COLO B Coloplast A/S Class B

Coloplast A/S - Selskabsmeddelse nr. 07/2022 - Regnskabsmeddelelse, 9M 2021/2022

Coloplast A/S - Selskabsmeddelse nr. 07/2022 - Regnskabsmeddelelse, 9M 2021/2022

9M 2021/22

Delårsrapport, 9M 2021/22

1. oktober 2021 – 30. juni 2022

Coloplast leverede en organisk vækst på 8% og en overskudsgrad på 30% i 3. kvartal. Uændrede finansielle forventninger til regnskabsåret for 2021/22 med forventet organisk vækst på 6-7%, rapporteret vækst på ca. 15% og overskudsgrad før særlige poster på ca. 31%.

  • Coloplast leverede en organisk vækst på 8% i 3. kvartal. Den rapporterede omsætning målt i danske kroner steg 21%. Den organiske vækst i 3. kvartal pr. forretningsområde var 10% i Stomi, 5% i Kontinens, 11% i Urologi og 5% i Hud- & Sårpleje (Sårpleje isoleret set 4%). Stemme & Respiratorisk pleje bidrog med 9 procentpoint til den rapporterede vækst, med tocifret underliggende vækst.
  • Tilfredsstillende 3. kvartal for den kroniske forretning med solid vækst inden for Stomi på alle markeder, undtagen det kinesiske, der fortsat er påvirket af covid-19. Væksten i Kontinens-forretningen var negativt påvirket af restordrer på opsamlingsprodukter.
  • Bredt baseret vækst i Urologi, drevet af endourologi og det amerikanske mandesegment.
  • Kontraktfremstilling af Compeed og den europæiske sårplejeforretning bidrog mest til væksten i Hud- og Sårpleje.
  • Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster var 1.761 mio. kr., svarende til en stigning på 11% i forhold til sidste år. Overskudsgraden før særlige poster var 30% mod 33% sidste år, påvirket af en normalisering af kommercielle aktiviteter og øgede omkostninger for energi, råvarer og logistik, samt afskrivninger på ca. 57 mio. kr. relateret til købet af Atos Medical.

Organisk vækst på 7% og overskudsgrad før særlige poster på 31% i de første ni måneder af regnskabsåret 2021/22.

  • Coloplast leverede en organisk vækst på 7% i de ni første måneder af regnskabsåret. Den rapporterede omsætning målt i danske kroner steg 15% til 16.520 mio. kr. Den organiske vækst pr. forretningsområde var 7% i Stomi, 6% i Kontinens, 8% i Urologi og 7% i Hud- & Sårpleje (Sårpleje isoleret set 7%). Stemme & Respiratorisk pleje bidrog med 5 procentpoint til den rapporterede vækst (fem måneders effekt).
  • Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster var 5.096 mio. kr., svarende til en stigning på 8% i forhold til sidste år. Overskudsgraden før særlige poster var 31% mod 33% sidste år, påvirket af afskrivninger på ca. 96 mio. kr. relateret til købet af Atos Medical. Overskudsgraden efter særlige poster var 28%, bl.a. som følge af 435 mio. kr. i særlige poster1).
  • Afkastet af den investerede kapital efter skat før særlige poster var 26% mod 43% sidste år, negativt påvirket af opkøbet af Atos Medical. Indtjeningen pr. aktie (EPS), udvandet, før særlige poster steg 4% til 17,90 kr.

Finansielle forventninger til regnskabsåret 2021/22

  • Den forventede organiske omsætningsvækst er stadig 6-7% målt i konstante valutakurser. Den rapporterede vækst målt i danske kroner (ekskl. Atos Medical) forventes stadig at være ca. 9%. Effekten af opkøbet af Atos Medical på den rapporterede vækst forventes stadig at være ca. 6 procentpoint. Samlet forventes den rapporterede vækst målt i danske kroner stadig at være ca. 15%.
  • Den rapporterede overskudsgrad før særlige poster forventes stadig at være ca. 31%, og den rapporterede overskudsgrad efter særlige poster forventes stadig at være 28-29%, bl.a. som følge af særlige poster på ca. 450 mio. kr.2)
  • Anlægsinvesteringer forventes nu at udgøre ca. 1,2 mia. kr. Den effektive skatteprocent forventes stadig at blive ca. 23%.

”Jeg er meget tilfreds med vores resultat i 3. kvartal. Vi leverer 8% organisk vækst og en overskudsgrad på 30%, og fortsætter med at tage markedsandele på tværs af alle regioner og forretningsområder. Dette betyder, at vi fortsætter med at hjælpe flere og flere mennesker med intime sundhedsproblemer med at leve et bedre liv. Jeg vil fremhæve vores stærke præstation i Stomi i særdeleshed i Europa og USA, samt den solide vækst i Urologi og Stemme & Respiratorisk pleje. Kina har fortsat en negativ effekt på vores vækst i Stomi og Sårpleje, som følge af covid-19 relaterede restriktioner. Uden for Kina er tilgangen af nye patienter og mængden af procedure stort set tilbage til niveauet før covid-19” siger President og CEO Kristian Villumsen.



 

1) 300 mio. kr. i hensættelser til omkostninger relateret til retssagerne i USA, der omhandler produktansvar i forbindelse med brug af transvaginale net, og 135 mio. kr. relateret til købet af Atos Medical.

2) Omfatter 300 mio. kr. i hensættelser til omkostninger relateret til de verserende retssager i USA, der omhandler produktansvar i forbindelse med brug af transvaginale net. Særlige poster relateret til købet af Atos Medical forventes at udgøre ca. 150 mio. kr.



Telekonference

Afholdes onsdag den 17. august 2022 kl. 15.00, dansk tid, og forventes at vare ca. en time.

Hvis du ønsker at deltage aktivt i Q&A-delen, skal du ringe på tlf. 3544 5577 (+44 3333 000 804 eller +1 631 913 1422). PIN-koden for deltagere er 90611412#

Tilgå telekonferencen direkte her: 

  

For yderligere information, kontakt venligst

Investorer og analytikere

Anders Lonning-Skovgaard

Koncerndirektør, CFO

Tlf. 4911 1111

Aleksandra Dimovska

Director, Investor Relations

Tlf. 4911 1800 / 4911 2458

Email: 

Kristine Husted Munk

Senior Manager, Investor Relations

Tlf. 4911 1800 / 4911 3266

Email:

Presse og medier

Peter Mønster

Sr. Media Relations Manager

Tlf. 4911 2623

Email:

Adresse

Coloplast A/S

Holtedam 1

3050 Humlebæk

Danmark

CVR Nr. 69749917

Hjemmeside





 

Denne meddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

Coloplast udvikler, producerer og markedsfører produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med meget personlige og private lidelser. Vi arbejder tæt sammen med brugerne af vores produkter for at udvikle nye produkter, der løser deres særlige behov. Vi kalder det intim sundhedspleje. Vores forretningsområder er inden for Stomi, Kontinens, Hud- & Sårpleje, Urologi samt Stemme & Respiratorisk Pleje. Vi er en global virksomhed med omkring 14.000 ansatte.

Coloplast-logoet er et registreret varemærke tilhørende Coloplast A/S. © 2022-08.

Alle rettigheder forbeholdes Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.



 

Vedhæftet fil



EN
17/08/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Coloplast A/S Class B

Coloplast AS: 1 director

A director at Coloplast AS bought 18,450 shares at 650.500DKK and the significance rating of the trade was 67/100. Is that information sufficient for you to make an investment decision? This report gives details of those trades and adds context and analysis to them such that you can judge whether these trading decisions are ones worth following. Included in the report is a detailed share price chart which plots discretionary trades by all the company's directors over the last two years clearly...

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Bestyrelsesmedlemmers, direktørers eller nærtstående p...

Coloplast A/S - Bestyrelsesmedlemmers, direktørers eller nærtstående personers handel med Coloplast-aktier Se venligst vedlagte pdf.   Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Trading in Coloplast shares by board members, executiv...

Coloplast A/S - Trading in Coloplast shares by board members, executives or associated persons Please see enclosed pdf.   Attachment

ABGSC Healthcare Research ... (+2)
  • ABGSC Healthcare Research
  • Morten Larsen
 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Selskabsmeddelelse nr. 04/2025 - Regnskabsmeddelelse, ...

Coloplast A/S - Selskabsmeddelelse nr. 04/2025 - Regnskabsmeddelelse, 1. halvår 2024/25 Delårsrapport, første halvår 2024/25  1. oktober 2024 – 31. marts 2025  Coloplast leverede 6% organisk vækst i 2. kvartal, påvirket af produkttilbagekaldelsen i Urologi og et svagt kvartal i Stomi. Overskudsgraden1 i 2. kvartal holdt sig stabil på 27%. Den rapporterede omsætning målt i danske kroner steg 5%, påvirket af frasalget af hudplejeforretningen.  Den organiske vækst pr. forretningsområde var 4% i Stomi, 8% i Kontinens, 7% i Stemme og Respiratorisk Pleje, 10% i Avanceret Sårpleje og -1% i Urol...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch