GABR Gabriel Holding A/S

Gabriel realiserer solid forbedring af nøgletallene i regnskabsåret 2024/25

Gabriel realiserer solid forbedring af nøgletallene i regnskabsåret 2024/25

Resumé

Gabriel realiserer solid forbedring af nøgletallene i et regnskabsår, hvor den fortsættende forretning leverer omsætningsvækst og markant fremgang i resultat, mens ophørte aktiviteter styrkes i Europa og gennemgår restrukturering i Mexico.

Gabriel koncernen realiserede i regnskabsåret 2024/25 en omsætning på 902,7 mio. kr. mod 912,3 mio. kr. i regnskabsåret 2023/24. Det primære resultat (EBIT) udgjorde i 2024/25 28,2 mio. kr. mod 10,9 mio. kr. i 2023/24.

De realiserede resultater fremkommer som følge af en stærk fremgang i den fortsættende forretning, en fortsat stærk eksekvering af FurnMaster-forretningen i Europa, men også et forventet negativt resultat fra FurnMaster-forretningen i Mexico forårsaget af den igangværende restrukturering.

Set i lyset af, at de markedsmæssige betingelser for vækst, som forventet, var udfordret af blandt andet geopolitiske påvirkninger samt den igangværende restrukturering af den mexicanske FurnMaster forretningsenhed, er udviklingen i både omsætning og resultat tilfredsstillende.

Gabriel annoncerede i august 2024, at virksomheden ville søge FurnMaster-forretningsenhederne solgt. De blev derfor i årsrapporten for 2023/24 betragtet som ophørte aktiviteter. Frasalget blev ikke gennemført i regnskabsåret 2024/25, primært som følge af eksterne påvirkninger, som i en periode har forandret det globale M&A aktivitetsniveau. De identificerede uregelmæssigheder i den mexicanske enhed, og konsekvenserne herfra spillede naturligvis også en rolle i forhold til salget af denne enhed. FurnMaster forretningsenhederne klassificeres fortsat som ophørte aktiviteter og aktiver bestemt for salg, som følge af, at det er ledelsens forventninger, at et salg kan gennemføres i regnskabsåret 2025/26.

Den igangsatte eksterne ekspertundersøgelse omhandlende de uregelmæssigheder, der blev konstateret og korrigeret i forbindelse med at aflæggelse af koncern- og årsregnskabet for 2023/24, blev gennemført.

For redegørelse for de ophørte aktiviteter henvises til note 9.

De fortsættende aktiviteter realiserede i 2024/25 en omsætning på 516,0 (483,5 mio. kr.) svarende til en vækst på 32,5 mio. kr. (7%). Resultat af primær drift (EBIT) blev 44,1 mio. kr. (19,7 mio. kr.). Derudover er der i den fortsættende forretning realiseret følgende udvalgte nøgletal (sammenligningstal i parentes):

  • Overskudsgraden (EBITDA-margin) blev 16,2% (11,7%).
  • Resultat af primær drift (EBIT) blev 44,1 mio. kr. (19,7 mio. kr.).
  • Overskudsgraden (EBIT-margin) blev 8,5% (4,1%).
  • Resultat før skat blev 33,8 mio. kr. (4,0 mio. kr.).
  • Resultat efter skat blev 24,8 mio. kr. (-1,5 mio. kr.).
  • Pengestrøm fra driftsaktivitet i den samlede koncern udgjorde 119,7 mio. kr. (37,3 mio. kr.).

Fremgangen i den fortsættende forretning sker som følge af, at den globale tekstilforretning har realiseret vækst i både Nordamerika, Europa og Asien, mens SampleMaster har realiseret en omsætning på niveau med året før.

I årsrapporten for regnskabsåret 2023/24 forventede ledelsen for de fortsættende aktiviteter for regnskabsåret 2024/25 en omsætning i niveauet 485-530 mio.kr. og et primært resultat (EBIT) på 20-30 mio. kr. I løbet af året blev forventningerne til årets primære resultat (EBIT) opjusteret tre gange, mens forventningerne til omsætningen blev præciseret i løbet af året.

Det realiserede primære resultat (EBIT) fra de fortsættende aktiviteter på 44,1 mio. kr. overstiger de forventninger, som ledelsen havde til hele året, og er et resultat af, at der via målrettede indsatser er realiseret forbedret produktivitet.

Regnskabsåret var, udover ovennævnte udvikling i selskabets aktivitet, præget af gennemførelsen af den eksterne ekspertundersøgelse, der blev igangsat som følge af de identificerede uregelmæssigheder i det mexicanske FurnMaster-selskab, og de gennemførte korrektioner herfra. Konklusionerne fra denne undersøgelse fremgår af regnskabsberetningen i denne årsrapport på side 11.

Forventninger til fremtiden

Det er ledelsens forventninger, at de udfordrende markedsvilkår, som har påvirket møbelbranchen, vil fortsætte i regnskabsåret 2025/26 primært som følge af fortsatte geopolitiske risici.

De fortsættende aktiviteter har imidlertid realiseret vækst i omsætning og resultat i regnskabsåret 2024/25, og det er ledelsens forventning, at den udvikling kan fortsætte.

Der forventes på den baggrund en omsætning fra fortsættende aktiviteter på 510–550 mio. kr. og et primært resultat (EBIT) på 40–50 mio. kr.

Forventningerne til regnskabsåret 2025/26 er som foregående år behæftet med en stor grad af usikkerhed, primært som følge af de ovennævnte markedsmæssige risici.

Bestyrelsen indstiller følgende til generalforsamlingen i Gabriel Holding A/S den 11. december 2025:

  • Godkendelse af årsrapporten 2024/25.
  • Forelæggelse af vederlagsrapport til vejledende afstemning.
  • Udlodning af udbytte på kr. 5,00 pr. aktie a kr. 20.
  • Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår.
  • Bestyrelsen foreslår genvalg af Søren Mygind Eskildsen, Randi Toftlund Pedersen, Hans O. Damgaard og Søren B. Lauritsen og som selskabets generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
  • Bestyrelsen foreslår valg af EY Godkendt Revisionspartnerskab som selskabets revisor
  • Bestyrelsen bemyndiges til at lade selskabet erhverve egne aktier op til en samlet nominel værdi på i alt kr. 7.560.000, svarende til 20% af selskabets aktiekapital.
  • Godkendelse af vedtægtsændring.

Den officielle årsrapport offentliggøres på selskabets hjemmeside. Som følge af koncernens indsats indenfor bæredygtighed udarbejdes ingen trykt udgave af regnskabet.

Vedhæftede filer



EN
20/11/2025

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Gabriel Holding A/S

 PRESS RELEASE

Referat fra ordinær generalforsamling den 11. december 2025

Referat fra ordinær generalforsamling den 11. december 2025 På generalforsamlingen i dag blev nedenstående besluttet i overensstemmelse med dagsordenens punkter. Generalforsamlingen tog bestyrelsens beretning til efterretning og godkendte selskabets reviderede årsrapport for regnskabsåret 2024/25. Generalforsamlingen godkendte vederlagsrapporten for 2024/25. Derudover vedtog generalforsamlingen, at der udbetales kr. 5 pr. aktie á kr. 20 i dividende for 2024/25. Generalforsamlingen godkendte vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår.Bestyrelsesmedlemmerne Søren Mygind Eskildse...

 PRESS RELEASE

Minutes of the annual general meeting on 11 December 2025

Minutes of the annual general meeting on 11 December 2025 At today’s annual general meeting, the following resolutions were approved in accordance with the agenda. The general meeting took note of the Board of Director’s report and approved the company’s audited annual report for the financial year 2024/25. The general meeting approved the remuneration report for 2024/25. Furthermore, the general meeting resolved to pay dividend of DKK 5 per DKK 20 share for 2024/25. The general meeting approved the remuneration to the Board of Directors for the current financial year.The board members ...

 PRESS RELEASE

Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transakti...

Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med Gabriel Holding A/S' aktier I henhold til Markedsmisbrugsforordningen art. 19 offentliggør Gabriel Holding A/S følgende transaktion, hvor GAB Invest ApS, med denne transaktion, overstiger indberetningsgrænsen på 50.000 EUR for dennes samlede transaktioner i kalenderåret 2025. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Disclosure of transactions in the shares of Gabriel Holding A/S by per...

Disclosure of transactions in the shares of Gabriel Holding A/S by persons discharging managerial responsibilities and closely related parties In accordance with Article 19 of the Market Abuse Regulation, Gabriel Holding A/S publishes the following transaction in which GAB Invest ApS with this transaction exceeds the reporting limit of EUR 50,000 for its total transactions in the calendar year 2025. Attachment

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Gabriel Holding A/S

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Gabriel Holding A/S Tid:        Torsdag den 11. December 2025 kl. 14.00Sted:      På selskabets adresse, Hjulmagervej 55, 9000 Aalborg Adgang til selskabets generalforsamling har enhver kapitalejer, der senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse, har tilmeldt sig enten ved telefonisk henvendelse til Gitte Willum Borup på tlf. 4054 4881 eller på e-mail . Der bliver ikke udleveret adgangskort forud for generalforsamlingen, men deltagerne registreres ved ankomst og får udleveret stemmesedler mod fremvisning af behørig legitimation. Umiddelba...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch