TILDELING AF LANGSIGTEDE INCITAMENTER
| SELSKABSMEDDELELSE nr. 08 - 26. februar 2026 |
DFDS’ langsigtede incitamenter til ledelsen sigter på at knytte vederlag til selskabets langsigtede udvikling, som det afspejles i aktiekursen, og samtidig understøtte fastholdelse af ledelsen.
Bestyrelsen har i dag tildelt Torben Carlsen, CEO, 38.008 begrænsede aktieenheder (RSU) og 199.790 aktieoptioner samt tildelt Karen D. Boesen, CFO, 15.903 RSU'er og 83.596 aktieoptioner. Der er derudover tildelt i alt 160.654 RSU'er og 558.123 aktieoptioner til et antal nøglemedarbejdere.
Aktieoptionerne og RSU'erne optjenes med 1/36 pr. måned fra og med februar 2026. Aktieoptionerne kan udnyttes i perioden fra februar 2029 til marts 2031. Aktiekursen ved tildeling og udnyttelseskurs er baseret på den volumenvægtede gennemsnitlige aktiekurs for DFDS-aktier handlet på Nasdaq Copenhagen de fem første handelsdage umiddelbart efter offentliggørelsen af DFDS’ seneste økonomiske rapport i forhold til tildelingstidspunktet. For aktieoptionerne er der tillagt 10%, hvilket giver en udnyttelseskurs på DKK 110 pr. aktie på nominelt DKK 20.
Den samlede værdi af tildelingen af RSU'er og aktieoptioner beregnet efter Black-Scholes-modellen, inklusive tildelingen til CEO og CFO, er DKK 37,5 mio.
Kontakt
Søren Brøndholt Nielsen, IR
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 16.000 heltidsansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act.
Vedhæftet fil
