GYLD A Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S Series A

Hanne Salomonsen udnævnes til administrerende direktør for Gyldendal

Hanne Salomonsen udnævnes til administrerende direktør for Gyldendal

SELSKABSMEDDELELSE nr. 10/2022

København, den 26. oktober 2022

Gyldendal A/S

Intern viden



Gyldendals bestyrelse har i dag udnævnt Hanne Salomonsen som administrerende direktør for Gyldendal A/S. Den hidtidige direktør for Gyldendal Uddannelse har varetaget stillingen som konstitueret administrerende direktør siden 1. september i år, hvor bestyrelsen valgte at opsige samarbejdet med Morten Hesseldahl.

Bestyrelsesformand i Gyldendal A/S, Poul Erik Tøjner, udtaler om valget af Hanne Salomonsen:

”Det er en stor glæde for bestyrelsen, at Hanne Salomonsen har sagt ja til at overtage stillingen som administrerende direktør for Gyldendal. Hanne Salomonsen har, i det lange perspektiv, været den absolutte nøgleperson i udviklingen af Gyldendals meget markante uddannelsesforretning – i det kortere perspektiv har hun, sammen med CFO Peter Normann, ryddet op i en del af Gyldendals aktiviteter med stort overblik og indsigt i forlagets bærende værdier. Hanne Salomonsen er vellidt i virksomheden, hun kender den på kryds og tværs gennem mange år og er således det oplagte valg i en situation, hvor Gyldendal ønsker at udvikle forlagsforretningen med et øget fokus både på kvalitet og på kommerciel bæredygtighed. Hanne Salomonsen har en stor kærlighed til litteratur og en selvfølgelig sans for den dannelsesmæssige og uddannelsesmæssige opgave, der også er Gyldendals - og vi er overbevist om, at hendes indsats fremover vil komme både forlagets forfattere og forlagets position i markedet til gode.”

Den nyudnævnte administrerende direktør Hanne Salomonsen udtaler:

”Det er en ære og et privilegium at blive betroet opgaven med at forvalte Gyldendals arv. I en tid præget af uforudsigelighed og store forandringer er der brug for netop det, som litteratur og læremidler kan tilbyde: Nye perspektiver, viden, fordybelse og dannelse. Jeg tror derfor fuldt og fast på, at Gyldendal også i fremtiden har en vigtig rolle at spille i det danske samfund.”

Hun understreger, at det strategiske fokus på kerneforretningen, som blev annonceret i selskabsmeddelelse nr. 6/2022 af 25. august 2022, vil fortsætte den kommende tid.

”Første skridt er at få økonomien tilbage på sporet, så vi skaber det nødvendige finansielle råderum til at kunne gribe relevante muligheder, der måtte byde sig. Vi skal derfor i første omgang styrke vores kerneforretning yderligere ved at lægge vores energi og udviklingskræfter der. Vi ønsker en generel fokusering af forlagets aktiviteter, så vi gør det, vi er bedst til: At udgive litteratur og læremidler af høj kvalitet og få det ud at leve på markederne.”



Direktionen i Gyldendal A/S udgøres herefter fortsat af administrerende direktør Hanne Salomonsen og finansdirektør (CFO) Peter Normann.



København, den 26. oktober 2022

GYLDENDAL A/S

Bestyrelsen



Bestyrelsesformand Poul Erik Tøjner kan kontaktes på mail  med Cc. til Louisianas pressechef, Jan Hybertz Gøricke,

Adm. direktør Hanne Salomonsen kan kontaktes via kommunikationschef Niels Overgaard på mail 

Vedhæftet fil



EN
26/10/2022

Underlying

Reports on Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S Series A

 PRESS RELEASE

Gyldendal A/S - Finanskalender 2026

Gyldendal A/S - Finanskalender 2026 SELSKABSMEDDELELSE nr. 8/2025 København, 9. december 2025Gyldendal A/S Hermed oplyses følgende forventede datoer for offentliggørelse af regnskabsmeddelelser og årsrapport samt for afholdelse af ordinær generalforsamling: Årsregnskabsmeddelelse, årsrapportfredag6. februar2026Generalforsamlingtorsdag16. april2026Halvårsrapportfredag10. juli2026                                             Forslag fra aktionærer til behandling på generalforsamlingen den 16. april 2026 skal være koncernsekretariatet eller bestyrelsesformanden i hænde senest den 4. marts 20...

 PRESS RELEASE

Gyldendal opjusterer forventningerne til resultatet for 2025

Gyldendal opjusterer forventningerne til resultatet for 2025 SELSKABSMEDDELELSE nr. 7/2025København, den 14. november 2025 Intern viden Gyldendal A/S (”Gyldendal”) opjusterer sine forventninger til driftsresultatet (EBIT) for 2025, som nu forventes realiseret på 45-55 mio. kr. Den tidligere forventning lød på et driftsresultat mellem 35-45 mio. kr. Omsætningen for året forventes fortsat i niveauet 760-800 mio. kr. Opjusteringen skyldes primært et højere bruttoresultat, en forbedret omkostningsbase og et lavere afskrivningsniveau på foretagne investeringer, inkl. opkøbte virksomheder. Ad...

 PRESS RELEASE

Gyldendal oplyser om kommende ændringer i bestyrelsen

Gyldendal oplyser om kommende ændringer i bestyrelsen SELSKABSMEDDELELSE nr. 6/2025København, den 12. november 2025Gyldendal A/SIntern viden Bestyrelsesformand Gregers Wedell-Wedellsborg har i dag meddelt, at han ønsker at forlade sin post ved Gyldendals generalforsamling i april 2026. Nomineringsudvalget vil nu træde sammen med henblik på at indstille en ny kandidat til bestyrelsen til valg på generalforsamlingen i 2026. Kandidaten vil blive annonceret i forbindelse med selskabets indkaldelse til generalforsamling, som udsendes i marts. Gregers Wedell-Wedellsborg udtaler i den forbindels...

 PRESS RELEASE

Halvårsrapport 2025 - Gyldendal skaber overskud i første halvår

Halvårsrapport 2025 - Gyldendal skaber overskud i første halvår SELSKABSMEDDELELSE nr. 5/2025 København, 11. juli 2025 Gyldendal A/S Bestyrelsen har i dag godkendt halvårsrapporten for 2025 for Gyldendal A/S. Halvårsrapporten er ikke revideret. Gyldendal fastholder de finansielle forventninger til året som kommunikeret i selskabsmeddelelse nr. 4 af 28. maj 2025.  Omsætningen i 1. halvår 2025 steg med 22 mio. kr. til 356 mio. kr. mod 332 mio. kr. i samme periode i 2024. Forbedringen i omsætningen kan henføres til forlagsvirksomheden såvel som effekten af gennemførte akkvisitioner.  G...

 PRESS RELEASE

Gyldendal opjusterer forventningerne for 2025

Gyldendal opjusterer forventningerne for 2025 SELSKABSMEDDELELSE nr. 4/2025Gyldendal A/S Intern viden Gyldendal opjusterer forventningerneGyldendal A/S (”Gyldendal”) opjusterer sine forventninger til omsætning og driftsresultat (EBIT) for 2025. Omsætningen forventes nu realiseret på 760-800 mio. kr., og driftsresultatet (EBIT) forventes realiseret på 35-45 mio. kr. Den tidligere forventning lød på en omsætning på 730-755 mio. kr. og et driftsresultat på 30-40 mio. kr.  Opjusteringen kan henføres til den samlede effekt af akkvisitioner i 2025 af Strandberg Publishing A/S, Skoledu (Danvide...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch