MAJ MÆNGDER: FRAGTVÆKST I DE FLESTE NETVÆRKSREGIONER
INVESTOR NEWS nr. 21 - 12. juni 2025 |
Færge – fragt: De samlede mængder på 3,7 mio. lanemeter i maj 2025 var 4,5% højere end i 2024 og 2,5% højere justeret for ruteændringer. År-til-dato vækstraterne var henholdsvis 0,6% og -0,3%.
Nordsømængderne var højere end i 2024 på trods en negativ effekt mod slutningen af måneden fra en national strejke i Sverige, der påvirkede driften i Gøteborg Havn. Middelhavsmængderne var højere end i 2024 drevet af øget kapacitet mellem Tunesien og Frankrig samt en ny rute mellem Egypten og Italien. Middelhavsmængderne var lavere end i 2024 justeret for ruteændringer som følge af ny færge-konkurrence mellem Tyrkiet og Italien.
Mængderne på Den Engelske Kanal var højere end i 2024 justeret for de nye Jersey-ruter. Østersømængderne var lavere end i 2024 på grund af primært lavere kapacitet på én rute som følge af tonnageændringer. Mængderne på Gibraltar-strædet var højere end i 2024.
I de sidste 12 måneder, 2025-24, steg de samlede transporterede fragt-lanemeter 4,5% til 41,6 mio. fra 39,8 mio. i 2024-23. Stigningen var 0,6% justeret for ruteændringer.
Færge – passager: Antallet af passagerer i maj 2025 gik ned med 4,7% til 411 tusinde i forhold til 2024 justeret for ruteændringer* og den justerede år-til-dato vækstrate var -3,6%. Den månedlige nedgang skyldtes færre passagerer på Den Engelske Kanal. Antallet af biler i maj var 6,3% lavere end i 2024 justeret for ruteændringer.
I de sidste tolv måneder, 2025-24, steg det samlede antal passagerer 17,4% til 6,2 mio. sammenlignet med 5,3 mio. for 2024-23. Stigningen var 1,4% justeret for ruteændringer.
*Justeret for salg af Oslo-Frederikshavn-København ultimo oktober 2025, Tarifa-Tanger Ville på grund af betydelige kapacitetsændringer forud for exit fra ruten primo maj 2025 og tilgang af Jersey-ruter fra ultimo marts 2025.
DFDS færgemængder | |||||||||
Maj | Sidste 12 måneder | ||||||||
Fragt | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 3.282 | 3.510 | 3.668 | 4,5% | 39.274 | 39.839 | 41.613 | 4,5% | |
Passager | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 385 | 574 | 452 | -21,2% | 4.275 | 5.288 | 6.210 | 17,4% |
DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk, der muliggør varehandel og rejser i og omkring Europa. Mængder for juni 2025 forventes offentliggjort 11. juli 2025 omkring kl. 10.00.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO
Karen Boesen, CFO
Søren Brøndholt Nielsen, IR
Dennis Kjærsgaard, Media
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 16.500 heltidsansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
Vedhæftet fil
