COLO B Coloplast A/S Class B

Coloplast A/S - Selskabsmeddelelse nr. 03/2023 - Coloplast offentliggør aftale om køb af Kerecis og hæver de langsigtede vækstforventninger

Coloplast A/S - Selskabsmeddelelse nr. 03/2023 - Coloplast offentliggør aftale om køb af Kerecis og hæver de langsigtede vækstforventninger

Coloplast har indgået en aftale om at købe Kerecis, en innovativ og hurtigtvoksende virksomhed inden for ’biologics’ sårplejesegmentet, for op til USD 1,3 mia. (omkring 8,9 mia. kr.), hvoraf USD 1,2 mia. (omkring 8,2 mia. kr.) betales kontant ved transaktionens gennemførelse

    • Kerecis udgør en attraktiv mulighed for strategisk at styrke Coloplasts tilstedeværelse på markedet for avanceret sårpleje ved at give Coloplast adgang til det hurtigt voksende, USA-centrerede ’biologics’-segment
    • Kerecis' mission er at forbedre sårbehandling, og Kerecis har derfor udviklet og patenteret en klinisk differentieret, bæredygtig og skalérbar teknologisk platform baseret på intakt fiskeskind
    • Grundet minimal bearbejdning af fiskeskindet bevarer fiskeskindet sin lighed med menneskehud, hvorved der opnås en forbedret sårheling. Teknologien er understøttet af overbevisende evidens fra flere kliniske studier og er allerede blevet anvendt i behandlingen af titusinder af patienter
    • Siden lanceringen af produktporteføljen i 2016 er Kerecis blevet den hurtigst voksende virksomhed inden for ’biologics’ sårplejesegmentet, med en omsætning på 510 mio. kr. og opnåelse af break-even i regnskabsåret 2021/221)
    • Grundet et meget omkostningseffektivt produktionssetup, har Kerecis et attraktivt bruttomargin niveau, højere end Coloplasts bruttomargin. Kerecis har et stærkt potentiale for at øge sin lønsomhed gennem fortsat vækst og skalérbarhed
    • Antagelser vedrørende omsætningsvækst: Kerecis forventes at vokse omkring 50% i regnskabsåret 2022/23. Virksomheden forventes at fortsætte den stærke vækstkurve med en skønnet treårig CAGR på omkring 30% frem til regnskabsåret 2025/26
    • Antagelser vedrørende overskudsgrad2): Kerecis' overskudsgrad forventes at være omkring 10% i regnskabsåret 2022/23 og at fortsætte med at vokse til omkring 20% i regnskabsåret 2025/26. I de følgende år forventes overskudsgraden at være på niveau med Coloplasts langsigtede forventning om en overskudsgrad på mere end 30% 
    • Opkøbet forventes at accelerere Coloplasts organiske vækst med et bidrag på omkring 1 procentpoint fra og med regnskabsåret 2024/25. Opkøbet forventes at udvande marginen på kort sigt
    • Som et resultat af opkøbet hæver Coloplast den langsigtede forventning til den organiske omsætningsvækst til 8-10%, mod tidligere 7-9%. Den langsigtede forventning til overskudsgraden er uændret på mere end 30%, men overskudsgraden i Strive25-perioden forventes nu at forblive under 30% og inkluderer omkring 100 basispoint udvanding per år fra Kerecis (inkl. afskrivninger vedrørende købsprisallokering)
    • Opkøbet forventes at øge indtjeningen pr. aktie i stadig større grad fra regnskabsåret 2026/27
    • Efter det forventede opkøb vil Kerecis operere som en selvstændig forretningsenhed med egen identitet og eget brand, idet integrationen vil have fokus på supportfunktioner og andre udvalgte områder for at støtte virksomhedens stærke vækstudsigter og fortsatte ekspansion
    • Den samlede enterprise value for 100% ejerskab af Kerecis udgør op til USD 1,3 mia. (omkring 8,9 mia. kr.), bestående af USD 1,2 mia. (omkring 8,2 mia. kr.) som kontantbetaling ved transaktionens gennemførelse og en earnout-aftale på maksimalt USD 100 mio. (omkring 680 mio. kr.)
    • Opkøbet forventes finansieret via forhøjelse af aktiekapitalen
    • Pr. dags dato har 77% af Kerecis' aktionærer forpligtet sig til at sælge deres aktier til Coloplast. Opkøbet er betinget af sædvanlige myndighedsgodkendelser og en accept af købstilbuddet blandt aktionærerne på mindst 90% og forventes afsluttet i fjerde kvartal 2022/23



Telekonference for investorer og analytikere

Coloplast afholder i dag fredag den 7. juli 2023 kl. 11.00 dansk tid en telekonference.

Tilgå telekonferencen direkte her:

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Q&A-delen, skal du registrere dig på forhånd ved at klikke på følgende link: 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte



Investorer og analytikere


Anders Lonning-Skovgaard

Executive Vice President, CFO

Tlf. 4911 1111

Aleksandra Dimovska

Senior Director, Investor Relations

Tlf. 4911 1800/4911 2458

E-mail:

Kristine Husted Munk

Senior Manager, Investor Relations

Tlf. 4911 1800/4911 3266

E-mail: 

Presse og medier

Peter Mønster

Sr. Media Relations Manager

Tlf. 4911 2623

E-mail:

Adresse

Coloplast A/S

Holtedam 1

3050 Humlebæk

Danmark

CVR-nr. 69749917

Hjemmeside

m



1) For året, der sluttede ultimo september 2022. 98% af omsætningen genereres på det amerikanske marked.

2) Antagelserne vedrørende overskudsgraden for Kerecis omfatter ikke afskrivninger vedrørende købsprisallokering.

Denne meddelelse er ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at købe værdipapirer udstedt af virksomheden, og meddelelsen og informationen heri er ikke, direkte eller indirekte, beregnet til distribution eller offentliggørelse i eller til en  jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg ville være ulovligt.

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for Coloplasts kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i de fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende Coloplasts planer, mål, fremtidige begivenheder, resultater og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn er givet eksplicit med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Coloplast påtager sig ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden, således at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Virksomheden har ikke uafhængigt verificeret og kan ikke give nogen forsikring om nøjagtigheden af markedsdataene i denne meddelelse, som er trukket fra eller afledt af eksterne kilder.

Denne selskabsmeddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den engelske version være gældende.

Vedhæftet fil



EN
07/07/2023

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Coloplast A/S Class B

 PRESS RELEASE

Coloplast annoncerer ændringer i ledelsesteamet

Coloplast annoncerer ændringer i ledelsesteamet Coloplast offentliggør i dag ændringer til ledelsesteamet (ELT). Ændringerne omhandler Coloplasts urologiforretning og virksomhedens globale funktion for People & Culture. Leder af People & Culture, Dorthe Rønnau, har besluttet at forlade Coloplast for at starte et nyt kapitel i sin karriere. Dorthe Rønnau har haft forskellige roller på tværs af Coloplast-koncernen i næsten tre årtier. ”Coloplast har haft stor glæde af Dorthes værdier, integritet og stærke lederevner i hendes roller i Global Operations, Atos og People & Culture, og den øvers...

 PRESS RELEASE

Coloplast announces changes to Executive Leadership Team

Coloplast announces changes to Executive Leadership Team Today, Coloplast is announcing changes to the company’s Executive Leadership Team (ELT). The changes relate to the company’s Interventional Urology business as well as the global People & Culture function. Executive Vice President of People & Culture, Dorthe Rønnau, has decided to leave Coloplast to pursue the next chapter in her career. She has spent close to three decades in different roles across the Coloplast Group. “Dorthe’s values, integrity and strong leadership skills have benefitted the company across her roles in Global Op...

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Beslutninger på den ordinære Generalforsamling 2025

Coloplast A/S - Beslutninger på den ordinære Generalforsamling 2025 I dag, den 4. december 2025, afholdt Coloplast A/S sin ordinære generalforsamling, hvor følgende beslutninger blev vedtaget: Årsrapporten for regnskabsåret 2024/25 blev godkendt.Forslag om udbetaling af udbytte for året på 18,00 kr. pr. aktie à nominelt 1 kr. blev godkendt. I tillæg til de 5,00 kr. pr. aktie à nominelt 1 kr., der blev udbetalt i forbindelse med Coloplast A/S’ halvårsresultat, bliver det samlede udbytte for regnskabsåret 2024/25 således 23,00 kr. pr. aktie à nominelt 1 kr.Vederlagsrapporten for regnskabsåre...

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Decisions at the Annual General Meeting 2025

Coloplast A/S - Decisions at the Annual General Meeting 2025 Today, 4 December 2025, Coloplast A/S held its Annual General Meeting, at which the following resolutions were adopted: The annual report for the financial year 2024/25 was approved.Distribution of year-end dividend of DKK 18.00 per share of nominally DKK 1 was approved. In addition to the interim dividend of DKK 5.00 per share of nominally DKK 1 paid out in connection with Coloplast A/S’ half- year result, this brings the total dividend paid for the financial year 2024/25 to DKK 23.00 per share of nominally DKK 1.The remuneratio...

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2025

Coloplast A/S - Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2025 Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2025 Den ordinære generalforsamling i Coloplast A/S afholdes torsdag den 4. december 2025 kl. 15:30 på Coloplast A/S’ adresse, Holtedam 3 (Aage Louis-Hansen Auditorium), Humlebæk, Danmark. Indkaldelsen til den ordinære generalforsamling er vedlagt.     For yderligere information, kontakt venligst Investorer og analytikereAnders Lonning-SkovgaardExecutive Vice President, CFOTlf. 4911 1111 Kristine Husted MunkSr. Director, Investor RelationsTlf. 4911 1800 / 4911 3266Email: Simo...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch