Jobindex opnår hidtil største omsætning i 2022
- 2022 blev et godt år for Jobindex
- Forventning om fortsat stabilt jobmarked i 2023
- Kunstig intelligens vil få stor betydning for jobsøgning og rekruttering
2022 blev endnu et godt år for Jobindex. Trods generel usikkerhed i samfundet og virksomhederne efter starten af krigen i Ukraine forblev jobmarkedet forholdsvis stabilt: Antallet af jobannoncer faldt 20% i løbet af året, men er fortsat på et højt niveau, ca. 10% over niveauet før corona-krisen.
Jobindex-koncernen endte med en samlet omsætning på 435 mio. kr., en stigning på 2% i forhold til året før. Overskuddet før renter og skat blev på 166 mio. kr., et fald på 7% i forhold til året før, hvilket må betegnes som tilfredsstillende i lyset af den store usikkerhed, der var i 2022. I 2023 er forventningerne, at jobmarkedet forsætter på det høje niveau.
Kunstig intelligens og fremtidens jobmarked
Jobindex har siden 2020 forsket i kunstig intelligens sammen med Københavns Universitet og Aalborg Universitet i København under en bevilling fra Innovationsfonden i forskningsprojektet , der skal matche kandidater og arbejdsgivere ved hjælp af kunstig intelligens. Kunstig intelligens har store muligheder for at støtte og forbedre rekrutteringsprocessen, og kan bidrage til at mindske bias, hvis det bliver brugt rigtigt. Men der er også risiko, for AI kan skabe bias, hvis det f.eks. bruges til at nogle jobannoncer kun bliver vist overfor visse jobsøgere.
At skabe overblik over jobmarkedet og skabe et transparent jobmarked, hvor alle har lige adgang til at søge jobbene, har fra første dag været en af grundpillerne i Jobindex' DNA. Det er vores overbevisning, at AI kan være med til at reducere bias og gøre adgangen til jobmarkedet mere lige, hvis alle aktører tager deres ansvar for at skabe lige adgang alvorligt. Vi er derfor glade for, at EU vil stille krav til virksomheder, der anvender kunstig intelligens indenfor rekruttering.
Udbytte og forventninger
Bestyrelsen foreslår at udbetale udbytte på 140 kr. pr. aktie, i alt 126 mio. kr., svarende til ca. 8% af børsværdien. For 2023 forventes fortsat en samlet omsætning for koncernen i niveauet 440 mio. kr. og et driftsoverskud før renter og skat i niveauet 150 mio. kr. som det tidligere er meldt ud.
Årsrapporten for 2022 er vedlagt. Generalforsamlingen afholdes fredag den 12. maj 2023 kl. 8:30 i selskabets lokaler på Carl Jacobsens Vej 29-31 i Valby.
Yderligere oplysninger
Direktør Kaare Danielsen, telefon 20735010, email
Certified Adviser Jakob Tolstrup Kristensen, email
Vedhæftet fil