FYNBK Fynske Bank

Fynske Bank A/S: Årsrapport 2020

Fynske Bank A/S: Årsrapport 2020

Selskabsmeddelelse nr. 2021/01

Fynske Bank bag tilfredsstillende årsresultat

Fynske Bank kommer ud af et udfordrende 2020 med et tilfredsstillende resultat på 42,7 mio. kroner før skat.

I 2020 kunne Fynske Bank atter byde velkommen til mere end 2.000 nye kunder i de lokale filialer på Fyn og i Trekantområdet.

Den fortsatte tilgang af nye kunder bidrager til, at Fynske Banks samlede forretning stadig vokser og smitter positivt af på den samlede bundlinje i et år, som ellers har været påvirket af coronapandemien og den generelle uro på de finansielle markeder verdenen over.

Årsregnskabet for 2020 viser et overskud på 42,7 mio. kr. før skat. Sammenlignet med 2019 er der tale om en reduktion fra 87,8 mio. kr. før skat. Men under de aktuelle omstændigheder og markedsvilkår er der tale om et tilfredsstillende resultat ifølge adm. direktør Petter Blondeau.

”Generelt kan vi være ganske godt tilfredse med årets resultat, når vi kigger på verden og markederne omkring os. Det er dejligt, at vi igen i 2020 har kunnet sige pænt goddag til mere end 2.000 nye kunder i Fynske Bank, og at vores samlede forretning vokser. Det kan man ikke tage for givet, og her spiller vores mange gode medarbejdere en nøglerolle,” lyder det fra Petter Blondeau.

Udbetaler udbytte på 12 mio. kr.

Forskellen til 2019-regnskabet forklarer direktøren med, at banken i 2019 havde ekstraordinære indtægter på kursreguleringer fra salget af en del af aktierne i SparInvest, som i 2019-regnskabet bidrog positivt med 17,7 mio. kr. samt tillige i 2019 havde positive indtægter fra tilbageførsel af nedskrivninger.

Dertil peger Petter Blondeau på, at bankernes traditionelle forretningsmodel, ind- og udlån, generelt er under pres på grund af det lave rentemiljø, stigende konkurrence og stigende krav til bl.a. bankernes kapitalisering og compliance. Disse faktorer har naturligt også påvirket Fynske Bank i forhold til eksempelvis nettorenteindtægter. Sidst, men ikke mindst, har Fynske Bank med baggrund i COVID-19 taget ledelsesmæssigt skønnede nedskrivninger på udlån og tilgodehavender på i alt cirka 40 mio. kr.

”For Fynske Bank kan man sige, at mens 2019 var et år præget af nogle ekstraordinære indtægter, så har 2020 været et år med nogle ekstraordinære udgifter, blandt andet i relation til de 40 millioner kroner, vi har reserveret til COVID-19-relaterede nedskrivninger. Vi driver fortsat vores bank ud fra et forsigtighedsprincip. Det gør samlet set, at vi er en velkonsolideret bank med en stærk likviditetsposition. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi kan udbetale et pænt udbytte på 12 mio. kr. til vores aktionærer i et ellers udfordrende år,” fortsætter Petter Blondeau.   

Direktøren forventer, at konsekvenserne af COVID-19 også vil udfordre banken i 2021. Med baggrund heri forventer Fynske Bank et resultat før skat i størrelsesordenen 30-40 mio. kr. for 2021.

For yderligere information, kontakt venligst:

Adm. direktør Petter Blondeau, tlf. 6217 6501 eller 6168 0501.



Med venlig hilsen

Fynske Bank A/S



Vedhæftede filer



EN
25/02/2021

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Fynske Bank

 PRESS RELEASE

Mange nye kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank tilfredsstillende...

Mange nye kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank tilfredsstillende resultat Selskabsmeddelelse nr. 2026/02 Fynske Bank kommer ud af 2025 med et overskud på 126,6 millioner kroner før skat drevet af mange nye kunder, høj aktivitet og målrettede investeringer i flere medarbejdere, bedre rammer og ny teknologi. Resultatet giver et solidt afsæt for bankens Strategi 2030. Fynske Bank har med Strategi 2030 sat en klar og ambitiøs retning for bankens udvikling. Strategien skal sikre, at banken også fremover leverer personlig rådgivning og digitale løsninger, der imødekommer kundernes behov o...

 PRESS RELEASE

Fynske Bank A/S øger forventningerne til årets resultat for 2025 og ud...

Fynske Bank A/S øger forventningerne til årets resultat for 2025 og udmelder forventninger til 2026 Selskabsmeddelelse nr. 2026/01 Årets resultat 2025Fynske Bank hæver forventningerne for hele 2025 til et resultat før skat i niveauet 126-127 mio. kr. mod tidligere udmeldte forventninger om et resultat i intervallet 105-125 mio. kr. Fjerde kvartal har været kendetegnet ved forsat kundevækst, øget udlån, høj aktivitet samt positive kursreguleringer af bankens beholdning af værdipapirer. Forventninger til 2026For 2026 forventes et resultat før skat i intervallet 100-130 mio. kr. Forventnin...

 PRESS RELEASE

Flere kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank et stærkt tredje kvar...

Flere kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank et stærkt tredje kvartal Selskabsmeddelelse nr. 2025/17 Fynske Bank kommer ud af årets første tre kvartaler med et tilfredsstillende overskud på 94,2 millioner kroner før skat. Mange nye kunder og et højt aktivitetsniveau sikrer fortsat vækst i både Stadigt flere vælger Fynske Bank og den nære, personlige rådgivning til. Banken fortsætter derfor sin positive udvikling i et udfordrende marked med lavere renter og hård konkurrence. Det viser regnskabet for tredje kvartal. Årets første tre kvartaler har samlet set givet et overskud på 94,2 m...

 PRESS RELEASE

Opjustering af forventningerne til resultat før skat for 2025

Opjustering af forventningerne til resultat før skat for 2025 Selskabsmeddelelse nr. 2025/16 Fynske Bank opjusterer forventningerne til resultatet før skat for 2025 til niveauet 105-125 mio. kr. mod tidligere 90–110 mio. kr. Opjusteringen sker med baggrund i udviklingen af nettorente- og gebyrindtægter som følge af et højt aktivitetsniveau og kundetilgang. Herudover har en større positiv kursregulering af bankens beholdning af obligationer og sektoraktier samt lavere administrationsomkostninger end forventet bidraget til opjusteringen. Periodemeddelelsen pr. 30. september 2025 offentligg...

 PRESS RELEASE

Fynske Bank og Nordfyns Bank ophæver fusionsaftale

Fynske Bank og Nordfyns Bank ophæver fusionsaftale Selskabsmeddelelse nr. 2025/15 Fynske Bank A/S ("Fynske Bank") oplyser hermed, at bestyrelserne i Fynske Bank og Aktieselskabet Nordfyns Bank ("Nordfyns Bank") har indgået en aftale om at ophæve den fusionsaftale, der blev indgået den 4. juli 2025 vedrørende en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank. Aftalen om ophævelse er indgået på baggrund af, at Middelfart Sparekasse besidder et blokerende flertal på mere end 33 1/3% af aktiekapitalen i Nordfyns Bank og har udtalt, at Middelfart Sparekasse vil stemme imod en fusion mellem Fynsk...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch