COLO B Coloplast A/S Class B

Coloplast A/S - Regnskabsmeddelelse, Q1 2024/25

Coloplast A/S - Regnskabsmeddelelse, Q1 2024/25

 2024/25

Delårsrapport, 1. kvartal 2024/25

1. oktober 2024 – 31. december 2024

Coloplast leverede en organisk vækst på 8% og en overskudsgrad1 på 27% i 1. kvartal, som forventet. Den rapporterede omsætning målt i danske kroner steg 6%, negativt påvirket af frasalget af hudplejeforretningen og valutaudvikling.

  • Den organiske vækst pr. forretningsområde var 7% i Stomi, 7% i Kontinens, 11% i Stemme og Respiratorisk Pleje, 12% i Avanceret Sårpleje og 1% i Urologi.
  • Væksten i den kroniske forretning var drevet af solide bidrag fra Europa og USA, mens væksten i Øvrige markeder blev hæmmet af en høj baseline sidste år. Luja™ var den primære vækstbidrager inden for Kontinens. 
  • Væksten i Stemme og Respiratorisk Pleje blev drevet af et fortsat godt momentum i både Laryngektomi og Trakeostomi.
  • Avancerede Sårbandager leverede i kvartalet en vækst på 6%, drevet af Europa. I december 2024 afhændede Coloplast sin hudplejeforretning for at forenkle forretningsdriften og forbedre profitabilitet i Avanceret Sårpleje. 
  • Kerecis leverede en vækst på 32% på baggrund af fortsat øgede markedsandele og en overskudsgrad før afskrivninger vedrørende købsprisallokering på 12%, som forventet. I USA blev Kerecis medtaget på listen over tilskudsberettigede produkter til behandling af diabetiske fodsår i den endelige dækningspolitik (LCD), der blev annonceret den 14. november 2024. Den endelige LCD-politik træder i kraft den 13. april 2025.
  • Væksten i Urologi blev negativt påvirket af en frivillig produkttilbagekaldelse inden for blæresygdomme og kirurgiske produkter (ca. 25 mio. kr. i 1. kvartal), delvist opvejet af solide resultater i den endourologiske forretning. Produkttilbagekaldelsen forventes at have en effekt på ca. 15 mio. kr. i 2. kvartal. Salget af de berørte produkter forventes at genoptages i februar.
  • Driftsresultatet (EBIT)1 udgjorde 1.912 mio. kr., svarende til en stigning på 5% i forhold til sidste år. Overskudsgraden1,2 var 27% mod 28% sidste år og omfatter et højere niveau af kommercielle og logistiske omkostninger, inklusive ca. 20 mio. kr. ekstraordinære omkostninger relateret til etableringen af distributionscentret i USA, samt en negativ effekt af valutaer.
  • Den ordinære skattesats i 1. kvartal var 22%, mens den effektive skattesats udgjorde 41% som følge af en ekstraordinær udgift i forbindelse med overdragelsen af Kerecis' immaterielle (IP) rettigheder fra Island til Danmark for at sikre konsistens med Coloplasts skattemodel. IP-overdragelsen vil medføre en skattebetaling i Island, der vil påvirke pengestrømmene tidligst fra regnskabsåret 2026/27, som bliver fuldt udlignet af reducerede skattebetalinger i Danmark fra regnskabsåret 2024/25.
  • Det justerede3 nettoresultat før særlige poster udgjorde 1.438 mio. kr., en stigning på 214 mio. kr. i forhold til sidste år. Den justerede3 udvandede indtjening pr. aktie (EPS) før særlige poster steg 17% til 6,38 kr. Inklusive overdragelsen af Kerecis' IP-rettigheder udgjorde nettoresultatet, før særlige poster, 1.102 mio. kr., mens EPS før særlige poster faldt 10% til 4,89 kr.
  • Det justerede3 afkast af investeret kapital efter skat og før særlige poster var 15%, hvilket er på niveau med sidste år. Inklusive effekten af overdragelsen af Kerecis' IP-rettigheder var afkastet af investeret kapital efter skat og før særlige poster 11%.

Forventningen til 2024/25 med organisk vækst på 8-9% og en overskudsgrad før særlige poster på ca. 28% er uændret.

  • Den organiske omsætningsvækst antager fortsat godt momentum, et bidrag fra Kerecis på ca. 1 procentpoint og forbedret vækst i Urologi i 2. halvår.
  • Den rapporterede vækst i danske kroner forventes nu at være ca. 7% mod tidligere 8-9% og omfatter en negativ effekt på ca. 1,5 procentpoint af frasalget af hudplejeforretningen (10 måneder) og en neutral effekt fra valutaer.
  • Den rapporterede overskudsgrad før særlige poster 4 antages at være positivt påvirket af et lavere inflationspres på inputomkostninger og drage fordel af initiativerne til forbedring af profitabiliteten i Avanceret Sårpleje, en udvanding på ca. 100 basispoints fra Kerecis og en begrænset positiv effekt fra valutaer.
  • Anlægsinvesteringer forventes fortsat at udgøre ca. 1,4 mia. kr. Den ordinære skattesats forventes fortsat at være ca. 22%, mens den effektive skattesats forventes nu at være ca. 40% som følge af den ekstraordinære effekt af overdragelsen af Kerecis' immaterielle rettigheder. Den langsigtede forventning til en skattesats på ca. 23% er uændret.

“Vi leverer et første kvartal som forventet med 8% organisk vækst og en EBIT-margin på 27%. Jeg vil fremhæve en god start på året for vores kroniske forretning i Europa og USA, hvilket inkluderer et betydeligt vækstbidrag fra vores nye kateterplatform Luja™. De positive takter opvejer svagere resultater i kvartalet fra Øvrige markeder samt vores urologiforretning. Endeligt er jeg tilfreds med, at vores to seneste opkøb, Atos Medical og Kerecis, fortsætter med at levere tocifret vækst – og derved løfter behandlingsstandarden for mennesker, der lever med intime sundhedsbehov,” siger adm. direktør Kristian Villumsen.

1. Før særlige poster på 74 mio. kr. i 1. kvartal 2024/25. 2. Før særlige poster på 15 mio. kr. i 1. kvartal 2023/24. 3. Justeret for effekten af overdragelsen af Kerecis' immaterielle rettigheder. 4. For regnskabsåret 2024/25 forventes særlige poster at udgøre en omkostning på ca. 130 mio. kr. 



 

Telekonference

Afholdes den 4. februar 2025 kl. 11.00 dansk tid og forventes at vare ca. en time. 

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Q&A-delen, skal du registrere dig på forhånd ved at klikke på følgende link, hvorefter du modtager en e-mail med telefonnummeret til telekonferencen:

Tilgå telekonferencen direkte her:  



 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte

Investorer og analytikere

Anders Lonning-Skovgaard

Executive Vice President, CFO

Tlf. 4911 1111

Aleksandra Dimovska

Vice President, Investor Relations

Tlf. 4911 1800 / 4911 2458

E-mail:

Simone Dyrby Helvind

Senior Manager, Investor Relations

Tlf. 4911 1800 / 4911 2981

E-mail: 

Presse og medier

Peter Mønster

Sr. Media Relations Manager

Tlf. 4911 2623

E-mail:

Adresse

Coloplast A/S

Holtedam 1

3050 Humlebæk

Danmark

CVR-nr. 69749917 

Hjemmeside

 

Denne selskabsmeddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den engelske version gældende.

Coloplast blev grundlagt på passion, ambition og engagement. Vi opstod på grundlag af en sygeplejerskes ønske om at hjælpe sin søster og en ingeniørs faglige evner. Vi er drevet af empati, og vores mission er at gøre livet lettere for mennesker med behov inden for intim sundhedspleje. Gennem årtier har vi hjulpet millioner af mennesker til at leve et mere uafhængigt liv, og vi vil fortsætte dette arbejde gennem udvikling af innovative produkter og tjenester. På globalt plan omfatter vores forretningsområder Stomi, Kontinens, Avanceret Sårpleje, Urologi samt Stemme og Respiratorisk Pleje.

Coloplast-logoet er et registreret varemærke tilhørende Coloplast A/S. © 2025-02.

Alle rettigheder forbeholdes. Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.

Vedhæftet fil



EN
04/02/2025

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Coloplast A/S Class B

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Beslutninger på den ordinære Generalforsamling 2025

Coloplast A/S - Beslutninger på den ordinære Generalforsamling 2025 I dag, den 4. december 2025, afholdt Coloplast A/S sin ordinære generalforsamling, hvor følgende beslutninger blev vedtaget: Årsrapporten for regnskabsåret 2024/25 blev godkendt.Forslag om udbetaling af udbytte for året på 18,00 kr. pr. aktie à nominelt 1 kr. blev godkendt. I tillæg til de 5,00 kr. pr. aktie à nominelt 1 kr., der blev udbetalt i forbindelse med Coloplast A/S’ halvårsresultat, bliver det samlede udbytte for regnskabsåret 2024/25 således 23,00 kr. pr. aktie à nominelt 1 kr.Vederlagsrapporten for regnskabsåre...

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Decisions at the Annual General Meeting 2025

Coloplast A/S - Decisions at the Annual General Meeting 2025 Today, 4 December 2025, Coloplast A/S held its Annual General Meeting, at which the following resolutions were adopted: The annual report for the financial year 2024/25 was approved.Distribution of year-end dividend of DKK 18.00 per share of nominally DKK 1 was approved. In addition to the interim dividend of DKK 5.00 per share of nominally DKK 1 paid out in connection with Coloplast A/S’ half- year result, this brings the total dividend paid for the financial year 2024/25 to DKK 23.00 per share of nominally DKK 1.The remuneratio...

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2025

Coloplast A/S - Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2025 Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2025 Den ordinære generalforsamling i Coloplast A/S afholdes torsdag den 4. december 2025 kl. 15:30 på Coloplast A/S’ adresse, Holtedam 3 (Aage Louis-Hansen Auditorium), Humlebæk, Danmark. Indkaldelsen til den ordinære generalforsamling er vedlagt.     For yderligere information, kontakt venligst Investorer og analytikereAnders Lonning-SkovgaardExecutive Vice President, CFOTlf. 4911 1111 Kristine Husted MunkSr. Director, Investor RelationsTlf. 4911 1800 / 4911 3266Email: Simo...

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Notice of Annual General Meeting 2025

Coloplast A/S - Notice of Annual General Meeting 2025 Notice of Annual General Meeting 2025 The Annual General Meeting of Coloplast A/S will be held on Thursday, 4 December 2025 at 3:30 pm CET at the premises of Coloplast A/S, Holtedam 3 in Humlebæk (the Aage Louis-Hansen Auditorium), Humlebæk, Denmark. The notice of the Annual General Meeting is enclosed.   For further information, please contact Investors and analystsAnders Lonning-SkovgaardExecutive Vice President, CFOTel. Kristine Husted MunkSr. Director, Investor RelationsTel. / Email: Simone Dyrby HelvindSr. Manager, Inve...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch