AGAT Agat Ejendomme

Årsrapport 2022/23

Årsrapport 2022/23

RESUMÉ

Resultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) af koncernens forretningsområder, ejendomsportefølje og development, udgør DKK 9,3 mio. mod DKK 7,4 mio. året før. Resultatet svarer til det forventede.

Årets resultat udgør DKK -63,9 mio. mod DKK 4,3 mio. året før

Det samlede resultat før skat (og før skat af resultat af joint ventures) på DKK -64,7 mio. er drevet af et positivt driftsresultat i ejendomsporteføljen på DKK 14,7, et resultat i development på DKK -5,4 mio., et resultat i restaktiviteter på DKK -11,4 mio. og værdireguleringer og nedskrivninger i ejendomsporteføljen på netto DKK -62,6 mio., primært som følge af stigende afkastkrav.

Balancen udgør pr. 31. januar 2023 DKK 1.118,9 mio., og egenkapitalen udgør DKK 394,3 mio. svarende til en soliditet på 35,2 %.

Årets pengestrømme udgør DKK 55,7 mio. mod DKK -17,0 mio. året før, og Agat Ejendomme har aktuelt et tilfredsstillende likviditetsberedskab.

STRATEGISK FOKUS

Bestyrelsen og direktionen er bevidste om, at Agat Ejendomme på flere områder fortsat er udfordret strategisk. Bestyrelsen og direktionen ønsker den bedste værdiskabelse for selskabets aktionærer, og for nuværende anses den bedste strategi herfor at være følgende:

Fuld fokus på at forbedre NOI i ejendomsporteføljen.

Løbende tilpasse omkostningerne i koncernen til forretningsomfanget.

Løbende afvikle development- og restaktiviteterne (grunde).

Sideløbende hermed vil ledelsen undersøge de strategiske muligheder for at øge værdiskabelsen for selskabets aktionærer, herunder om hele eller dele af koncernens aktiviteter med fordel kan sælges.

Eventuel udbytteudlodning vil blive vurderet løbende i takt med salg af aktiver.

EJENDOMSPORTEFØLJE

Agat Ejendomme har sammen med CapMan Real Estate solgt Ringsted Outlet Center P/S pr. 31. januar 2023 til Patrizia for DKK 390 mio. Agat Ejendommes ejerandel udgjorde 50 %. Salget har bidraget til en væsentlig nedbringelse af koncernens variabelt forrentede gæld, herunder gæld til finansiering af grunde. Netto rentebærende gæld i koncernen udgør pr. 31. januar 2023 DKK 465,8 mio. mod DKK 700,3 mio. pr. 31. januar 2022. Efter salget har Agat Ejendomme alene finansiering knyttet til afkastgenererende aktiver.

Ejendomsporteføljen udgør 90,0 % af koncernens balance.

Resultat før skat (og før skat af resultat af joint ventures) af koncernens ejendomsportefølje udgør i 2022/23 DKK -47,9 mio., fordelt med DKK 14,7 mio. i drift og netto DKK -62,6 mio. i nedskrivninger og værdireguleringer.

Nettolejeindtægterne er realiseret med DKK 55,5 mio. mod DKK 55,8 mio. året før. Sammenlignet med 2019 ligger omsætningen i koncernens centre fortsat over indeks 100, alene med en enkelt undtagelse, og omsætningen i centrene er generelt tilbage på niveauet før covid-19-pandemien.

Nedskrivninger og værdireguleringer af ejendomsporteføljen er primært en følge af de aktuelle markedsforhold, herunder høj inflation, rentestigninger og høje energipriser, og det er ledelsens vurdering, at disse forhold bl.a. har betydet stigende afkastkrav på koncernens investeringsejendomme og færdigopførte ejendomme i drift.

Finansieringen af Sillebroen Shopping med en restgæld på DKK 430 mio. havde ved indgangen af regnskabsåret udløb 30. september 2023. Der er i december 2022 indgået aftale med långiver, PKA, om at forlænge restløbetiden på lånet til 30. december 2025. Lånet oppebærer en fast rente på 2 % p.a. i hele lånets restløbetid, mod at der afdrages samlet DKK 54 mio. frem til udløb.

DEVELOPMENT

Koncernens resultat før skat i development er negativt og udgør DKK -5,4 mio. mod DKK -16,0 mio. året før.

Development udgør pr. 31. januar 2023 6,4 % af koncernens balance og er reduceret betydeligt i regnskabsårets løb, bl.a. i forbindelse med planmæssig aflevering af et boligudlejningsprojekt i Køge til køber.

Agat Ejendomme har herefter ingen projekter under opførelse, og development-aktiviteterne vil fra næste regnskabsår ophøre som særskilt forretningsområde. De resterende grunde vil fra 1. februar 2023 blive overført til restaktiviteterne.

FORVENTNINGER TIL 2023/24 OG ANDRE UDSAGN OM FREMTIDEN

Ledelsen forventer for regnskabsåret 2023/24 et koncernresultat før værdireguleringer og skat på DKK 0-5 mio.

Resultatforventningerne fordeles således:

  • Et resultat før værdireguleringer og skat af ejendomsporteføljen på DKK 7-12 mio. og
  • Et resultat før skat af restaktiviteterne på i niveauet DKK -7 mio.

Der henvises i øvrigt til ledelsesberetningens side 13.



Kontaktdetaljer:

Adm. direktør Robert Andersen

Tel.



Vedhæftede filer



EN
28/03/2023

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Agat Ejendomme

 PRESS RELEASE

Storaktionærmeddelelse

Storaktionærmeddelelse Storaktionærmeddelelse Under henvisning til Kapitalmarkedslovens §30 skal Agat Ejendomme A/S offentliggøre at have modtaget følgende meddelelse: Thorsen Ejendomme A/S, CVR-nr. 20589043, har den 17. juni 2025 solgt 155.476 stk. aktier i Agat Ejendomme A/S og ejer herefter sammen med Thorsen A/S, CVR-nr. 21250600 17.650.628 stk. aktier i Agat Ejendomme A/S, svarende til 14,99 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne. Kontaktdetaljer:Agat Ejendomme A/SAdm. direktør Robert AndersenTel. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Delårsrapport, 1. kvartal 2025/26

Delårsrapport, 1. kvartal 2025/26 Resumé Resultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) udgør for 1. kvartal 2025/26 DKK 1,4 mio. mod DKK 1,5 mio. i samme periode året før. Driften af koncernens ejendomsportefølje udgør DKK 3,1 mio. mod DKK 3,4 mio. i samme periode året før og er i overensstemmelse med det forventede. Nettolejeindtægterne i ejendomsporteføljen udgør i 1. kvartal 2025/26 DKK 10,7 mio. mod DKK 11,8 mio. i samme periode året før. Nettolejeindtægterne i 1. kvartal 2025/26 er påvirket af bl.a. engangsomkostninger og en planlagt midlertidi...

 PRESS RELEASE

Gennemførelse af kapitalnedsættelse i Agat Ejendomme A/S

Gennemførelse af kapitalnedsættelse i Agat Ejendomme A/S Gennemførelse af kapitalnedsættelse i Agat Ejendomme A/S Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 2/2025 blev det på Agat Ejendomme A/S’ ordinære generalforsamling den 29. april 2025 besluttet at nedsætte selskabets aktiekapital ved henlæggelse til en særlig reserve, herunder ændring af aktiernes stykstørrelse til kr. 0,10 og konsekvensændring af vedtægterne. Dette indebærer, at selskabets aktiekapital nedsættes fra DKK 117.783.335,00 med DKK 106.005.001,50 til DKK 11.778.333,50 ved henlæggelse til en særlig reserve. Aktiernes stykstørre...

 PRESS RELEASE

Forløb af ordinær generalforsamling i Agat Ejendomme A/S den 29. april...

Forløb af ordinær generalforsamling i Agat Ejendomme A/S den 29. april 2025 Selskabsmeddelelse nr. 2/2025 Der er dags dato afholdt ordinær generalforsamling i Agat Ejendomme A/S. Punkterne 1-3 på dagsordenen blev behandlet og godkendt i overensstemmelse med det fremlagte. Der udbetales ikke udbytte for 2024/25. Vederlagsrapporten for 2024/25 blev fremlagt og godkendt ved vejledende afstemning, jf. dagsordenens punkt 4. Bestyrelsens forslag om godkendelse af bestyrelsens honorar for 2025/26 blev vedtaget, jf. dagsordenens punkt 5.1.1. Bestyrelsens forslag om bemyndigelse af bestyrelsen ...

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Agat Ejendomme A/S

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Agat Ejendomme A/S Selskabsmeddelelse nr. 1/2025 Agat Ejendomme A/S, CVR-nr. 24256782, indkalder hermed til ordinær generalforsamling tirsdag den 29. april 2025 kl. 15.00 på Comwell Hvide Hus Aalborg, lokale M1, Vesterbro 2, 9000 Aalborg. Se vedhæftede indkaldelse, dagsorden og fuldstændige forslag. Kontaktdetaljer: Adm. direktør Robert AndersenTel.: Vedhæftet fil

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch