FirstFarms’ topledelse er på plads
Bestyrelsen har rekrutteret internt til CEO-posten.
Efter en grundig vurdering har bestyrelsen i FirstFarms A/S udnævnt Søren Bredvig og Michael Hyldgaard til permanente Co-CEO’s i FirstFarms med øjeblikkelig virkning. Søren Bredvig og Michael Hyldgaard har siden 1. maj 2025 fungeret som midlertidige Co-CEO’s.
Begge har i en årrække som henholdsvis COO og CFO i selskabet demonstreret stærkt engagement, solid forretningsforståelse samt gode leder- og samarbejdsevner. De fortsætter som COO og CFO sideløbende med at have påtaget sig det overordnede ansvar for at lede og drifte virksomheden.
Bestyrelsesformand Asbjørn Børsting siger:
”Vi er glade for, at det har været muligt at rekruttere internt til så væsentlig en stilling. Søren og Michael er med deres dybe kendskab til driften, organisationen og økonomien de rette til at sikre den nødvendige kontinuitet og den fortsatte drift af virksomheden. Herunder ikke mindst den omfangsrige genopbygning af mælkeproduktionen, der i foråret blev ramt af mund- og klovesyge.”
I en fælles udtalelse siger Søren Bredvig og Michael Hyldgaard:
”Vi takker bestyrelsen for den tillid, vi er blevet vist og ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde. Vi ser også frem til at fortsætte samarbejdet med alle vores dygtige kolleger. Sammen skal vi vise, at vi er blandt de bedst drevne landbrug i Europa, og vi vil bygge videre på det stærke fundament, der er skabt de senere år.”
Med venlig hilsen
FirstFarms A/S
For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside eller ved at rette henvendelse til bestyrelsesformand Asbjørn Børsting, Co-CEO’s Søren Bredvig og Michael Hyldgaard på telefon .
Om FirstFarms:
FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab. Vi driver FirstFarms med ansvar for de omkringliggende samfund, og vi leverer højeste kvalitet, som primært afsættes lokalt. Vi handler på nye muligheder, der skaber værdi for vores investorer og for omverdenen. Vi arbejder hver dag på at skabe en mere bæredygtig virksomhed.
Vedhæftet fil
