HARB B Harboes Bryggeri A/S Series B

Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S – 2023/24

Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S – 2023/24

Stigende omsætning og resultater i tråd med de senest udmeldte forventninger

  • Nettoomsætningen steg med 12% til 1.817 mio. kr.
  • EBITDA for 2023/24 blev på 158 mio. kr. mod 85 mio. kr. sidste regnskabsår. Det svarer til de senest udmeldte forventninger om et EBITDA i intervallet 155 - 165 mio. kr. EBITDA-marginen blev på 8,7%.
  • Indtjeningsfremgangen er primært drevet af forbedret produktmiks i begge forretningsområder og gennemførte effektiviseringer i produktion og forsyningskæder.
  • Resultat før skat blev 68 mio. kr., hvilket svarer til de senest udmeldte forventninger i intervallet 65 - 75 mio. kr.
  • Årets resultat efter skat blev 55 mio. kr.
  • Pengestrømme fra driften blev 182 mio. kr., hvilket var påvirket af stigende omsætning og ændring i arbejdskapital.
  • Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen den 22. august 2024, at der udbetales udbytte på 2,00 kr. pr. aktie for regnskabsåret 2023/24.



Harboes CEO Søren Malling udtaler i forbindelse med årsrapporten:

”Vi er tilfredse med udviklingen i resultaterne i 2023/24, og fremgangen var drevet af øget forretningsomfang i begge forretningsområder og alle vores tre geografiske segmenter.

Som led i vores strategi har vi på de interne linjer intensivt fokus på at effektivisere og optimere i alle dele af produktion og forsyningskæder, og indsatsen har i 2023/24 bidraget med betydelige omkostningsbesparelser.”



Forventninger til 2024/25

Der vil være fokus på etablering af tættere relationer til forbrugerne via vores mærker. Der vil samtidig være fokus på at styrke de eksisterende markedspositioner og fortsat værdiudvikling i produktsortiment og emballager med henblik på at stimulere salget og bidrage til at øge både omsætning og indtjening.

I Beverage Danmark vil der blive fokuseret på at fastholde og udbygge de veletablerede positioner med Harboe-mærket og EGO-sodavandsmærket og samtidig styrke eksponeringen i detailhandlen.

I Beverage Tyskland vil der forsat være fokus på etablering af nye kundeaftaler om større volumener, samt udvikling af produkter, der imødekommer efterspørgslen.

I Beverage på eksportmarkederne vil der blive bygget videre på det positive momentum for både maltdrik-mærket, Hyper Malt, og bryggeriets øl-mærker gennem fortsat udvikling af samarbejdet med distributører.

Harboe Ingredients vil i det kommende år fokusere indsatsen på fortsat udvikling af eksisterende kunderelationer og det videre arbejde med at identificere nye anvendelsesmuligheder for ingredienser i samarbejde med kunderne.

På de indre linjer vil der være fokus på at fastholde høj leveringssikkerhed samt et fortsat fokus på optimering og langsigtet effektivisering blandt andet ved større investeringer i produktionen.

Samlet set forventer Harboe en positiv udvikling i EBITDA, som forventes at blive i niveauet 150 – 190 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 60 – 100 mio. kr. Det svarer til de forventninger, som blev offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 11, den 25. april 2024.



Forventningerne er baseret på følgende overordnede forudsætninger:

  • Videreudvikling af begge forretningsområder (Beverage og Ingredients)
  • Fortsatte effektiviseringer og omkostningsbesparelser i produktion og forsyningskæder med henblik på at sikre fortsat konkurrencedygtige salgspriser og styrket indtjening.

Forudsætningerne er nærmere beskrevet i årsrapporten for 2023/24.



For yderligere information

Bernhard Griese

Formand for bestyrelsen

Telefon: 58 16 88 88



Simon Andersson

CFO

Telefon: 29 23 00 36





Vedhæftede filer



EN
27/06/2024

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Harboes Bryggeri A/S Series B

 PRESS RELEASE

Harboes Bryggeri A/S - Halvårsrapport 2024/25 - Forventningerne præcis...

Harboes Bryggeri A/S - Halvårsrapport 2024/25 - Forventningerne præciseres VÆKST OG FORBEDRET INDTJENING DREVET AF KOMMERCIEL FREMGANG OG EFFEKTIVISERINGER- FORVENTNINGERNE TIL HELE ÅRET PRÆCISERES CFO SIMON ANDERSSON:”Resultatet for 1. halvår er tilfredsstillende med vækst på både top- og bundlinje, og vores indtjeningsmargin udvikler sig fortsat positivt i retning mod vores finansielle målsætning. Også afkastet af den investerede kapital, som er et af vores andre vigtige finansielle pejlemærker, har udviklet sig positivt.Den resterende del af regnskabsåret vil være under påvirkning af de...

 PRESS RELEASE

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2024/25 - fastholder forventninger

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2024/25 - fastholder forventninger TILFREDSSTILLENDE UDVIKLING OG FASTHOLDELSE AF FORVENTNINGERNE CFO Simon Andersson udtaler: ”Regnskabsårets 1. kvartal viste fremgang i indtjeningen i forhold til sidste år, som primært var drevet af en stigende omsætning. Vores indtjeningsmargin blev fastholdt, og vi er fortsat meget fokuserede på at sikre og forbedre denne yderligere. I Beverage-segmentet har vi i Danmark vundet markedsandele målt på volumen og værdi for både på øl og sodavand. Vi forbedrede såvel afsætning som omsætning i forhold til sidste...

 PRESS RELEASE

Bestyrelsen i Harboes Bryggeri A/S

Bestyrelsen i Harboes Bryggeri A/S I forlængelse af den ordinære generalforsamling afholdt i Harboes Bryggeri A/S den 22. august 2024 blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen konstituerede sig i henhold til vedhæftede. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Ordinær generalforsamling afholdt 22. august 2024

Ordinær generalforsamling afholdt 22. august 2024 Harboes Bryggeri A/SReferat af ordinær generalforsamling afholdt 22. august 2024. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til generalforsamling 2024

Indkaldelse til generalforsamling 2024 Indkaldelse til generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S Generalforsamlingen afholdes torsdag 22. august 2024, kl. 10:00 på Harboes Bryggeri A/S, Spegerborgvej 34, 4230 Skælskør. Vedhæftede filer

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch