DAB Danske Andelskassers Bank

Meget tilfredsstillende resultat for 1. halvår 2024 i Danske Andelskassers Bank

Meget tilfredsstillende resultat for 1. halvår 2024 i Danske Andelskassers Bank

Selskabsmeddelelse nr.10 /2024 | 22. august 2024

Danske Andelskassers Bank A/S’ regnskab for 1. halvår 2024 viser et meget tilfredsstillende resultat før skat på 160,4 mio. kr. mod 143,5 mio. kr. i 1. halvår 2023, hvilket er en fremgang på 11,7 %.

Basisindtjeningen steg med 9,3 % til 133,7 mio. kr. i 1. halvår 2024 mod 122,3 mio. kr. i samme periode sidste år.

Fremgangen skyldes blandt andet de seneste års rentestigninger i kombination med stigningen i forretningsomfanget, som har resulteret i en stigning i nettorenteindtægterne til 255,9 mio. kr. i 1. halvår 2024 mod 222,2 mio. kr. i samme periode sidste år.

Nettogebyrindtægterne var i 1. halvår 2024 på 128,2 mio. kr. mod 139,9 mio. kr. i 1. halvår 2023. Faldet på 8,3 % skyldes blandt andet afmatningen på boligmarkedet. 

Sammen med en markant stigning i udbytte af sektoraktier er nettorente- og gebyrindtægterne steget med 9,1 % til 407,0 mio. kr. i 1. halvår 2024 mod 372,9 mio. kr. i 1. halvår 2023.

Omkostningerne steg i 1. halvår 2024 med 9,3 % til 267,9 mio. kr. mod 245,0 mio. kr. i samme periode sidste år. Overenskomstmæssige lønstigninger, etablering af nye rådgivningscentre i København Nord og Horsens samt øgede omkostninger til blandt andet hvidvaskhåndtering har trukket omkostningerne op.

I 1. halvår 2024 var resultatet før skat påvirket af positive kursreguleringer på 31,0 mio. kr. mod 35,8 mio. kr. i 1. halvår 2023.

Generelt ser vi stadig en robust kreditkvalitet hos bankens kunder, hvilket er afspejlet i lave nedskrivninger i 1. halvår 2024 på 4,3 mio. kr. mod 14,6 mio. kr. i samme periode sidste år.

Egenkapitalen blev forrentet med 11,8 % p.a.

Danske Andelskassers Bank fastholder forventningerne til en basisindtjening i intervallet

225–265 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 225–285 mio. kr.

Adm. direktør Jan Pedersens kommentar til halvårsrapporten:

”2023 var kendetegnet ved en stærk og meget tilfredsstillende vækst i bankens kerneforretning. En udvikling som er fortsat i 1. halvår 2024. Det er især effekterne af rentestigningerne i 2023 og den positive udvikling i bankens udlån og indlån, som har ført til en stigning i renteindtægterne. Omvendt har vi set et fald i vores gebyrindtægter, som blandt andet skyldes den lave aktivitet på boligmarkedet. Selv om renterne nu er begyndt at falde, forventer vi ikke en væsentlig stigning i aktiviteten og dermed heller ikke en stigning i indtægterne.

Trods en lavere aktivitet ser vi en meget positiv vækst i det samlede forretningsomfang. Det er helt i tråd med et strategisk og vedholdende fokus på vækst, der bl.a. har ført til, at vi har åbnet to nye rådgivningscentre i København Nord og Horsens, som begge er kommet godt fra start.

Vi ser en stærk sammenhæng mellem høj medarbejdertrivsel, en høj kundetilfredshed og vækst. Derfor har vi et stort fokus på, hvordan vi spiller hinanden gode, hvor hver enkelt medarbejder skal opleve en god arbejdslyst. Uddannelse prioriteres i den forbindelse højt.

Vi er glade for den positive udvikling og sammen med et solidt økonomisk grundlag, ser vi frem mod fortsat fremgang og vækst.”

Hovedpunkter fra regnskabet for 1. halvår 2024:

  • Resultat før skat på 160,4 mio. kr. mod 143,5 mio. kr. i 1. halvår 2023.
  • Basisindtjeningen er steget med 9,3 % til 133,7 mio. kr. mod 122,3 mio. kr. i 1. halvår 2023.
  • Egenkapitalforrentning før skat på 11,8 % p.a.
  • Høj kapitalprocent på 29,9 % og en overdækning i forhold til kapitalkrav på 13,6 procentpoint.
  • Overdækning til NEP-krav på 10,3 procentpoint.
  • Nettogebyrindtægterne er faldet med 8,3 % til 128,2 mio. kr. mod 139,9 mio. kr. i 1. halvår 2023.
  • Udgifterne til personale og administration er steget med 9,3 %.
  • Positive kursreguleringer på 31,0 mio. kr. mod 35,8 mio. kr. i 1. halvår 2023.
  • Nedskrivninger på 4,3 mio. kr. mod 14,6 mio. kr. i 1. halvår 2023.
  • Stigning i udlånet på 1,1 % til 7.803 mio. kr. mod 7.718 mio. kr. pr. 30. juni 2023.

Med venlig hilsen

Danske Andelskassers Bank A/S

Jan Pedersen

Adm. direktør

Kontaktinformation

Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan ske til kommunikations- og marketingchef Mette Bernt på telefon 51 87 87 12 eller

Vedhæftede filer

Halvårsrapport 1. halvår 2024 - Danske Andelskassers Bank A/S

Vedhæftede filer



EN
22/08/2024

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Danske Andelskassers Bank

 PRESS RELEASE

Opjustering af forventningerne til basisindtjeningen og resultatet før...

Opjustering af forventningerne til basisindtjeningen og resultatet før skat for 2025 Selskabsmeddelelse nr. 10/2025 | 10. juli 2025 Med baggrund i en mere positiv udvikling i bankens indtjening i 1. halvår 2025, opjusteres forventningerne til både basisindtjeningen og resultatet før skat, mod det tidligere udmeldte jf. selskabsmeddelelse nr. 05/2025.Forventningen til basisindtjeningen opjusteres og præciseres til intervallet 170-210 mio. kr. mod det tidligere udmeldte interval på 130-190 mio. kr. Forventningen til resultatet før skat opjusteres og præciseres til 220-270 mio. kr. mod tidlig...

 PRESS RELEASE

Indfrielse af Senior Non-Preferred obligationer

Indfrielse af Senior Non-Preferred obligationer Selskabsmeddelelse nr. 09/2025 | 18. juni 2025 Det oplyses herved, at Danske Andelskassers Bank med baggrund i tilladelse fra Finanstilsynet,  den 18. juni 2025 indfrier et obligationslån på 100 mio. kr. med status som Senior Non-Preferred. Venlig hilsen Danske Andelskassers Bank A/S Jan Pedersen                                                                                                                                                                                                                                                      ...

 PRESS RELEASE

Danske Andelskassers Bank A/S udsteder Supplerende Kapital (Tier 2)

Danske Andelskassers Bank A/S udsteder Supplerende Kapital (Tier 2) Selskabsmeddelelse nr.08 /2025 | 2. juni 2025 Under henvisning til selskabsmeddelelse nr. 07/2025 af 23. maj 2025 meddeles det, at Danske Andelskassers Bank A/S med valørdato den 10. juni 2025 udsteder Supplerende Kapital (Tier 2) for DKK 100 mio. kr. Udstedelsen har en 10-årig løbetid med mulighed for førtidig indfrielse den 10. juni 2030 og hvert halvår derefter. Udstedelsen forrentes med CIBOR 6 plus et tillæg på 3,20 %. Obligationen er udstedt under Danske Andelskassers Bank’s Notes Programme dateret 21. november 202...

 PRESS RELEASE

Undersøgelse af muligheden for udstedelse af supplerende kapital (Tie...

Undersøgelse af muligheden for udstedelse af supplerende kapital (Tier 2) Selskabsmeddelelse nr. 07/2025 | 23. maj 2025 Danske Andelskassers Bank A/S har, som et led i den løbende optimering af kapitalstrukturen, mandateret Jyske Bank til at undersøge markedet for udstedelse af supplerende kapital (Tier 2) på DKK 100 mio. Udstedelsen vil ske under det eksisterende rammeprogram med en ramme på 500 mio. kr., som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 13/2024. Venlig hilsen Danske Andelskassers Bank A/S Jan Pedersen                                                                            ...

 PRESS RELEASE

Tilfredsstillende resultat for 1. kvartal 2025

Tilfredsstillende resultat for 1. kvartal 2025 Selskabsmeddelelse nr. 06/2025 | 22. maj 2025 Danske Andelskassers Bank A/S fik i 1. kvartal et resultat før skat på 79,7 mio. kr. mod 77,5 mio. kr. i 1. kvartal 2024. Basisindtjeningen er i 1. kvartal 2025 på 45,5 mio. kr. mod 61,8 mio. kr. i 1. kvartal 2024. Resultatet før skat og basisindtjeningen er påvirket af det faldende renteniveau, øgede udgifter i forbindelse med bankens strategi frem mod 2030 samt en positiv udvikling i nedskrivningerne. Nettorenteindtægterne udgør 121,7 mio. kr. mod 127,2 mio. kr. i 1. kvartal 2024. Nationalbank...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch