JUTBK Jutlander Bank

Resultat af generalforsamling i Jutlander Bank A/S

Resultat af generalforsamling i Jutlander Bank A/S





Den 11. marts 2020 afholdtes ordinær generalforsamling i Jutlander Bank A/S i Messecenter Vesthimmerland, 9600 Aars.

Bestyrelsens beretning og årsrapporten for 2019 samt forslag til fordeling af overskud blev godkendt. Det blev således vedtaget at udbetale udbytte på 4,00 kr. pr. aktie.

Der blev ikke gennemført afstemning om et aktionærforslag om at undlade at udbetale udbytte for 2019 og i stedet anvende midlerne til opkøb af egne aktier i 2020, da der ikke var udsigt til at forslaget kunne opnå flertal mod bestyrelsens anbefaling.

Vederlagspolitikken for Jutlander Bank A/S samt bestyrelseshonoraret for 2020 blev godkendt.

På dagsordenen var valg af 10 medlemmer til repræsentantskabet. De valgte medlemmers navne offentliggøres på et senere tidspunkt på bankens hjemmeside.

Generalforsamlingen genvalgte PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor for Jutlander Bank A/S.

Generalforsamlingen bemyndigede i overensstemmelse med selskabslovens § 198 bestyrelsen til - indtil næste ordinære generalforsamling - mod vederlag at lade banken erhverve egne aktier til eje eller pant op til og med 10 pct. af bankens aktiekapital. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet noterede børskurs med mere end 10 pct.

De af bestyrelsen foreslåede ændringer til bankens vedtægter vedrørende ændring af ”Fonden for Sparekassen Himmerland” til ”Jutlander Fonden Himmerland”, ændring af ejerbogsfører ”VP Investor Services A/S, CVR-nr. 30 20 11 83” til ”VP Securities A/S, CVR-nr. 21 59 93 36”, ændring og udvidelse af standarddagsordenen for generalforsamlingen, tilpasning af pkt. 17.4 i relation til overgangsordning for valg af repræsentantskabsmedlemmer samt tilføjelse af nye binavne blev vedtaget.

En aktionær havde stillet forslag om, at generalforsamlingen skulle opfordre bestyrelsen, som led i bankens kapitalplanlægning, til – i videst muligt omfang – at anvende andre kapitalinstrumenter end aktionærernes kernekapital til opfyldelse af bankens nuværende og kommende NEP-krav. Dette under forudsætning af, at kapitalfremskaffelsen kan ske på for banken forretningsmæssigt gunstige vilkår.

Bestyrelsen kunne ikke støtte opfordringen. NEP-kravet består af det individuelle solvensbehov og kapitalbuffere samt NEP-tillægget bestående af et tabsabsorberingstillæg og et rekapitaliseringsbeløb. Det er alene NEP-tillægget, der kan opfyldes med den særlige type kapitalinstrumenter Senior Non-Preferred obligationer. Bestyrelsen forventer fremover og i takt med, at NEP-kravet indfases, at dække størstedelen af NEP-tillægget med egentlig kernekapital (egenkapital) og i mindre grad Senior Non-Preferred obligationer. I tillæg til NEP-kravet har bestyrelsen fastsat en yderligere ledelsesmæssig kapitalbuffer, der også opfyldes med egentlig kernekapital. Den forslagsstillende aktionær ønskede opfordringen sat til afstemning. Opfordringen blev ikke vedtaget af aktionærerne.

Generalforsamlingens dirigent (med substitutionsret) blev bemyndiget til at foretage anmeldelse af det vedtagne til Erhvervsstyrelsen, herunder at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne og i anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering af det vedtagne.

Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til undertegnede på telefon 9657 5800.

Med venlig hilsen

Jutlander Bank A/S

Per Sønderup

ordførende direktør



Vedhæftet fil

EN
11/03/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Jutlander Bank

 PRESS RELEASE

Finanstilsynet har godkendt fusionen af Jutlander Bank A/S og Sparekas...

Finanstilsynet har godkendt fusionen af Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel  I forlængelse af selskabsmeddelelser nr. 6/2021, 8/2021, 10/2021 og 11/2021 oplyses det, at Finanstilsynet dags dato i henhold til lov om finansiel virksomhed § 204 har meddelt tilladelse til fusionen mellem Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel. Betingelserne for fusionens gennemførelse er dermed opfyldt, og Erhvervsstyrelsen har bekræftet, at de er i gang med at registrere fusionen. Det fusionerede pengeinstitut vil være en garantsparekasse under navnet Sparekassen Danmar...

 PRESS RELEASE

Fusion mellem Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel vedtaget af...

Fusion mellem Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel vedtaget af repræsentantskabet i Sparekassen Vendsyssel I forlængelse af selskabsmeddelelser nr. 6/2021, 8/2021 og 10/2021 oplyses det, at Sparekassen Vendsyssel i dag, tirsdag den 31. august 2021, har afholdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor fusionen mellem Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel blev vedtaget. Eneste udestående betingelse for fusionens gennemførelse er herefter, at Finanstilsynet meddeler tilladelse til fusionen i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed. Dette forventes at ske i m...

 PRESS RELEASE

Meget tilfredsstillende 1. halvår for Jutlander Bank

Meget tilfredsstillende 1. halvår for Jutlander Bank Jf. vedhæftede filer. Vedhæftede filer

 PRESS RELEASE

Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel har modtaget godkendelse ...

Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel har modtaget godkendelse til fusion fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen    I forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 6/2021, hvori det blev offentliggjort, at Jutlander Bank A/S (”Jutlander Bank”) og Sparekassen Vendsyssel ønsker at fusionere, meddeles det hermed, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt den ønskede fusion, hvilket er en af betingelserne for fusionens gennemførelse. Fusionens gennemførelse er fortsat betinget af, at Finanstilsynet i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed meddeler tilladelse til...

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jutlander Bank A/S

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jutlander Bank A/S Jf. vedhæftede fil. Vedhæftet fil

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch