BAVA Bavarian Nordic A/S

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forventninger til 2026

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forventninger til 2026

  • Resultatet overgår de seneste forventninger til 2025 efter en stærk udvikling i begge kommercielle forretningsben, Travel Health og Public Preparedness.
  • Forventningerne til 2026 afspejler en fortsat vækst i Travel Health (10% fra egne produkter, 14% i konstant valuta) og et normaliseret år inden for Public Preparedness, begge områder i overensstemmelse med selskabets offentliggjorte vækstambitioner på mellemlang sigt.

KØBENHAVN, Danmark, 12. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag foreløbige, ureviderede økonomiske resultater for 2025 samt forventninger til 2026.

Omsætningen i 2025 var DKK 6.244 mio., sammenlignet med den seneste forventning om ca. DKK 6.000 mio., og bestod af følgende:

  • DKK 3.105 mio. fra Public Preparedness, hvilket oversteg det normale årlige basisniveau med mere end DKK 1.000 mio., idet efterspørgslen på mpox-vacciner fortsatte gennem 2025.
  • DKK 2.963 mio. fra Travel Health, hvilket oversteg de seneste forventninger med næsten DKK 200 mio., og udgjorde en vækst på 30% i forhold til 2024. Den høje efterspørgsel på rabies og TBE-vacciner fortsatte med hhv. 34% og 20% vækst over året, mens første års omsætning for chikungunya-vaccinen nåede DKK 85 mio., hvilket oversteg seneste udmelding med DKK 10 mio. Omsætningen fra partnerprodukter, som vil ophøre i 2026, udgjorde DKK 228 mio.
  • DKK 176 mio. fra øvrig omsætning.

Resultatet af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) eksklusive øvrige driftsindtægter var et overskud på DKK 1.732 mio., svarende til en EBITDA-margin på 28%, sammenlignet med den seneste forventning på ca. 26%.

Øvrige driftsindtægter udgjorde netto DKK 810 mio. fra salget af Priority Review Voucher.

EBITDA inklusive øvrige driftsindtægter udgjorde et overskud på DKK 2.542 mio., svarende til en EBITDA‑margin på 41% sammenlignet med den seneste forventning på ca. 40%.

Alle ovenstående tal er foreløbige og ureviderede. De konsoliderede, reviderede resultater for 2025 vil blive offentliggjort i selskabets årsrapport den 12. marts 2026.

2025 var endnu et stærkt år for Bavarian Nordic, hvor vi fortsatte med at udvide vores Travel Health‑forretning globalt, hvilket resulterede i en vækst på 30% i forhold til året før. Disse resultater er primært drevet af vores kerneprodukter, rabies- og TBE‑vaccinerne, men også understøttet af den succesfulde lancering af vores chikungunya‑vaccine,” udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic. “Vi er begejstrede over disse ekstraordinære resultater, som udspringer af vores ambitiøse strategi for at transformere Bavarian Nordic – en strategi, som blev muliggjort gennem opkøb og den loyale opbakning fra vores aktionærer. Med den kommercielle infrastruktur på plads og vores påviste succes med at implementere og skabe merværdi for de opkøbte aktiver, ønsker vi at udvide vores portefølje yderligere for at maksimere vores globale indsats. Dette vil samtidig styrke vores robusthed over for den mere uforudsigelige Public Preparedness‑forretning, som udgør halvdelen af vores omsætning. I takt med at udbruddene fortager sig, forventer vi, at indtægterne fra Public Preparedness normaliseres i 2026. Vi forbliver dog den førende leverandør til regeringer af mpox- og koppevacciner til deres sundhedsberedskaber – både under udbrud og til langtidslagring – og vi fortsætter med at opbygge stærke partnerskaber med henblik på at udvide vores basisforretning.”

Foreløbige 2025 resultater sammenlignet med forventninger

DKK mio.2025 forventet

original, 3. feb. 2025
2025 forventet

seneste, 14. nov. 2025
2025 realiseret

 foreløbig, urevideret
Omsætning5.700 – 6.700~6.0006.244
EBITDA-margin før særlige poster26% - 30%~26%28%
EBITDA-margin efter særlige posterN/A~40%41%



Økonomiske forventninger til 2026

I 2026 forventer Bavarian Nordic en omsætning på DKK 5.000 - 5.200 mio. og en EBITDA-margin på ca. 25%.

DKK mio.2025 realiseret

 foreløbig, urevideret
2026 forventet
Omsætning6.2445.000 – 5.200
Travel Health, eksklusive patnerprodukter12.736~3.000
Public Preparedness3.1051.800 – 2.000
Øvrig omsætning176200
EBITDA-margin28%~25%

1 Omsætningen fra partnerprodukter, som vil ophøre i 2026, udgjorde DKK 228 mio. i 2025.



Den forventede omsætning vil udgøres af DKK 1.800 - 2.000 mio. fra Public Preparedness, hvoraf ca. DKK 1.300 mio. allerede er sikret via indgåede kontrakter. Dette er en stigning på ca. DKK 200 mio. i forhold til seneste udmeldinger, hvilket afspejler forskydning af ordrer fra 2025 samt nye ordrer modtaget i begyndelsen af 2026. De nuværende forventninger indikerer, at 2026 vil være et mere normaliseret år uden påvirkning fra igangværende mpox‑udbrud, men stadig i overensstemmelse med selskabets vækstambitioner på mellemlang sigt.

Desuden forventes en omsætning på ca. DKK 3.000 mio. fra Travel Health og ca. DKK 200 mio. fra kontraktarbejde.

Som tidligere meddelt ophørte partnerskabet med Valneva den 31. december 2025, og partnerskabet med Dynavax afsluttes i april 2026. Det betyder, at der ikke vil blive indregnet væsentlige partnerskabsindtægter i Travel Health i 2026.

Eksklusive indtægter fra ophørte partnerskaber, svarer forventningerne til omsætningen inden for Travel Health til en vækst på 10% i forhold til året før og ca. 14% målt i konstant valuta.

Omsætningen i Travel Health inkluderer DKK 250 mio. fra salg af Vimkunya mod chikungunyavirus.

De sædvanlige sæsonudsving inden for Travel Health samt tidspunktet for indtægtsføring af ordrer fra Public Preparedness vil medføre variation i omsætningen og EBITDA hen over året.

Forsknings- og udviklingsomkostninger er blevet begrænset til DKK 750 mio. og er prioriteret til livscyklusstyring af den kommercielle portefølje, herunder påkrævede yderligere forsøg med chikungunya‑vaccinen, samt en fortsat — om end langsommere — fremdrift af pipeline‑projekter i tidlig fase (EBV og Lyme), som nu forventes at gå i klinisk udvikling i 2027.

Kapitaludgifter (CAPEX) forventes at være ca. DKK 250 mio., mens lagerniveauer forventes at være relativt uændrede. Omkostninger på ca. DKK 100 mio. relateret til procesforbedringsinitiativer vil blive kapitaliserede.

Forventningerne er baseret på følgende valutakurser: DKK 6,30 pr. USD 1 og DKK 7,45 pr. EUR 1.

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et globalt vaccineselskab med en mission om at forbedre sundheden og redde liv gennem innovative vacciner. Vi er en foretrukken leverandør af mpox- og koppevacciner til regeringer med hensyn til at forbedre det offentlige sundhedsberedskab og har en førende produktportefølje af rejsevacciner. For mere information, besøg .

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt investorer:

Disa Tuominen, IR Manager,

Kontakt presse:

Nicole Seroff, Vice President Corporate Communications, , Tlf.

Selskabsmeddelelse nr. 07 / 2026

Denne meddelelse er oversat fra den originale engelske version. I tvivlstilfælde er det den originale engelske version, der er gældende.

Vedhæftet fil



EN
12/02/2026

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Bavarian Nordic A/S

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprog...

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 30. marts 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggør transaktioner under aktietilbagekøbsprogrammet, der blev iværksat den 12. marts 2026, hvorunder selskabet vil tilbagekøbe aktier for op til DKK 200 mio. i perioden fra den 12. marts 2026 til den 13. maj 2026. Programmet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (ændret) om markedsmisbrug og den delegerede forordning (EU) nr. 2016/1052, der samlet udgør Safe Harbour-lovg...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – Transactions in Connection with Share Buy-Back Progr...

Bavarian Nordic – Transactions in Connection with Share Buy-Back Program COPENHAGEN, Denmark, March 30, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) announces transactions under the share buy-back program launched on March 12, 2026, under which the Company will repurchase shares for an amount up to DKK 200 million in the period from March 12, 2026 to May 13, 2026. The program is executed in accordance with Regulation (EU) No. 596/2014 (as amended) of the European Parliament and of the Council on market abuse and Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052, which together constitute the Safe H...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic A/S - Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Bavarian Nordic A/S - Indkaldelse til ordinær generalforsamling KØBENHAVN, Danmark, 24. marts 2026 – I overensstemmelse med vedtægternes §§ 10-14 indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Bavarian Nordic A/S: Tirsdag den 21. april 2026 kl. 16.00 hos Comwell Borupgaard, Nørrevej 80, 3070 Snekkersten, Danmark, med følgende dagsorden: Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.Forelæggelse af årsrapport til godkendelse.Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.Fremlæggelse af samt vejledende...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic A/S – Notice Convening Annual General Meeting

Bavarian Nordic A/S – Notice Convening Annual General Meeting COPENHAGEN, Denmark, 24 March 2026 – Pursuant to Articles 10-14 of the Articles of Association, the shareholders of Bavarian Nordic A/S are hereby convened to the Annual General Meeting to be held on Tuesday, 21 April 2026, at 4 PM CEST at Comwell Borupgaard, Nørrevej 80, DK-3070 Snekkersten, Denmark with the following agenda: The Board of Directors' report on the Company's activities in the past year.Presentation of the Annual Report for adoption.A proposal from the Board of Directors regarding the application of profit or co...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprog...

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 23. marts 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggør transaktioner under aktietilbagekøbsprogrammet, der blev iværksat den 12. marts 2026, hvorunder selskabet vil tilbagekøbe aktier for op til DKK 200 mio. i perioden fra den 12. marts 2026 til den 13. maj 2026. Programmet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (ændret) om markedsmisbrug og den delegerede forordning (EU) nr. 2016/1052, der samlet udgør Safe Harbour-lovg...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch