COLO B Coloplast A/S Class B

Coloplast udvider Luja™-portefølje med nyt kateter til kvinder

Coloplast udvider Luja™-portefølje med nyt kateter til kvinder

Engangskateteret gør det muligt for kvinder at tømme blæren i et frit flow1, hvilket nedsætter risikoen for urinvejsinfektioner2.

Luja-platformen er med sin Micro-hole Zone Technology en ny generation af intermitterende engangskatetre til mennesker med behov for hjælp til at tømme deres blære. Efter en vellykket lancering af Luja til mandlige kateterbrugere lancerer Coloplast nu Luja til kvinder.

”Vi har modtaget rigtig god feedback for Luja til mænd i vores produktevalueringer. Næsten alle sundhedsprofessionelle anbefaler kateteret til deres patienter3, og syv ud af ti brugere føler, at Luja tømmer deres blære fuldstændigt uden at skulle justere kateteret undervejs4,” siger Nicolai Buhl, Coloplasts innovationsdirektør.

Urinvejsinfektioner er fortsat en stor bekymring og udfordring for mandlige og kvindelige kateterbrugere5. Blokering af urin-flowet, som kan forekomme med konventionelle katetre​, øger risikoen for, at resturin efterlades i blæren. Resturin øger risikoen for bakterievækst og er en velkendt risikofaktor for urinvejsinfektioner2.

”Jeg glæder mig over, at vores Micro-hole Zone Technology nu vil være tilgængeligt for kvindelige kateterbrugere. Det nye engangskateter til kvinder har 50 mikrohuller* og sikrer, at blæren kan tømmes helt i et frit flow1. Jeg tror på, at den her teknologi kommer til at sætte en helt ny standard i markedet,” siger Nicolai Buhl.

Luja til kvinder lanceres fra maj 2024 i Danmark og Italien og på tværs af Coloplasts nøglemarkeder over de næste 12 måneder**.

Kliniske studier: Ingen behov for justeringer og intet ubehag

Fordelene ved Luja til kvinder er understøttet af to kliniske studier. Studierne viser, at Luja til kvinder muliggør fuldstændig tømning af blæren i ét frit flow uden at skulle justere kateteret1. Derudover rapporterer kvinderne i studierne intet ubehag ved brug af Luja, og kateteret er skånsomt at bruge6.

Reduceret CO2-aftryk

Luja til kvinder er udviklet med fokus på både brugeren og bæredygtighed. Kateteret er produceret med 28% mindre plastik sammenlignet med Coloplasts SpeediCath® Compact Eve og har et 22% lavere CO2-aftryk7. Emballagen til Luja til kvinder er fremstillet af et genanvendeligt materiale8.



Kontakter

Peter Mønster

Sr. Media Relations Manager



Aleksandra Dimovska

Sr. Director of Investor Relations



Referencer

1Luja til kvinder havde ingen afbrydelser i uringennemstrømningen under blæretømning i 87% af kateterisationerne & <10 mL resturin i 83% af kateterisationerne ved første afbrydelse i urinstrømmen (RCTs, post-hoc, NCT05841004, n=73, & NCT05814211, n=82). Coloplast Data-on-File, 01/2024. Individuelle resultater kan variere.*

2Risikofaktorerne for urinvejsinfektioner er baseret på definitionerne af Kennelly M, Thiruchelvam N, Averbeck MA et al. Adult Neurogenic Lower Urinary Tract Dysfunction and Intermittent Catheterisation in a Community Setting: Risk Factors Model for Urinary Tract Infections, Adv Urol., 2019; 2:2019:2757862

3Vaabengaard R, Islamoska S, Zeeberg R, Jacobsen L. Healthcare professionals feel confident and less worried about bladder emptying and urinary tract infections when patients use the micro-hole zone catheter Luja™. BAUN Annual Conference, AAC, Liverpool, UK 2023. PM-28201, n = 62.​

4Vaabengaard R, Islamoska S, Zeeberg R, Jacobsen L. Users of intermittent catheters feel more confidence and less worries of bladder emptying and urinary tract infections when using the micro-hole zone catheter Luja™. BAUN Annual Conference, AAC, Liverpool, UK 2023. PM-28203, n = 816.

5Averbeck MA, Kennelly M, Thiruchelvam N et al. Risk factors for urinary tract infections associated with lower quality of life among intermittent catheter users. British Journal of Nursing, 2023, Vol 32, No 18 (Urology Supplement)

6Coloplast Data-on-File, RCT, NCT05814211, 03/2024, n=82

7Sammenlignet med SpeediCath® Compact Eve. Baseret på ekstern validering af CO2-aftryk I henhold til ISO14067.

8Produktdesign. Lokale retningslinjer for affaldshåndtering kan begrænse genanvendeligheden.

 

*Luja til kvinder består af minimum 50 mikrohuller CH10-16.

**Luja til kvinder er et CE-mærket medicinsk udstyr. Produktets tilgængelighed er underlagt de enkelte landes regulatoriske processer og er ikke garanteret. Luja til kvinder er i øjeblikket ikke tilgængeligt i USA.



EN
14/05/2024

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Coloplast A/S Class B

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Bestyrelsesmedlemmers, direktørers eller nærtstående p...

Coloplast A/S - Bestyrelsesmedlemmers, direktørers eller nærtstående personers handel med Coloplast-aktier Se venligst vedlagte pdf. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Trading in Coloplast shares by board members, executiv...

Coloplast A/S - Trading in Coloplast shares by board members, executives or associated persons Please see enclosed pdf. Attachment

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Trading in Coloplast shares by board members, executiv...

Coloplast A/S - Trading in Coloplast shares by board members, executives or associated persons Please see enclosed pdf. Attachment

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Bestyrelsesmedlemmers, direktørers eller nærtstående p...

Coloplast A/S - Bestyrelsesmedlemmers, direktørers eller nærtstående personers handel med Coloplast-aktier Se venligst vedlagte pdf.   Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Coloplast A/S - Trading in Coloplast shares by board members, executiv...

Coloplast A/S - Trading in Coloplast shares by board members, executives or associated persons Please see enclosed pdf.   Attachment

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch