DANSKE Danske Bank A/S

Solid start på året skabt af fremgang i robust kerneforretning samt stærk kreditkvalitet under udfordrende forhold. Resultat efter skat på 2,8 mia. kr. for 1. kvartal 2022

Solid start på året skabt af fremgang i robust kerneforretning samt stærk kreditkvalitet under udfordrende forhold. Resultat efter skat på 2,8 mia. kr. for 1. kvartal 2022

Pressemeddelelse















 Holmens Kanal 2 – 12

1092 København K

Telefon 45 14 14 00







29. april 2022

Solid start på året skabt af fremgang i robust kerneforretning samt stærk kreditkvalitet under udfordrende forhold

Resultat efter skat på 2,8 mia. kr. for 1. kvartal 2022

Administrerende direktør Carsten Egeriis udtaler i forbindelse med regnskabet:

”Årets første kvartal var præget af den frygtelige krig i Ukraine. Den rører os alle dybt, og jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse med de mennesker, der er påvirket af den russiske invasion. Danske Bank er en del af det globale finansielle system, og vi tager vores ansvar meget alvorligt i forhold til at implementere sanktioner mod Rusland og udelukke investeringer i Rusland fra vores kunders porteføljer. Vi vil fortsat støtte vores kunder med ekspertrådgivning i disse usikre tider. Kunderne efterspurgte i 1. kvartal fortsat vores specialistviden, digitale løsninger og bæredygtige produkter. Der var således fortsat fremgang og robusthed i indtægterne fra vores kerneforretning under meget udfordrende forhold, der naturligvis også påvirker vores andre indtægtsposter. Vores diversificerede forretningsmodel, høje kreditkvalitet og de fortsatte fremskridt i retning mod at blive en mere effektiv bank gør, at vi har stærk tiltro til vores finansielle ambitioner,” og tilføjer:

Vi er nu i gang med de indledende drøftelser med amerikanske og danske myndigheder om Estlandsagen. Vi kan ikke fortælle mere om drøftelserne med myndighederne, som foregår i fortrolighed. Og vi kan ikke sige noget om hverken timing, udfald eller størrelsen af et potentielt forlig eller bøde, som formentlig vil være væsentlig. Bestyrelsen har derfor besluttet, at Danske Bank ikke udbetaler udbytte for første kvartal for at sikre en forsigtig tilgang til vores kapitalstyring.

1. kvartal 2022 i forhold til 1. kvartal 2021

Indtægter i alt på 10,3 mia. kr. (mod 10,8 mia. kr. i 1. kvartal 2021)

Driftsomkostninger på 6,4 mia. kr. (mod 6,3 mia. kr. i 1. kvartal 2021)

Nedskrivninger på udlån på 234 mio. kr. (mod 497 mio. kr. i 1. kvartal 2021)

Resultat efter skat på 2,8 mia. kr. (mod 3,1 mia. kr. i 1. kvartal 2021)

Egenkapitalforrentning på 6,4 pct. (mod 7,5 pct. i 1. kvartal 2021)

Kernekapitalgrundlag næsten uforandret med en egentlig kernekapitalprocent på 17,6 pct.

Fortsat støtte til kunderne under udfordrende geopolitiske forhold

I 1. kvartal var der igen drastiske ændringer i markedsvilkårene. Ændringerne skyldes ikke blot makroøkonomisk usikkerhed og geopolitisk uro, men også de vedvarende konsekvenser af pandemien, herunder problemer i forsyningskæderne, ændrede samfundsmæssige trends og stigende inflation, især i forhold til råvare- og energipriser.

Vi er alle dybt forfærdede over de tragiske begivenheder i Ukraine, og vi udtrykker vores dybeste medfølelse med de mennesker, der er påvirket af den russiske invasion. Vores direkte økonomiske eksponering er meget begrænset, og derfor har vi primært fokuseret på en tæt dialog med vores kunder og på at give dem ekspertrådgivning og hjælp i disse udfordrende tider.

I takt med at de nordiske lande i 1. kvartal 2022 genåbnede helt oven på nedlukningerne, aftog den negative påvirkning fra pandemien, og sammenlignet med samme periode sidste år var der god kreditefterspørgsel blandt erhvervskunderne. Pandemien har dog medført varige ændringer, og usikkerheden fortsætter.

Hvordan den øgede usikkerhed samlet set vil påvirke de enkelte brancher og samfund yderligere i de kommende år vides ikke. Men det er yderst vigtigt at understrege, at Danske Bank som en velkapitaliseret bank med en høj grad af ekspertise og en diversificeret og agil forretningsmodel har et stærkt udgangspunkt for både at kunne tilpasse sig de gældende markedsvilkår og, vigtigst af alt, at kunne støtte vores kunder og de samfund, vi er en del af, i den udfordrende periode, der sandsynligvis venter forude.

Solid indtjening i kerneforretningen under udfordrende forhold

Vores diversificerede og robuste forretningsmodel viste fortsat sit værd under de skiftende markedsvilkår, som vi oplevede i årets første kvartal, og der var solid indtjening i kerneforretningen.



I takt med at vi eksekverer vores strategiske tiltag, så vi en positiv udvikling i udlånsvolumen og nettorenteindtægterne. Nettorenteindtægterne steg for femte kvartal i træk og var positivt påvirket af tilpasningen af rentevilkår for indlån i løbet af 2021. Udlånsvolumen steg på tværs af alle forretningsenhederne, men særligt i Large Corporates & Institutions.



Nettogebyrindtægterne var stabile, idet højere aktivitet i vores kerneforretning opvejede effekten af lavere aktivitet på kapitalmarkederne som følge af den stigende geopolitiske usikkerhed. Handelsindtægterne faldt grundet negative værdireguleringer foretaget på grund af den øgede volatilitet, mens indtjeningen fra forsikringsaktiviteterne var væsentligt påvirket af uroen på de finansielle markeder.

Vi gør fortsat fremskridt på det strukturelle plan hen imod at blive en mere effektiv bank, og de underliggende omkostninger udvikler sig i nedadgående retning. Udviklingen hen imod at indfri vores langsigtede finansielle ambitioner understøttes blandt andet af lavere personaleomkostninger. Omkostningerne var dog påvirket af højere omkostninger til arbejdet med at rette op på fejl i historiske sager, den svenske bankskat og et øget bidrag til Afviklingsformuen.



Den stærke kreditkvalitet understøtter fortsat et lavt nedskrivningsniveau, idet vi har begrænset direkte eksponering mod Rusland, og der fortsat er indregnet tilstrækkelige buffere.

”Vores kerneaktiviteter fortsatte med at levere kommercielt momentum på trods af de udfordrende markedsvilkår. Nettorenteindtægterne steg således for femte kvartal i træk, og vi fastholdt nettogebyrindtægterne det stærke niveau fra sidste år ved at drage fordel af vores diversificerede produktudbud. Handelsindtægterne og indtjeningen fra forsikringsaktiviteterne var positivt påvirket af god kundeaktivitet, selvom begge poster faldt, idet uroen på de finansielle markeder resulterede i negative værdireguleringer. Vores stærke fokus på vores kommercielle momentum og eksekveringen af vores strategiske prioriteter giver resultater, og der var blandt andet positive tendenser at spore i den danske privatkundeforretning i 1. kvartal. Mens vores overordnede omkostningsfokus fortsat er en prioritet, fortsatte de underliggende omkostninger udviklingen i nedadgående retning, og vi fastholder vores mål for 2023,” siger Stephan Engels, CFO.

Personal & Business Customers

I 1. kvartal 2022 var der fortsat fremskridt og kommercielt momentum i Personal & Business Customers, og vi oplevede god kundeaktivitet, særligt på realkreditområdet i Danmark. Kundeaktiviteten steg desuden, efterhånden som corona-restriktionerne blev ophævet, og markederne og de nordiske samfund genåbnede. Krigen i Ukraine har skabt fornyet usikkerhed på de finansielle markeder, samtidig med at historisk omfattende sanktioner har sat virksomhederne under pres, og stærkt stigende brændstof- og fødevarepriser svækker husholdningernes gennemsnitlige købekraft. Resultat før skat for 1. kvartal 2022 udgjorde 2,6 mia. kr., en stigning på 37 pct. fra samme periode i 2021, som hovedsageligt skyldtes en engangsindtægt fra salget af kundeporteføljen i Luxembourg og lavere nedskrivninger på udlån.

Large Corporates & Institutions

Krigen i Ukraine har sammen med en begyndende stramning af pengepolitikken globalt set ført til udfordrende markedsvilkår for vores kunder. Danske Bank har et stærkt kapitalgrundlag, og vi er klar til at hjælpe vores kunder med likviditet, kreditfaciliteter, rådgivning og risikostyring. Udlånet steg, men indtil videre har efterspørgslen efter ekstra likviditet ikke været så stor som under corona-krisen, og vi har løbende en dialog med vores kunder om, hvordan vi bedst kan hjælpe dem. Danske Bank har besluttet at udelukke russiske statsobligationer og russiske statsejede virksomheder fra investeringsporteføljer og -produkter. Endvidere gennemfører vi ikke handler med russiske værdipapirer, som ikke allerede ligger i depot hos os. Resultat før skat i 1. kvartal 2022 udgjorde 1,7 mia. kr., et fald fra samme periode sidste år, som skyldtes lavere handelsindtægter som følge af udfordrende rente- og kreditmarkeder.

Danica Pension

Uroen på de finansielle markeder medførte et resultat for 1. kvartal 2022 på 84 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldtes et negativt investeringsresultat for livsforsikringsprodukter, hvor Danica Pension bærer investeringsrisikoen, og et lavere resultat af syge- og ulykkesforretningen. Den negative udvikling skyldtes delvist værdireguleringer i kvartalet. Den underliggende forretning er stadig sund, og præmieindtægterne steg 19 pct. fra samme periode sidste år, hvilket afspejler Danica Pensions stærke position på markedet og tilgang af flere firmakunder. Resultatet af syge- og ulykkesforretningen var positivt påvirket af færre nye skader.

Nordirland

Det økonomiske opsving fortsatte i 1. kvartal 2022 i Nordirland, efterhånden som den uro, der var forårsaget af pandemien, aftog. Der var en god udvikling i kerneforretningen, og nettorenteindtægterne og nettogebyrindtægterne steg samlet set 16 pct. i forhold til samme periode sidste år på baggrund af en sund underliggende aktivitet, et højere renteniveau i England og vores rettidige pristiltag. Den positive trend blev dog modsvaret af lavere handelsindtægter, som var påvirket af markedsværdireguleringer af instrumenter til sikring mod renterisiko.

Forventninger til 2022

På grundlag af udviklingen i 1. kvartal 2022 fastholder vi vores forventning om et resultat efter skat på 13-15 mia. kr. for året som helhed.

Danske Bank

Kontaktperson: Pressechef Stefan Singh Kailay, Danske Bank, tlf. 45 14 14 00

For yderligere information om Danske Banks regnskab henvises til danskebank.com/regnskab.



Vedhæftede filer



EN
29/04/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Danske Bank A/S

Danske Bank AS: 1 director

A director at Danske Bank AS maiden bought 750 shares at 330.900DKK and the significance rating of the trade was 53/100. Is that information sufficient for you to make an investment decision? This report gives details of those trades and adds context and analysis to them such that you can judge whether these trading decisions are ones worth following. Included in the report is a detailed share price chart which plots discretionary trades by all the company's directors over the last two years c...

 PRESS RELEASE

Danske Bank A/S, ledende medarbejderes transaktioner

Danske Bank A/S, ledende medarbejderes transaktioner 27. februar 2026 Indberetning nr. 13/2026 Ændring i aktiebesiddelser hos Danske Banks indberetningspligtige i henhold til EU-forordningen om markedsmisbrug For yderligere detaljer henvises til det vedhæftede skema, hvori transaktioner udført af personer med ledelsesansvar og personer med nær tilknytning til disse skal indberettes og offentliggøres. Kontakt: Helga Heyn, Head of Media Relations, tel. Vedhæftede filer

 PRESS RELEASE

Danske Bank A/S, transactions by persons discharging managerial respon...

Danske Bank A/S, transactions by persons discharging managerial responsibilities 27 February 2026 Notification no. 13/2026 Transactions made by persons obliged to report transactions to the Danish FSA and Nasdaq Copenhagen, cf. the EU Market Abuse Regulation. For further details, please find the attached template for notifications and public disclosure of transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them. Contact: Helga Heyn, Head of Media Relations, tel. Attachments ...

ABGSC Financials Research ... (+5)
  • ABGSC Financials Research
  • Gustaf Jörgensen
  • Magnus Andersson
  • Patrik Brattelius
  • Simon Brun
 PRESS RELEASE

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danske Banks A/S

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danske Banks A/S Selskabsmeddelelse nr. 9 2026Danske BankBernstorffsgade 401577 København VTlf. 45 14 14 0027. februar 2026Side 1 af 1 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danske Banks A/S Danske Bank A/S indkalder til ordinær generalforsamling torsdag den 26. marts 2026 kl. 15.00. Den ordinære generalforsamling afholdes som en fuldstændig elektronisk generalforsamling uden mulighed for fysisk deltagelse. En fuldstændig elektronisk generalforsamling giver mulighed for at udvide kredsen af deltagere, herunder vores udenlandske investorer,...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch