AOJ P BRODRENE A. & O. JOHANSEN A/S

Delårsrapport for 1. kvartal 2022

Delårsrapport for 1. kvartal 2022

Meddelelse nr. 9 - 2022

til Nasdaq Copenhagen

 

2022.04.28

Delårsrapport for 1. kvartal 2022

Omsætningen udgør for 1. kvartal 2022 i alt 1.251,3 mio. kr., hvilket er 20,8 mio. kr. eller 1,7 % højere end i 1. kvartal 2021. Inden for B2B-segmentet ses en vækst på 10,3 % sammenlignet med sidste år, mens B2C-segmentet falder 32,8 % i forhold til 2021. I 1. kvartal 2021 oplevedes ekstraordinær høj nethandel drevet af COVID-19-pandemien og deraf følgende nedlukninger af byggemarkederne. Omsætning i B2C-segmentet er 26,0 % højere end i 1. kvartal 2020.

I forhold til 1. kvartal 2021 er bruttomarginen i 1. kvartal 2022 steget med 0,2 %-point. Bruttomarginen er negativt påvirket af den lavere andel af B2C-omsætning i forhold til samme periode sidste år, mens reducerede distributionsomkostninger og prisstigninger har bevirket, at den samlede udvikling er positiv.

EBITDA udgør i 1. kvartal i alt 110,8 mio. kr. og EBITDA-grad 8,9 % mod henholdsvis 107,9 mio. kr. og 8,8 % i 1. kvartal 2021.

Resultat før skat (EBT) i 1. kvartal 2022 på 85,9 mio. kr. er 4,3 mio. kr. højere end i 1. kvartal sidste år som resultat af omsætningsvæksten.

Koncernens samlede aktiver pr. 31. marts 2022 udgør 2.885,9 mio. kr., hvilket er 296,2 mio. kr. højere end på samme tidspunkt i 2021. Stigningen relaterer sig primært til investeringer i materielle aktiver samt stigende varebeholdninger og tilgodehavender fra salg.

Koncernens egenkapital udgør pr. 31. marts 2022 i alt 1.184,8 mio. kr., hvilket er 132.8 mio. kr. højere end på samme tidspunkt i 2021. Soliditetsgraden udgør 41,4 % mod 40,6 % pr. 31. marts 2021.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten i 1. kvartal 2022 udgør -110,2 mio. kr., hvilket er 216,1 mio. kr. lavere end i samme periode sidste år. Faldet kan primært henføres til forøget arbejdskapital, der er påvirket af beslutning om midlertidigt at opbygge større lager for at sikre forsyning af varer, hvor der opleves forsyningsusikkerhed. Endvidere er stigningen drevet af, at en højere andel af omsætningen relaterer sig til B2B-kunder med kredit. Investeringer i 1. kvartal 2022 udgør 60,4 mio. kr. mod 37,9 mio. kr. i 1. kvartal 2021. Investeringerne vedrører primært udvidelsen af det automatiserede centrallager i Albertslund og udvidelse af logistikcenter i Horsens. Endvidere har AO købt den tidligere lejede håndværkerbutik i Ringsted.

Den rentebærende nettogæld udgør pr. 31. marts 2022 i alt 488,7 mio. kr. mod 235,2 mio. kr. på samme tidspunkt i 2021. Den rentebærende nettogæld i forhold til den seneste 12 måneders EBITDA udgør 1,2.

Øvrige hovedpunkter i 1. kvartal 2022:

COVID-19 påvirkede i 1. kvartal 2022 aktiviteten negativt. Særligt februar var påvirket af høj smitte, der medførte, at en betydelig andel af kundernes medarbejdere ikke fuldt ud kunne udføre det planlagte arbejde.

Der ses stigende forsyningsusikkerhed på en række varer. For at sikre vareforsyning har AO foretaget ekstra opkøb af en række varer, hvor forsyningerne vurderes usikre.

Konkurrencemyndighederne godkendte AO’s køb af EA Værktøj Engros A/S, der overtages pr. 1. april 2022 og indgår i AO-koncernen fra denne dato.

Generalforsamlingen godkendte den 18. marts 2022 det indstillede års- og koncernregnskab samt resultatdisponering, herunder betaling af udbytte på 45 kr. pr. 10-kr.-aktie. De generalforsamlings-valgte bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt. Bestyrelsen konstituerede sig med formand Henning Dyremose og næstformand Michael Kjær. Bestyrelsen fik bemyndigelse til at opkøbe egne B-aktier med op til 10 % af selskabets aktiekapital.

Efter beslutning på generalforsamlingen skiftede præferenceaktierne navn til B-aktier, uden at det ændrede på fordele og rettigheder. Samtidig blev der foretaget aktiesplit i forholdet 1:10.

Forventninger til året

Første kvartal 2022 viste en højere vækst end forventet for B2B-aktiviteterne. Som forventet viste kvartalet en negativ B2C-vækst, dog med lidt højere reduktion end forventet.

Baseret på aktivitetsniveauet og indtjeningen i 1. kvartal 2022 præciseres forventningerne til 2022, der nu - uden indregning af EA Værktøj - forventes at ende i den øvre ende af de tidligere udmeldte intervaller på en omsætning i niveauet 4.900-5.100 mio. kr., et EBITDA på 435-465 mio. kr. og et EBT i intervallet 330-360 mio. kr.

EA Værktøj forventes for perioden 1. april til 31. december 2022 at bidrage med en omsætning i intervallet 200-250 mio. kr., et EBITDA på ca. 20 mio. kr. og et EBT på ca. 15 mio. kr.

Omsætning

Der forventes en omsætning for 2022 i niveauet 5.200-5.300 mio. kr. svarende til en vækst på 8-10 %. I forbindelse med årsrapporten forventedes en omsætning i niveauet 4.900-5.100 mio. kr., hvori EA Værktøj ikke var medregnet. Omsætningen i 2021 var på 4.800,5 mio. kr.

EBITDA

Der forventes et EBITDA for 2022 i intervallet 455-485 mio. kr. svarende til en EBITDA-grad på 8,6 %-9,3 %. I forbindelse med årsrapporten forventedes et EBITDA i intervallet 435-465 mio. kr., hvori EA Værktøj ikke var medregnet. I 2021 var EBITDA på 417,2 mio. kr.

EBT

Der forventes et resultat før skat (EBT) på 345-375 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 6,5 %-7,2 %. I forbindelse med årsrapporten forventedes et EBT i intervallet 330-360 mio. kr., hvori EA Værktøj ikke var medregnet. I 2021 var EBT på 326,1 mio. kr.

Forventningerne er baseret på en forudsætning om en fortsat høj aktivitet i bygge- og anlægssektoren samt en rimelig forsyningssikkerhed. Den øgede inflation antages at få en negativt afsmittende effekt på efterspørgslen. Omfanget og tidspunkt for påvirkningen er vanskeligt at forudsige, og 2. halvdel af 2022 vurderes derfor at indeholde en større grad af usikkerhed end sædvanligt.

Der forudsættes ikke væsentlig påvirkning som følge af krigen i Ukraine.

Aktiviteten i starten af 2022 har været præget af mange COVID-19-smittetilfælde i samfundet, der har medført højere end normalt fravær blandt AO’s kunder. Vækstforventningen til 2022 baserer sig på en forudsætning om normaliserede forhold i relation til COVID-19 resten af året.

 

For yderligere information kontakt venligst:

Adm. direktør Niels A. Johansen

Finansdirektør Per Toelstang

Brødrene A & O Johansen A/S

Rørvang 3

2620 Albertslund

Tlf.: 70 28 00 00

Vedhæftet fil



EN
28/04/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on BRODRENE A. & O. JOHANSEN A/S

 PRESS RELEASE

Interim Report Q3 2025

Interim Report Q3 2025 Company Announcement No. 8 - 2025to Nasdaq Copenhagen 2025.10.29 Interim Report 3rd Quarter 2025 In the third quarter of 2025, AO achieved revenue of DKK 1,465.2m, EBITDA of DKK 98.2m, and EBT of DKK 51.9m. Revenue development was in the high end of expectations. A high level of activity resulted in both organic and acquisitive growth. Like-for-like sales maintained the momentum from the third quarter of 2025. Organic revenue growth, adjusted for acquisitions, was 8.8% for the quarter. Reported revenue growth was 10.5%. Financial Highlights (DKKm) Q3 2025Q3 2024...

 PRESS RELEASE

Interim Report Q2 2025

Interim Report Q2 2025 2025.08.14 Interim Report 2nd quarter 2025 In the second quarter of 2025, AO achieved revenue of DKK 1,497m, EBITDA of DKK 93m, and EBT of DKK 53m. Revenue development was well in line with expectations. A high level of activity resulted in both organic and acquisitive growth. With one fewer working day in the quarter, like-for-like sales maintained the momentum from the first quarter of 2025. Organic revenue growth, adjusted for acquisitions and the number of working days, was 9.1% for the quarter. Reported revenue growth was 15.0%. Financial highlights (DKKm) Q2 ...

 PRESS RELEASE

Ledende medarbejderes transaktioner

Ledende medarbejderes transaktioner Meddelelse nr. 6 - 2025til Nasdaq Copenhagen                                                 2025.05.01 Ledende medarbejderes transaktioner Brødrene A & O Johansen A/S har modtaget underretning i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 596/2014 om nedenstående transaktioner vedrørende aktier i Brødrene A & O Johansen A/S udført af personer med ledelsesansvar i Brødrene A & O Johansen A/S og/eller personer med nær tilknytning til disse. 1Nærmere oplysninger om personen med ledelsesansvar/person med nær tilknytning til dennea)NavnHCE Invest, Virum ...

 PRESS RELEASE

Interim Report for Q1 2025

Interim Report for Q1 2025 Company Announcement No. 5 - 2025to Nasdaq Copenhagen 2025.04.30 Interim Report for Q1 2025 In the first quarter of 2025, AO achieved revenue of DKK 1,486.1 million, EBITDA of DKK 93.5 million, and EBT of DKK 50.0 million. The results were in line with expectations, and the 2025 guidance remains unchanged. Overall market activity was higher than last year, contributing to organic growth in both segments, in addition to growth from acquisitions. Financial highlights (DKKm)  Q1 2025Q1 2024         Net revenue  1,486.1      1,250.9  Gross margin           355.8  ...

 PRESS RELEASE

Brødrene A & O Johansen A/S overtager førende e-handelsdomæne *VVS-eks...

Brødrene A & O Johansen A/S overtager førende e-handelsdomæne *VVS-eksperten.dk" med virkning fra 1. januar 2026 Albertslund, den 28. april 2025 Brødrene A & O Johansen A/S overtager førende e-handelsdomæne “VVS-eksperten.dk” med virkning fra 1. januar 2026Brødrene A & O Johansen A/S har i dag indgået aftale om at overtage domænet VVS-eksperten.dk, en af Danmarks førende onlineplatforme for sanitet og varmeprodukter. Med opkøbet styrker AO sin position yderligere på det danske onlinemarked og udbygger virksomhedens digitale platform. VVS-eksperten.dk har etableret sig som en pålidelig onl...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch