FFARMS FirstFarms

FirstFarms - Offentliggørelse af tilbudsdokument

FirstFarms - Offentliggørelse af tilbudsdokument

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER UDLEVERES DIREKTE ELLER INDIREKTE I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVOR DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE LOVGIVNING ELLER REGLER I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION, HERUNDER I USA

FirstFarms - Offentliggørelse af tilbudsdokument

Constantinsborg A/S offentliggør tilbudsdokument vedrørende købstilbud

Den 11. februar 2025, offentliggjorde Constantinsborg A/S (”Tilbudsgiver”) sin beslutning om at fremsætte et frivilligt kontant købstilbud på alle aktier i FirstFarms A/S (”FirstFarms”) (bortset fra egne aktier ejet af FirstFarms og aktier allerede ejet af Tilbudsgiver) til en tilbudspris på DKK 84,00 pr. aktie á nominelt DKK 10 (”Tilbuddet”). Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 2/2025.

Tilbudsgiver har i dag i henhold til § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 636 af 15. maj 2020 om overtagelsestilbud (”Overtagelsesbekendtgørelsen”) offentliggjort sit tilbudsdokument, inklusiv acceptblanket, der er godkendt af Finanstilsynet (”Tilbudsdokumentet”).

Der henvises til Tilbudsgivers vedlagte meddelelse vedrørende Tilbudsdokumentet samt Tilbudsdokumentet for yderligere detaljer om Tilbuddet. Tilbudsgiver er indirekte ejet og kontrolleret af Heartland A/S.

Tilbuddet er gyldigt i tilbudsperioden, der løber fra dags dato og udløber den 7. april 2025 kl. 23:59 (CEST). Tilbudsperioden kan forlænges af Tilbudsgiver i henhold til § 9 i Overtagelsesbekendtgørelsen og som nærmere oplyst i Tilbudsdokumentet.

Gennemførelsen af Tilbuddet er underlagt visse nærmere betingelser, som anført i Tilbudsdokumentet.

Tilbudsrelaterede dokumenter, herunder Tilbudsdokumentet, acceptblanket og engelske oversættelser af dokumenterne, er med visse restriktioner tilgængelige på FirstFarms’ hjemmeside: .

Meddelelsen om Tilbudsdokumentet vil desuden blive sendt pr. e-mail til navnenoterede aktionærer i FirstFarms, i henhold til § 23 i Overtagelsesbekendtgørelsen.

Bestyrelsens redegørelse

FirstFarms bestyrelse vil vurdere det nærmere indhold af og vilkår i Tilbuddet og, i henhold til Overtagelsesbekendtgørelsen, udsende en redegørelse, som indeholder bestyrelsens holdning til Tilbuddet og en begrundelse herfor. Bestyrelsen skal ligeledes forholde sig til fordele og ulemper set i forhold til Tilbuddet og selskabets forventede udvikling. Bestyrelsen skal også redegøre for sin holdning til konsekvenserne af Tilbuddet for alle selskabets interesser og til Tilbudsgivers strategiske planer for målselskabet samt disses sandsynlige konsekvenser for medarbejderne og selskabets driftssteder. Bestyrelsens redegørelse forventes offentliggjort efter FirstFarms’ årsrapport og senest inden udløbet af første halvdel af tilbudsperioden den 24. marts 2025. Lise Kaae deltager ikke i udarbejdelsen af bestyrelsens redegørelse på grund af hendes relation til Tilbudsgiver og dennes ultimative moderselskab Heartland A/S.

Ved beslutningen om, hvorvidt man som aktionær vil acceptere Tilbuddet, bør enhver aktionær gennemgå Tilbudsdokumentet og vurdere alle fordele og ulemper for den enkelte aktionær samt gøre brug af alle tilgængelige informationer og tage behørigt hensyn til personlige omstændigheder. Inden aktionærer i FirstFarms tager stilling til Tilbuddet, anbefales aktionærerne i FirstFarms i øvrigt at afvente offentliggørelsen af FirstFarms’ bestyrelsesredegørelse og årsrapport for 2024.

FirstFarms, herunder bestyrelsen, er bistået af ABG Sundal Collier, som finansiel rådgiver og Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab som juridisk rådgiver i forbindelse med Tilbuddet.

Ansvarsfraskrivelse og information til aktionærer i udelukkede jurisdiktioner

Tilbuddet vil ikke udgøre et tilbud, hverken direkte eller indirekte, til aktionærer, der er bosiddende i enhver jurisdiktion, hvor afgivelsen eller accepten af Tilbuddet ikke ville være i overensstemmelse med lovgivning om værdipapirer eller andre love eller bestemmelser i en sådan jurisdiktion, herunder USA. Denne meddelelse og øvrige dokumenter vedrørende Tilbuddet må ikke sendes, videresendes eller distribueres på nogen anden måde i nogen jurisdiktion, såfremt dette ville udgøre en overtrædelse af lovgivningen i den pågældende jurisdiktion.

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om eller en opfordring til at sælge eller købe aktier i FirstFarms. Tilbuddet fremsættes udelukkende i form af Tilbudsdokumentet, der er udarbejdet og offentliggjort af Tilbudsgiver. Tilbudsdokumentet indeholder de fuldstændige vilkår og betingelser for Tilbuddet. Aktionærer i FirstFarms opfordres til at læse Tilbudsdokumentet og alle tilknyttede dokumenter, da de indeholder vigtige oplysninger om Tilbuddet.

Enhver aktionær skal selv orientere sig om gældende lovgivning og mulige skattemæssige konsekvenser i forbindelse med Tilbuddet og bør rådføre sig med sine professionelle rådgivere.

Med venlig hilsen

FirstFarms A/S

For yderligere information:

Se venligst vores hjemmeside eller ved at rette henvendelse til FirstFarms på telefon .

Om FirstFarms:

FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab. Vi driver FirstFarms med ansvar for de omkringliggende samfund, og vi leverer højeste kvalitet, som primært afsættes lokalt. Vi handler på nye muligheder, der skaber værdi for vores investorer og for omverdenen. Vi arbejder hver dag på at skabe en mere bæredygtig virksomhed.

Vedhæftede filer



EN
07/03/2025

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on FirstFarms

 PRESS RELEASE

FirstFarms søger regionalt tilskud og opjusterer forventningerne til å...

FirstFarms søger regionalt tilskud og opjusterer forventningerne til årets resultat i forbindelse med mund- og klovesyge FirstFarms får nu mulighed for at søge tilskud til investeringer i dyr og til dækning af andre omkostninger i relation til det udbrud af mund- og klovesyge, der blev konstateret på selskabets kvægejendom i Plavecky Stvrtok, Slovakiet, den 30. marts i år. 3.521 dyr blev efterfølgende aflivet. ”Vi har fået mulighed for at ansøge om et regionalt tilskud. Der er mulighed for at søge om tilskud til øvrige omkostninger, destruerede produkter samt indkøb af dyr. Tilskuddet forv...

 PRESS RELEASE

FirstFarms A/S applies for regional subsidy and adjust the expectation...

FirstFarms A/S applies for regional subsidy and adjust the expectations upwards for the years result in connection with foot and mouth disease FirstFarms will have the opportunity to apply for subsidy for investments in animals and to cover other costs in relation to the outbreak of foot and mouth disease that was detected at the company's farm in Plavecky Stvrtok, Slovakia, on 30 March this year. 3,521 animals were subsequently culled. "We have been given the opportunity to apply for a regional subsidy. It is possible to apply for subsidies for other costs, destroyed products and purchase...

 PRESS RELEASE

FirstFarms A/S tildeler warrants

FirstFarms A/S tildeler warrants FirstFarms’ bestyrelse ønsker at belønne og motivere udvalgte ledere med tildeling af warrants FirstFarms’ bestyrelse har besluttet at udnytte sin bemyndigelse i selskabets vedtægter § 5.7 til at udstede 42.000 stk. warrants, der hver giver ret til at tegne en aktie á 10 kr. i selskabet. De udstedte warrants giver således ret til samlet at tegne indtil nominelt 420.000 kr. aktier i selskabet. Bestyrelsen har samtidig truffet beslutning om den dertil hørende kapitalforhøjelse. Udnyttelseskursen for de tildelte warrants er 65,16 kr. pr. aktie a nominelt 10 k...

 PRESS RELEASE

FirstFarms A/S allocates warrants

FirstFarms A/S allocates warrants FirstFarms’ Board of Directors wishes to reward and motivate selected managers with the allocation of warrants The Board of Directors has decided to utilise its authorisation in section 5.7 in the company’s Articles of Association to issue 42,000 warrants, which each gives right to subscribe one share of 10 DKK in the company. Thus, the issued warrants give right to subscribe totally up to nominal 420,000 DKK shares in the company. The Board of Directors has at the same time made decision about the related capital increase. The utilisation price of the al...

 PRESS RELEASE

FirstFarms’ topledelse er på plads

FirstFarms’ topledelse er på plads Bestyrelsen har rekrutteret internt til CEO-posten. Efter en grundig vurdering har bestyrelsen i FirstFarms A/S udnævnt Søren Bredvig og Michael Hyldgaard til permanente Co-CEO’s i FirstFarms med øjeblikkelig virkning. Søren Bredvig og Michael Hyldgaard har siden 1. maj 2025 fungeret som midlertidige Co-CEO’s. Begge har i en årrække som henholdsvis COO og CFO i selskabet demonstreret stærkt engagement, solid forretningsforståelse samt gode leder- og samarbejdsevner. De fortsætter som COO og CFO sideløbende med at have påtaget sig det overordnede ansvar f...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch