CHEMM ChemoMetec

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

MEDDELELSE NR. 211

22. september 2021

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Vedlagt offentliggøres selskabets indkaldelse til ordinær generalforsamling, som afholdes torsdag den 14. oktober 2021 kl. 17.30.

Generalforsamlingen afholdes hos Nordsjællands KonferenceCenter, Gydevang 39-41, 3450 Allerød.

Yderligere oplysninger:

Adm. direktør Steen Søndergaard, ChemoMetec A/S

Telefon (+45) 4813 1020

Allerød, den 22. september 2021

Til aktionærerne i ChemoMetec A/S

Ordinær generalforsamling i ChemoMetec A/S

ChemoMetec A/S indkalder hermed til ordinær generalforsamling, som afholdes torsdag den 14. oktober 2021 kl. 17.30 i Nordsjællands KonferenceCenter, Gydevang 39-41, 3450 Allerød.

DAGSORDEN

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er som følger:

1.     Udpegelse af dirigent

2.     Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

3.     Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse, herunder meddelelse af decharge til direktion og bestyrelse

4.     Afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport

5.     Valg af bestyrelse

6.     Valg af revisor

7.     Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer

        7.a.        Vederlagsrapport til godkendelse

7.b.        Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til at erhverve egne aktier

8.     Bemyndigelse til dirigenten

Bemærkninger og fuldstændige forslag til dagsordenens punkter:

Ad dagsordenens punkt 1

Bestyrelsen vil udpege advokat Niels Thestrup som dirigent.

Ad dagsordenens punkt 2

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen tager bestyrelsens beretning om selskabets aktivitet i 2020/21 til efterretning.

Ad dagsordenens punkt 3

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender selskabets årsrapport for 2020/21 og meddeler decharge til direktion og bestyrelse. Årsrapporten kan findes på selskabets hjemmeside under punktet ”Investor Relations”.

Ad dagsordenens punkt 4

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag til resultatdisponering, som beskrevet i årsrapporten for 2020/21.

Ad dagsordenens punkt 5

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen genvælger følgende bestyrelsesmedlemmer for en periode på et år:

  • Hans Martin Glensbjerg
  • Peter Reich
  • Kristine Færch



Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen vælger advokat Niels Thestrup og Betina Hagerup som nye bestyrelsesmedlemmer for en periode på et år.

En nærmere beskrivelse af de pågældende kandidater kan findes på selskabets hjemmeside under punktet ”Investor Relations”.

Ad dagsordenens punkt 6

Bestyrelsen foreslår genvalg af selskabets revisor, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Ad dagsordenens punkt 7

7.a.        Vederlagsrapport til godkendelse

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender vederlagsrapporten for regnskabsåret 2020/21. Vederlagsrapporten kan findes på selskabets hjemmeside under punktet ”Investor Relations”.

Afstemningen er vejledende i medfør af selskabslovens § 139 b, stk. 4.

7.b.        Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til at erhverve egne aktier

Bestyrelsen fremsætter forslag om, at bestyrelsen fortsat bemyndiges til at lade selskabet erhverve egne aktier. Der stilles derfor forslag til beslutning om, at følgende bemyndigelse gives til selskabets bestyrelse i overensstemmelse med selskabslovens § 198:

”Generalforsamlingen bemyndiger herved bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier under iagttagelse af selskabslovens § 198. Der kan maksimalt erhverves egne aktier for en samlet pålydende værdi af i alt 20% af selskabets aktiekapital. Vederlaget, der erlægges for selskabets aktier, må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på Nasdaq OMX Copenhagen senest noterede børskurs med mere end 10%.

Nærværende bemyndigelse gives til selskabets bestyrelse i perioden indtil næste ordinære generalforsamling, dog maksimalt for 18 måneder”.

Vedtagelse af forslaget om bemyndigelse til bestyrelsen til at erhverve egne aktier kan ske ved simpel stemmeflerhed i medfør af vedtægternes § 10.

Der er ikke fremkommet forslag fra aktionærerne til behandling på generalforsamlingen.

Ad dagsordenens punkt 8

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten til (med substitutionsret) at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til at foretage sådanne ændringer og tilføjelser heri, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve som betingelse for registrering eller godkendelse.

Aktionærinformation

Dagsordenen med de fuldstændige forslag samt årsrapporten og vederlagsrapporten vil være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor, Gydevang 43, 3450 Allerød. Materialet vil tillige være tilgængeligt på selskabets hjemmeside under punktet ”Investor Relations” senest onsdag den 22. september 2021 ved døgnets udgang.

Selskabets nominelle aktiekapital udgør DKK 17.402.479, fordelt på aktier a DKK 1. Hver aktie på nominelt DKK 1 giver 1 stemme.

Enhver aktionær, eller fuldmægtig for en aktionær, har adgang til generalforsamlingen og til at afgive stemme på aktionærens aktier, når vedkommendes aktiebeholdning er anmeldt til notering i ejerbogen senest på registreringsdatoen, torsdag den 8. oktober 2021, og såfremt vedkommende senest mandag den 11. oktober 2021 kl. 9.00, har bestilt adgangskort via aktionærportalen på selskabets hjemmeside . Adgangskort fremsendes elektronisk til den e-mailadresse, der angives i aktionærportalen ved tilmeldingen. Stemmesedler vil blive udleveret på generalforsamlingen.

Brevstemme eller fuldmagt kan afgives elektronisk via aktionærportalen eller ved brug af tilmeldingsblanketten. Fristen for at afgive brevstemme er mandag den 11. oktober 2021 kl. 9.00.

Enhver aktionær kan stille spørgsmål til ledelsen på generalforsamlingen. Spørgsmål til dagsordenen og øvrige dokumenter til brug for generalforsamlingen kan ligeledes stilles skriftligt og skal være selskabet i hænde senest en uge før generalforsamlingens afholdelse. Skriftlige spørgsmål sendes med tydelig identifikation af aktionæren pr. e-mail til ssl@chemometec.com.

Følgende oplysninger vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside under punktet “Investor Relations” senest onsdag den 22. september 2021 ved døgnets udgang:

-         Indkaldelse til generalforsamling

-         Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen

-         De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapporten for 2020/21 og vederlagsrapporten

-         Dagsorden og de fuldstændige forslag

-         Formularer, der anvendes til stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse pr. brev

-  Beskrivelse af kandidater til bestyrelsen

Indkaldelse med de fuldstændige forslag til behandling på generalforsamlingen er samtidig sendt til enhver noteret aktionær, som har fremsat begæring herom. Materialet fremlægges tillige på selskabets kontor.

Udbetaling af udbytte

Udbytte, der vedtages på generalforsamlingen, er til rådighed for aktionærerne tirsdag den 19. oktober 2021, og aktien vil fra fredag den 15. oktober 2021 handles uden udbytteret.

Behandling af personoplysninger

I henhold til selskabslovgivningen behandler selskabet og selskabets ejerbogsfører, Computershare A/S, personoplysninger om noterede aktionærer og repræsentanter som led i administrationen af selskabets ejerbog og til brug for indkaldelser samt kommunikation i øvrigt. Behandlingen omfatter oplysninger om navn, adresse, kontaktoplysninger, VP-kontonummer, aktiebeholdning samt deltagelse i arrangementer. Læs nærmere herom i Privacy Policy, der kan findes på aktionærportalen.

Med venlig hilsen

ChemoMetec A/S

Bestyrelsen

Vedhæftet fil



EN
22/09/2021

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on ChemoMetec

 PRESS RELEASE

Foreløbige tal for omsætningen i regnskabsåret 2024/25

Foreløbige tal for omsætningen i regnskabsåret 2024/25 MEDDELELSE NR. 290 1. juli 2025 Foreløbige tal for omsætningen i regnskabsåret 2024/25 På baggrund af de foreløbige regnskabstal forventes ChemoMetec at omsætte omkring DKK 496 mio. i regnskabsåret 2024/25, mod tidligere udmeldt DKK 470-490 mio.  ChemoMetecs årsrapport for 2024/25 forventes offentliggjort den 11. september 2025. Yderligere oplysninger Martin Helbo Behrens, CEOTelefon: (+45) 48 13 10 20 Kim Nicolajsen, CFOTelefon (+45) 48 13 10 20 Om ChemoMetec A/S ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrum...

 PRESS RELEASE

Preliminary revenue figures for the 2024/25 financial year

Preliminary revenue figures for the 2024/25 financial year ANNOUNCEMENT NO. 290 1 July 2025 Preliminary revenue figures for the 2024/25 financial year Based on the preliminary financial figures, ChemoMetec now expects revenue of around DKK 496 million for the financial year 2024/25, against the previously announced DKK 470-490 million. ChemoMetec’s annual report for 2024/25 is scheduled to be released on 11 September 2025. Additional information Martin Helbo Behrens, CEOTel.: (+45) 48 13 10 20 Kim Nicolajsen, CFOTel.: (+45) 48 13 10 20 About ChemoMetec A/S ChemoMetec deve...

Jesper Ingildsen
  • Jesper Ingildsen

ChemoMetec (Buy, TP: DKK640.00) - Solid Q3, but with mixed elements

With c26% revenue growth, Q3 was stronger than expected, with a solid beat on recurring revenue lines, although instruments fell just shy of our forecast, mainly related to new product launches that, despite a significant rise in customer validations in progress, take time. The maintained guidance implies only c5% YOY growth in Q4, but we believe management is being conservative. We reiterate our BUY and DKK640 target price.

 PRESS RELEASE

Fortsat vækst i omsætning og driftsresultat

Fortsat vækst i omsætning og driftsresultat Periodemeddelelse for 3. kvartal 2024/25 (1. januar - 31. marts 2025) Fortsat vækst i omsætning og driftsresultat Omsætningen steg i 3. kvartal med 26% til DKK 124,2 mio. fra DKK 98,9 mio. i samme periode sidste år. Væksten var især drevet af salg af produkter knyttet til NC-platformen som følge af fremgang i aktiviteten hos kunder med igangværende kliniske forsøg og godkendte terapier. Udviklingen afspejler en fortsat fremgang i omsætningen af både instrumenter, forbrugsvarer og services. Lanceringen af de nye XcytoMatic-produkter forløber fort...

 PRESS RELEASE

Continued growth in revenue and operating profit

Continued growth in revenue and operating profit Trading statement for Q3 2024/25 (1 January - 31 March 2025) Continued growth in revenue and operating profit Revenue was up by 26% in the third quarter of 2024/25 to DKK 124.2 million from DKK 98.9 million in the year-earlier period. Growth was driven primarily by sales of products related to the NC platform, reflecting increased activity levels for customers with ongoing clinical trials and approved therapies. The Q3 performance reflected continued growth in sales of both instruments, consumables and services. The launch of the new XcytoM...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch