DAB Danske Andelskassers Bank

Resultat før skat i 1. kvartal 2021 viser et tilfredsstillende overskud på 61,2 mio. kr.

Resultat før skat i 1. kvartal 2021 viser et tilfredsstillende overskud på 61,2 mio. kr.

Selskabsmeddelelse nr. 31/2021 | 27. maj 2021

Danske Andelskassers Bank leverer i 1. kvartal 2021 et overskud før skat på 61,2 mio. kr., hvilket illustrerer, at banken har fået en tilfredsstillende start på 2021 og indtil videre er kommet fint igennem corona-krisen. I 1. kvartal 2020 havde banken til sammenligning et underskud før skat på 55,5 mio. kr.

Den positive udvikling er især drevet af to faktorer, nemlig udviklingen på de finansielle markeder og højt aktivitetsniveau på flere af bankens forretningsområder og særligt på boligområdet. I 1. kvartal 2021 havde banken positive kursreguleringer på 36,1 mio. kr. mod negative kursreguleringer på 89,6 mio. kr. i 1. kvartal 2020. Gebyrindtægterne er i 1. kvartal 2021 steget med 7,5 % i forhold til samme periode sidste år.

Omkostningerne er steget med 9,7 % som følge af investeringer i forbindelse med bankens strategiske tiltag.  

Bankens nedskrivninger er trods Covid-19 fortsat på et lavt niveau, men vi er fortsat bekymrede for udviklingen på særligt bankens erhvervskunder og har derfor fastholdt det ledelsesmæssige tillæg på 40 mio.kr. og solvenstillægget på 12 mio. kr.

Banken opjusterede tidligere i år forventningerne til årets resultat med baggrund i resultatet for 1. kvartal 2021. Banken opjusterede forventningerne til årets resultat før skat fra intervallet 50-100 mio. kr. til intervallet 65-115 mio. kr. Basisindtjeningen er fastholdt i intervallet 70-110 mio. kr.

Danske Andelskassers Bank er fortsat et stærkt kapitaliseret pengeinstitut med en kapitalprocent på 22,1 ved udgangen af 1. kvartal 2021 og en kapitalmæssig overdækning på 7,7 procentpoint.

Finanstilsynet var i januar og februar 2021 på inspektion i banken. I forbindelse med inspektionen blev der fundet nedskrivninger, der er indarbejdet i regnskabet for 1. kvartal 2021. Ligeledes vurderede Finanstilsynet, at bankens solvensbehov på 11,9 % er dækkende.

 

Hovedpunkter i regnskabet for 1. kvartal 2021:

  • Resultat før skat i 1. kvartal: 61,2 mio. kr.

    Tilfredsstillende resultatudvikling, der er væsentligt påvirket af stigende aktivitetsniveau og positive kursreguleringer.
  • Basisindtjeningen i 1. kvartal 2021 på 25,7 mio. kr. mod 32,5 mio. kr. i 1. kvartal 2020.

    Investeringerne i strategiske tiltag er hovedårsagen til faldet.
  • Udlån på 6.638 mio. kr.

    Øget aktivitetsniveau har medført en stigning i udlånet på 3 % i forhold til udgangen af 1. kvartal 2020.



  • Det samlede forretningsomfang er i 1. kvartal 2021 steget med 17 % i forhold til 1. kvartal 2020.
  • Høj kapitaldækning med en kapitalprocent på 22,1 og en kapitalmæssig overdækning på 7,7 procentpoint svarende til 701 mio. kr.

Adm. direktør Jan Pedersens kommentar til delårsrapporten:

”Det er meget positivt, at vi i 1. kvartal 2021 leverer et resultat før skat på 61,2 mio. kr. mod et underskud i 1. kvartal 2020 på 55,5 mio. kr. Siden foråret 2020, hvor pandemien ramte de finansielle markeder med store negative kursreguleringer til følge, har markederne rettet sig betydeligt med især kursstigninger på aktier. I 1. kvartal 2021 havde vi i banken positive kursreguleringer på 36,1 mio. kr.

Vi har oplevet en stigning i bankens forretningsomfang og en stigende kundetilgang både i bankens nuværende og nye markedsområder, hvilket helt er i tråd med vores ønske om at blive en større bank. Dette på trods af, at mange af bankens medarbejdere har arbejdet fra hjemmearbejdspladsen i det meste af 2021. Det har betydet, at forretningsomfanget er steget med 17 % i forhold til 1. kvartal 2020. Vi ser derfor optimistisk på den resterende del af 2021.

Optimismen bunder også i, at vi stadig ikke har set de store tab i forbindelse med Covid-19. Nedskrivningerne er derfor meget lave, og i 1. kvartal 2021 var der tale om tilbageførsler af nedskrivninger på landbrugs- og privatkunder.

Vi har i Danske Andelskassers Bank haft succes med at tiltrække nye gode erhvervs- og privatkunder til banken. Vi forventer, at denne udvikling fortsætter samtidig med, at vi har fokus på at udnytte potentialet hos vores nuværende kunder ved løbende at udvikle samarbejdet med nuværende og nye samarbejdspartnere. Parallelt hermed har vi hele tiden fokus på at sænke de relative omkostninger.



Kontaktinformation

For spørgsmål til denne meddelelse kan Kommunikationschef Søren Rimmen kontaktes pr. telefon 5131 3033 eller pr. mail .

Vedlagte filer

Delårsrapport pr. 31. marts 2021 – Danske Andelskassers Bank A/S

Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.

Vedhæftede filer



EN
27/05/2021

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Danske Andelskassers Bank

 PRESS RELEASE

Tilfredsstillende resultat for 1. halvår 2025

Tilfredsstillende resultat for 1. halvår 2025 Selskabsmeddelelse nr. 11/2025 | 21. august 2025 Danske Andelskassers Bank fik i 1. halvår 2025 et resultat før skat på 150,0 mio. kr. mod 160,4 mio. kr. i samme periode sidste år, hvilket er et fald på 6,5 %. Resultatet betegnes som tilfredsstillende. Forrentningen af egenkapitalen før skat er på 10,2 % p.a. mod 11,8 % p.a. i 1. halvår 2024. Basisindtjeningen er i 1. halvår 2025 på 144,1 mio. kr. mod 133,7 mio.kr. i samme periode sidste år, hvilket er en stigning på 7,8 %. Stigningen skyldes ekstraordinært høje aktieudbytter fra de sektors...

 PRESS RELEASE

Opjustering af forventningerne til basisindtjeningen og resultatet før...

Opjustering af forventningerne til basisindtjeningen og resultatet før skat for 2025 Selskabsmeddelelse nr. 10/2025 | 10. juli 2025 Med baggrund i en mere positiv udvikling i bankens indtjening i 1. halvår 2025, opjusteres forventningerne til både basisindtjeningen og resultatet før skat, mod det tidligere udmeldte jf. selskabsmeddelelse nr. 05/2025.Forventningen til basisindtjeningen opjusteres og præciseres til intervallet 170-210 mio. kr. mod det tidligere udmeldte interval på 130-190 mio. kr. Forventningen til resultatet før skat opjusteres og præciseres til 220-270 mio. kr. mod tidlig...

 PRESS RELEASE

Indfrielse af Senior Non-Preferred obligationer

Indfrielse af Senior Non-Preferred obligationer Selskabsmeddelelse nr. 09/2025 | 18. juni 2025 Det oplyses herved, at Danske Andelskassers Bank med baggrund i tilladelse fra Finanstilsynet,  den 18. juni 2025 indfrier et obligationslån på 100 mio. kr. med status som Senior Non-Preferred. Venlig hilsen Danske Andelskassers Bank A/S Jan Pedersen                                                                                                                                                                                                                                                      ...

 PRESS RELEASE

Danske Andelskassers Bank A/S udsteder Supplerende Kapital (Tier 2)

Danske Andelskassers Bank A/S udsteder Supplerende Kapital (Tier 2) Selskabsmeddelelse nr.08 /2025 | 2. juni 2025 Under henvisning til selskabsmeddelelse nr. 07/2025 af 23. maj 2025 meddeles det, at Danske Andelskassers Bank A/S med valørdato den 10. juni 2025 udsteder Supplerende Kapital (Tier 2) for DKK 100 mio. kr. Udstedelsen har en 10-årig løbetid med mulighed for førtidig indfrielse den 10. juni 2030 og hvert halvår derefter. Udstedelsen forrentes med CIBOR 6 plus et tillæg på 3,20 %. Obligationen er udstedt under Danske Andelskassers Bank’s Notes Programme dateret 21. november 202...

 PRESS RELEASE

Undersøgelse af muligheden for udstedelse af supplerende kapital (Tie...

Undersøgelse af muligheden for udstedelse af supplerende kapital (Tier 2) Selskabsmeddelelse nr. 07/2025 | 23. maj 2025 Danske Andelskassers Bank A/S har, som et led i den løbende optimering af kapitalstrukturen, mandateret Jyske Bank til at undersøge markedet for udstedelse af supplerende kapital (Tier 2) på DKK 100 mio. Udstedelsen vil ske under det eksisterende rammeprogram med en ramme på 500 mio. kr., som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 13/2024. Venlig hilsen Danske Andelskassers Bank A/S Jan Pedersen                                                                            ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch