JYSK Jyske Bank A/S

Delårsrapport 1.-3. kvt. 2024

Delårsrapport 1.-3. kvt. 2024

  • Opdateret koncernstrategi og nye langsigtede målsætninger
  • Resultat pr. aktie faldt 2% til 60,5 kr. (1.-3. kvt. 2023: 62,0 kr.)
  • Resultat efter skat faldt 1% til 4.044 mio. kr. (1.-3. kvt. 2023: 4.106 mio. kr.)
  • Netto renteindtægter steg 1% til 7.211 mio. kr. (1.-3. kvt. 2023: 7.155 mio. kr.)
  • Basisindtægter steg 1% til 10.307 mio. kr. (1.-3. kvt. 2023: 10.244 mio. kr.)
  • Basisomkostninger steg 6% til 4.768 mio. kr. (1.-3. kvt. 2023: 4.498 mio. kr.)
  • Nedskrivninger på udlån mv. 13 mio. kr. (1.-3. kvt. 2023: 96 mio. kr.)
  • Kapitalprocent på 22,6, heraf egentlig kernekapitalprocent på 17,2 (1.-3. kvt. 2023: hhv. 20,9 og 16,7)
  • Forventet resultat pr. aktie i 2024 opjusteret den 11. oktober til 75-80 kr. fra øvre halvdel af intervallet 64-76 kr.
  • Aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr. afsluttet den 3. oktober 2024.

Sammendrag

”Jyske Bank opjusterede tidligere på måneden forventningerne til 2024 som følge af en fortsat positiv udvikling. Vi lancerer nu en strategi med henblik på at blive en endnu bedre bank for vores kunder,” udtaler ordførende direktør Lars Mørch og fortsætter:

”Med et stærkt udgangspunkt på det danske marked og en række styrkepositioner over for både privat- og erhvervskunder vil Jyske Bank over de kommende år gøre mere af det, vi har vist, at vi er gode til og accelerere udviklingen på de områder, hvor vi vil gøre det bedre. Vi støtter bl.a. kunderne i deres bæredygtige omstilling og bruger digitalisering offensivt til glæde for kunderne og for at øge effektiviteten.”

”Afledt af strategien har vi sat finansielle mål, hvor vi tilstræber en underliggende forbedring af egenkapitalforrentningen (ROTE) til 10% baseret på en omkostningsprocent under 50 og suppleret af en attraktiv udlodning til aktionærerne,” slutter Lars Mørch.

Opdateret koncernstrategi

Jyske Bank udnytter de muligheder, der opstår for at skabe værdi for kunderne, og banken vil opsøge samarbejdsmuligheder og herunder være en attraktiv samarbejdspartner for andre aktører i sektoren.

Banken har op til strategilanceringen indrettet organisationen, så kundeorienteringen styrkes i hele værdikæden og indsatser og ressourcer effektivt kanaliseres derhen, hvor det gør størst gavn for kunderne og bidrager mest til bankens lønsomhed. Samtidig er risikostyringen og digitaliseringen styrket.

Langsigtede finansielle målsætninger

Jyske Bank forventer at opnå en forrentning af egenkapitalen ekskl. immaterielle aktiver på 10% i 2028 baseret på en forudsat egentlig kernekapitalprocent i den nedre ende af 15-17%, en omkostningsprocent under 50, og en normaliseret nedskrivningsprocent på 8 bp. p.a. Ambitionen om at udlodde i niveauet 30% af aktionærernes resultat suppleret af aktietilbagekøb fastholdes. Dansk økonomi forudsættes i de kommende år at være præget af betydeligt lavere renter og en balanceret fremgang med høj beskæftigelse og moderat inflation.

Målsætningerne afspejler en underliggende rentabilitetsforbedring, der har til formål at afbøde forventningerne om et betydeligt lavere renteniveau over de kommende år. Målsætningerne vil blive opnået gennem skærpet kundefokus samt fokus på kapitallette indtægter og strukturelle omkostningstiltag. Samtidig sikrer fortsat investering øget effektivitet og ny teknologi.

Øvrige tiltag

Forud for opdatering af strategien ændrede Jyske Bank organisationen for at opnå stærkere kundeorientering, øget professionalisering af koncernens kontrolsetup og højere effektivitet i udvikling og implementering. Koncerndirektionen består herefter af den ordførende direktør, en bankdirektør for Erhverv og Kapitalmarked, en bankdirektør for Privat og Wealth Management, en bankdirektør for Digitalisering og Drift og en Chief Risk Officer.

I forlængelse af organisationsændringen indtrådte Erik Gadeberg som nyt medlem af koncerndirektionen som bankdirektør for Erhverv og Kapitalmarked. Erik Gadeberg kommer fra en stilling som direktør for Capital Markets i Jyske Bank. Han blev ansat i Jyske Bank i 1990 og har primært beskæftiget sig med funktioner i tilknytning til Capital Markets, herunder større erhvervskunder og institutionelle kunder.

Som tidligere annonceret gik bankdirektør Per Skovhus på pension ved udgangen af juni 2024. Jacob Gyntelberg tiltræder den 6. december 2024 som bankdirektør, Chief Risk Officer (CRO) og nyt medlem af koncerndirektionen. Jacob Gyntelberg har siden 2021 været leder af Economic and Risk Analysis ved European Banking Authority (EBA). I perioden 2019-2021 var Jacob Gyntelberg vice-CRO i Nordea, og forinden havde han ledende stillinger i Danske Bank, Bank for International Settlements (BIS), Nykredit og Danmarks Nationalbank.

Jyske Bank købte i 2023 PFA Bank, og integrationen blev i 1. halvår 2024 afsluttet succesfuldt og efter planen. IT-migreringen til Bankdata fra BEC blev gennemført i 2. kvartal, hvor også administration og forvaltning af PFA Invest blev overtaget af BankInvest med henblik på at sikre en gnidningsfri overgang for kunderne. Tiltaget understreger Jyske Banks fokus på kundernes behov, hvilket har bidraget til, at bankens private banking-kunder har været Danmarks mest tilfredse de seneste ni år i træk ifølge analyseinstituttet Voxmeter.

Jyske Finans, der står for koncernens leasingaktiviteter, annoncerede i september 2024 købet af en leasingportefølje fra Opendo. Købet underbygger Jyske Finans’ førende position i det strukturelt voksende leasingmarked med øget volumen til porteføljen af biler på operationelle leasingkontrakter.

Jyske Bank introducerede i 1.-3. kvt. 2024 yderligere attraktive opsparingsprodukter samt skærpet pris og tilbud på boligprodukter til privatkunder. Det fleksible prioritetslån, Jyske Prioritet+, blev fremhævet af Forbrugerrådet TÆNK med bedømmelsen ’Anbefaler’. Kundernes kreditkort blev også forbedret gennem rejseforsikring og købsgaranti samt VISA’s loyalitetsprogram i samarbejde med ca. 1.500 butikker og webshops.

Jyske Bank ønsker at tage aktiv og konstruktiv del i den grønne omstilling og har mål om netto-nul CO2-udledning på tværs af forretningsvendte aktiviteter i form af udlån og investeringer senest i hhv. 2045 og 2050. Samtidigt tilstræ­ber Jyske Bank vækst i udlån, der bidrager til at modvirke kli­maforandringer, og at CO2-udledningen fra Jyske Banks egne aktiviteter skal reduceres 65% fra 2020 til 2030.

Resultat pr. aktie 60,5 kr. i 1.-3. kvt. 2024

Resultat pr. aktie var 60,5 kr. mod 62,0 kr. året forinden, svarende til et resultat efter skat på 4.044 mio. kr., der forrenter egenkapitalen med 11,8% p.a. mod henholdsvis 4.106 mio. kr. og 13,5% p.a. i 1.-3. kvt. 2023. Til trods for det lavere resultat steg skatteudgifterne som følge af en øget særskat.

Baggrunden for det lavere resultat er særligt øgede omkostninger som følge af overenskomstmæssig lønregulering og købet af PFA Bank samt lavere gevinster fra salg af brugte leasingbiler. Udviklingen i 1.-3. kvt. 2024 afspejler en dansk økonomi i behersket fremgang med fortsat høj beskæftigelse. Økonomien har holdt stand mod rentestigningerne i 2022 og 2023, og forbedrede inflationsudsigter banede i juni 2024 vej for Nationalbankens første rentenedsættelse i flere år, hvilken blev fulgt op af yderligere nedsættelser i september og oktober.

Jyske Banks forrentningsomfang udviste overordnet en vigende udvikling i ud- og indlån i 1.-3. kvt. 2024 suppleret af en betydelig fremgang på investeringsområdet. Bankudlån faldt 5% drevet af lavere udlån til privatkunder sammenlignet med ultimo 2023. Bankindlån faldt 2% som følge af lavere tidsindskud fra erhvervskunder. Nominelle realkreditudlån var tæt ved uændret, da lavere udlån til privatkunder blev opvejet af øget udlån til erhvervskunder. Den forvaltede formue steg 14% grundet en gunstig udvikling på de finansielle markeder og nettosalg af investeringsløsninger.

Basisindtægter steg 1% i forhold til 1.-3. kvt. 2023 som følge af en mindre fremgang på de fleste indtægtsposter. Netto renteindtægter steg 1% grundet det højere renteniveau. Netto gebyr- og provisionsindtægter steg 1% som følge af købet af PFA Bank og en øget formue under forvaltning. Kursreguleringer bidrog fortsat positivt grundet udviklingen på de finansielle markeder. Øvrige indtægter steg som følge af højere udbytte af aktier mv., mens en gradvis normalisering af gunstige afsætningsvilkår på markedet for brugte leasingbiler forårsagede en nedgang i indtægter fra operationel leasing (netto).

Basisomkostninger steg 6% sammenlignet med 1.-3. kvt. 2023. Stigningen kan primært henføres til overenskomstmæssig lønregulering på 3,7%, den afledte effekt af fjernelsen af store bededag samt effekten af købet af PFA Bank. Hertil kommer et forhøjet niveau af engangsomkostninger.

Nedskrivninger på udlån mv. udgjorde 13 mio. kr. i 1.-3. kvt. 2024 mod 96 mio. kr. i 1.-3. kvt. 2023. De ledelsesmæssige skøn vedrørende nedskrivninger blev i 1.-3. kvt. 2024 reduceret 151 mio. kr. til 1.783 mio. kr. som følge af lavere makroøkonomiske risici. Kreditkvaliteten er fortsat solid med et lavt niveau af kreditforringede udlån.

Jyske Banks egentlige kernekapitalprocent blev ved udgangen af 1.-3. kvt. 2024 opgjort til 17,2, hvilket er over det målsatte interval på 15-17. I 1.-3. kvt. 2024 udloddede Jyske Bank et udbytte på 500 mio. kr., svarende til 7,78 kr. pr. aktie, og afviklede et aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr., der sluttede i starten af oktober. Aktietilbagekøbs-programmet var det første siden købet af Handelsbanken Danmark og afspejler en genopbygget kapitalposition underbygget af to kapitaludstedelser i 1. kvt. 2024. Udstedelserne bidrog til at øge den samlede kapitalprocent til 22,6, over det målsatte interval på 20-22.

Forventninger til 2024

Jyske Bank forventer et resultat efter skat i intervallet 5,0-5,3 mia. kr. i 2024, svarende til et resultat pr. aktie i intervallet 75-80 kr. Forventningerne blev i oktober 2024 opjusteret fra et resultat efter skat i den øvre halvdel af intervallet 4,3-5,1 mia. kr. i 2024, svarende til et resultat pr. aktie i den øvre halvdel af intervallet 64-76 kr. Opjusteringen var afledt af gunstige finansielle markeder og en fortsat solid kreditkvalitet.

Basisindtægter forventes at aftage i 2024, særligt som følge af lavere kursreguleringer, der var på et historisk højt niveau i 2023. Forventningerne afspejler moderat vækst i dansk økonomi samt en reduktion af Nationalbankens indskudsbevisrente på 1,0 procentpoint i 2024.

Basisomkostninger inkl. engangsomkostninger forventes lidt højere i 2024 end i 2023. Engangsomkostninger til integrationen af Handelsbanken Danmark og PFA Bank forventes samlet at udgøre 0,1 mia. kr.

Nedskrivninger på udlån mv. forventes som i 2023 at være på et lavt niveau i 2024.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger bl.a. af makroøkonomiske forhold samt udviklingen på de finansielle markeder.

Webcast og telefonkonference

Jyske Bank afholder en telekonference på engelsk målrettet investorer og analytikere i dag kl. 14:00 (). Telekonference og præsentation vil være tilgængelige via .

Venlig hilsen

Jyske Bank



Kontakt:

Ordførende direktør, Lars Mørch, telefon

CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon

Vedhæftede filer



EN
29/10/2024

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Jyske Bank A/S

 PRESS RELEASE

Succession in Jyske Realkredit

Succession in Jyske Realkredit After 34 years with Jyske Realkredit (former BRFkredit), Carsten Tirsbæk Madsen plans to retire. He will retire in the second quarter of 2025. Carsten Tirsbæk Madsen started his career at BRFkredit in 1990. He was in 2001 appointed a member of the Executive Board and CEO of Jyske Realkredit in 2014. He has been chairman of the Association of Danish Mortgage Banks (2020-2024) and of the interest organisations of the mortgage credit industry in Bruxelles, European Mortgage Federation (2018-2020) and European Covered Bond Council (2015-2017). Anders Lund Hansen...

 PRESS RELEASE

Ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner

Ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner Indberetning nr. 17 / 2024 Indberetning og offentliggørelse om aktiebesiddelser hos Jyske Banks indberetningspligtige i henhold til EU-forordningen om markedsmisbrug. For yderligere detaljer henvises til de vedhæftede skemaer.  Vedhæftede filer

 PRESS RELEASE

Transactions by persons discharging managerial responsibilities and pe...

Transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them Disclosure 17 / 2024 Notification and public disclosure of transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them in compliance with the EU Commission Market Abuse Regulation. Further details are included in the attachments. Attachments

 PRESS RELEASE

Transactions by persons discharging managerial responsibilities and pe...

Transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them Disclosure 16 / 2024 Notification and public disclosure of transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them in compliance with the EU Commission Market Abuse Regulation. Further details are included in the attachments. Attachment

Jyske Bank AS: 3 directors

Three Directors at Jyske Bank AS bought 2,460 shares at between 485.867DKK and 489.605DKK. The significance rating of the trade was 52/100. Is that information sufficient for you to make an investment decision? This report gives details of those trades and adds context and analysis to them such that you can judge whether these trading decisions are ones worth following. Included in the report is a detailed share price chart which plots discretionary trades by all the company's directors over t...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch