HARB B Harboes Bryggeri A/S Series B

Periodemeddelelse for 3. kvartal 2024/25 - Forventningerne til året justeres

Periodemeddelelse for 3. kvartal 2024/25 - Forventningerne til året justeres

FORTSAT OMSÆTNINGSVÆKST MEN LAVERE INDTJENINGSMARGINER SOM FØLGE AF HØJERE OMKOSTNINGER TIL PRODUKTION, SALG OG DISTRIBUTION. FORVENTNINGERNE TIL HELE ÅRET JUSTERES

CFO SIMON ANDERSSON:

”Harboe fortsatte væksten i 3. kvartal, men indtjeningen var ikke tilfredsstillende, og både EBITDA og indtjeningsmarginen var under pres. Udviklingen skyldes primært højere produktionsomkostninger blandt andet som følge af indkøring af den nye produktionslinje samt desuden øgede salgs- og distributionsomkostninger.

Vi hæfter os dog ved, at både volumen og omsætning i Beverage samlet set er på niveau med sidste år drevet af vækst i både Danmark og Eksport, som udligner effekten af vores fortsatte aktive fravalg af ikke-profitable kundekontrakter i Tyskland. Vi arbejder fokuseret på at tilpasse omkostningsstrukturen med fokus på værdi frem for volumen, men vi har ikke set den fulde effekt af denne indsats endnu, og det påvirker indtjeningen i regnskabsperioden.

Vores EBITDA-margin i 3. kvartal blev på 6,8%, hvilket er lavere end forventet og under vores finansielle målsætning, og vi vil intensivere indsatsen for at tilpasse omkostninger og styrke effektiviteten yderligere.

På basis af resultaterne i 3. kvartal og en udfordrende start på 4. kvartal justerer vi vores forventninger til årets resultat. Vi forventer således for hele året at realisere et EBITDA i niveauet 140-150 mio.kr. og resultat før skat på 50-60 mio.kr. mod de senest offentliggjorte forventninger fra 18. december 2024 om et EBITDA på 160-180 mio. kr. og et resultat før skat på 70-90 mio. kr.

Vi vurderer, at de aktuelle udfordringer alene er af midlertidig karakter og således ikke påvirker vores langsigtede mål og forventninger.”



CEO SØREN MALLING:

”Udviklingen i årets 3. kvartal viser sårbarheden i vores lave indtjeningsmarginer, hvor udviklingen i salgspriser og afsætning ikke har kunnet modsvare de stigende omkostninger. Det betyder, at vores positive momentum i 1. halvår ikke har kunnet fastholdes, og vi forventer fortsat høje omkostninger og dermed pres på indtjeningen i 4. kvartal.

Konkurrencemæssigt er vi fortsat tilfredse med den positive udvikling i markedsandele i Danmark, og vi fortsætter vores fokus på lancering af nye produkter. Samtidig arbejder vi fokuseret på at udvide distributionsgraden på alle fokusmarkederne, som udvikler sig positivt og med god respons fra vores kunder i hele verden.

Vores nye produktionslinje i Skælskør er blevet implementeret og taget i brug, og omkostningerne i forbindelse hermed påvirker indtjeningen i regnskabsåret. Vi forventer dog, at investeringen og de optimeringer, vi har implementeret i produktion og supply chain i samme forbindelse, over de kommende år vil sikre forbedret effektivitet, reducerede omkostninger og en styrket konkurrenceevne.”

FOR YDERLIGERE INFORMATION

CFO Simon Andersson

Telefon: 58 16 88 88

Vedhæftet fil



EN
27/03/2025

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Harboes Bryggeri A/S Series B

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til generalforsamling 2025

Indkaldelse til generalforsamling 2025 Indkaldelse til generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S Generalforsamlingen afholdes torsdag den 28. august 2025, kl. 10:00 på Harboes Bryggeri A/S, Spegerborgvej 34, 4230 Skælskør. Vedhæftede filer

 PRESS RELEASE

Notice of Annual General Meeting 2025

Notice of Annual General Meeting 2025 Notice of Annual General Meeting in Harboes Bryggeri A/S The general meeting will take place Thursday 28 August 2025 at 10 am at Harboes Bryggeri A/S, Spegerborgvej 34, 4230 Skælskør, Denmark. Attachments

 PRESS RELEASE

Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25

Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25 Fremgang med de strategiske prioriteter og resultater i tråd med de senest udmeldte forventninger Nettoomsætningen blev i 2024/25 på 1.823 mio. kr., hvilket var på niveau med sidste år.EBITDA udgjorde 142 mio. kr. mod 158 mio. kr. sidste regnskabsår. Udviklingen skyldes primært højere omkostninger til salg, distribution og produktion. EBITDA-marginen blev på 7,8%.Harboe havde i årets første tre kvartaler en positiv udvikling i EBITDA, mens 4. kvartal var påvirket af lavere volumen i Beverage som følge af fravalg af private label aftaler i Tyskl...

 PRESS RELEASE

Annual Report for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25

Annual Report for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25 Progress with strategic priorities and results in line with the latest published expectations Net revenue in 2024/25 totalled mDKK 1,823 which was at the same level as last year.EBITDA totalled mDKK 142 in 2024/25 compared to mDKK 158 last year. This development was mainly due to higher costs for sales, distribution and production. The EBITDA margin was 7.8%.In the first three quarters of the year, Harboe saw positive development in EBITDA, while lower volumes in Beverage impacted Q4 due to the decision to opt out of private label contracts ...

 PRESS RELEASE

Meddelelse om ordinær generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S

Meddelelse om ordinær generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S Generalforsamlingen afholdes torsdag, 28. august 2025 hos Harboes Bryggeri A/S, Spegerborgvej 34, 4230 Skælskør. Vedhæftet fil

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch