernens centre pænt over indeks 100, alene med en enkelt undtagelse, og omsætningen i centrene er nu generelt tilbage på niveauet før covid-19-pandemien.

Ejendomsporteføljen udgør 86,7 % af koncernens balance, og ledelsen ønsker, at der over de kommende år skal mest muligt fokus på drift og forbedring af koncernens ejendomsportefølje.

Development

Koncernens resultat før skat i development er negativt og udgør DKK -1,5 mio. mod DKK -22,6 mio. i samme periode året før.

Koncernens development-aktiviteter er under udfasning, hvilket betyder, at udvikling af nye projekter fremadrettet alene vil være i form af value-add på eksisterende aktiver eller udnyttelse og udvikling af grunde, som koncernen allerede ejer.

Development udgør pr. 31. juli 2022 10,1 % af koncernens balance, og vil blive reduceret yderligere i efteråret 2022 i forbindelse med

færdiggørelse og aflevering af et boligudlejningsprojekt i Køge.

Forventninger til 2022/23 og andre udsagn om fremtiden

Ledelsen forventer fortsat et koncernresultat før værdireguleringer og skat for regnskabsåret 2022/23 på DKK 0-10 mio. for koncernens forretningsområder, ejendomsportefølje og development. Resultatforventningen er således opgjort eksklusive resultatet af koncernens restaktiviteter.

Resultatforventningerne fordeles således:

  • Et resultat før værdireguleringer og skat af ejendomsporteføljen på DKK 10-15 mio. og
  • Et resultat før skat af development på DKK -5 mio. til DKK -10 mio.

Der henvises i øvrigt til ledelsesberetningens side 9.



Kontaktdetaljer:

Adm. direktør Robert Andersen

Tel.

Vedhæftede filer



EN
08/09/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Agat Ejendomme

 PRESS RELEASE

Delårsrapport, 1.-3. kvartal 2025/26

Delårsrapport, 1.-3. kvartal 2025/26 Resumé Resultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) udgør for 1.-3. kvartal 2025/26 DKK 9,0 mio. mod DKK 5,2 mio. i samme periode året før. Driften af ejendomsporteføljen udgør DKK 10,6 mio. hvilket er bedre end samme periode året før og i overensstemmelse med det senest forventede. Nettolejeindtægterne udgør i 1.-3. kvartal 2025/26 DKK 32,2 mio. mod DKK 33,0 mio. i samme periode året før. Nettolejeindtægterne er i en periode af i de første ni måneder af 2025/26 påvirket af bl.a. engangsomkostninger og en planlagt...

 PRESS RELEASE

Delårsrapport, 1. halvår 2025/26

Delårsrapport, 1. halvår 2025/26 Resumé Resultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) udgør for 1. halvår 2025/26 DKK 3,9 mio. mod DKK 3,6 mio. i samme periode året før. Driften af ejendomsporteføljen er bedre end forventet og udgør DKK 7,0 mio., hvilket er på niveau med driften i samme periode året før. Nettolejeindtægterne udgør i 1. halvår 2025/26 DKK 21,8 mio. mod DKK 23,0 mio. i samme periode året før. Nettolejeindtægterne i 1. halvår 2025/26 er påvirket af bl.a. engangsomkostninger og en planlagt midlertidig tomgang i forbindelse med udskiftning ...

 PRESS RELEASE

Agat Ejendomme opjusterer resultatforventningerne for regnskabsåret 20...

Agat Ejendomme opjusterer resultatforventningerne for regnskabsåret 2025/26 Agat Ejendomme opjusterer resultatforventningerne for regnskabsåret 2025/26 Agat Ejendomme ændrer resultatforventningerne fra et koncernresultat før værdireguleringer og skat på DKK 1-5 mio. for regnskabsåret 2025/26 til nu et koncernresultat før værdireguleringer og skat på DKK 4-8 mio. Resultatforventningerne fordeles således: Et resultat før værdireguleringer og skat af ejendomsporteføljen på DKK 10-13 mio. mod tidligere forventet DKK 8-12 mio. ogEt resultat før skat af restaktiviteterne på DKK -6 til -5 mio. ...

 PRESS RELEASE

Storaktionærmeddelelse

Storaktionærmeddelelse Storaktionærmeddelelse Under henvisning til Kapitalmarkedslovens §30 skal Agat Ejendomme A/S offentliggøre at have modtaget følgende meddelelse: Thorsen Ejendomme A/S, CVR-nr. 20589043, har den 17. juni 2025 solgt 155.476 stk. aktier i Agat Ejendomme A/S og ejer herefter sammen med Thorsen A/S, CVR-nr. 21250600 17.650.628 stk. aktier i Agat Ejendomme A/S, svarende til 14,99 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne. Kontaktdetaljer:Agat Ejendomme A/SAdm. direktør Robert AndersenTel. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Delårsrapport, 1. kvartal 2025/26

Delårsrapport, 1. kvartal 2025/26 Resumé Resultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) udgør for 1. kvartal 2025/26 DKK 1,4 mio. mod DKK 1,5 mio. i samme periode året før. Driften af koncernens ejendomsportefølje udgør DKK 3,1 mio. mod DKK 3,4 mio. i samme periode året før og er i overensstemmelse med det forventede. Nettolejeindtægterne i ejendomsporteføljen udgør i 1. kvartal 2025/26 DKK 10,7 mio. mod DKK 11,8 mio. i samme periode året før. Nettolejeindtægterne i 1. kvartal 2025/26 er påvirket af bl.a. engangsomkostninger og en planlagt midlertidi...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch