JYSK Jyske Bank A/S

Delårsrapport 1. halvår 2020

Delårsrapport 1. halvår 2020

  • Resultat efter skat i 2. kvt. 2020 862 mio. kr., svarende til en egenkapitalforrentning på 10,4% p.a. (1. kvt. 2020: -780 mio. kr. og -10,3% p.a.)
    • Resultat efter skat var i 1. halvår 2020 82 mio. kr., svarende til en egenkapitalforrentning efter skat på 0,0% p.a. (1. halvår 2019: 1.109 mio. kr. og 6,6% p.a.).
  • Nedskrivninger 8 mio. kr. i 2. kvt. 2020 (1. kvt. 2020: 1.003 mio. kr.)
    • Ledelsesmæssigt skøn relateret til COVID-19 på 1 mia. kr. i 1. kvt. 2020 er fortsat intakt.
    • Andelen af kreditforringede udlån udviste et fortsat fald i 2. kvt. 2020.
  • Kursreguleringer og beholdningsresultat 554 mio. kr. i 2. kvt. 2020 (1. kvt. 2020: -563 mio. kr.)
    • I modsætning til 1. kvt. bidrog indsnævrede kreditspænd og valutapositioner positivt i 2. kvt.
  • Basisindtægter 2.050 mio. kr. i 2. kvt. 2020 (1. kvt. 2020 1.803 mio. kr.)
  • Basisomkostninger 1.164 mio. kr. i 2. kvt. 2020 (1. kvt. 2020: 1.346 mio. kr.)
    • Udviklingen i 2. kvt. var drevet af omkostningstilbageholdenhed grundet afledte effekter af COVID-19 samt salget af Jyske Bank (Gibraltar).
  • Kapitalprocent 22,2 i 2. kvt. 2020 (1. kvt. 2020: 21,5), heraf egentlig kernekapitalprocent 17,3 (1. kvt. 2020: 16,7)
  • Den ekstraordinære generalforsamling i juli vedtog nedsættelse af aktiekapitalen med 4.992.980 stk. aktier
    • Siden 2015 har Jyske Bank tilbagekøbt 24% af aktiekapitalen og udbetalt 2,5 mia. kr. i udbytte. Når de økonomiske effekter af COVID-19 er mere afklarede, er det hensigten at aktivere udlodningspolitikken.

Sammendrag

Resultatet for 1. halvår 2020 er præget af COVID-19 udbruddets indvirkning på nedskrivninger samt beholdningsresultat med ca. -1,3 mia. kr. før skat sammenlignet med 1. halvår 2019. Kreditkvaliteten er fortsat stærk med uvæsentlige individuelle nedskrivninger i 1. halvår samt en historisk lav andel af kreditforringede udlån. Jyske Banks organisation har i 1. halvår under vanskelige omstændigheder og i hele nedlukningsperioden fungeret driftsmæssigt tilfredsstillende. Samtidigt er Jyske Bank godt positioneret til at håndtere konsekvenserne af COVID-19 udbruddet med en solid kapital- og likviditetsposition,” udtaler ordførende direktør Anders Dam.

Genåbningen af det danske samfund samt økonomiske hjælpepakker fra den danske regering har reduceret risikoen for de værste krisescenarier efter udbruddet af COVID-19, om end gennemsigtigheden fortsat er begrænset. Den danske økonomi har indtil videre udviklet sig stabilt med et lavt niveau af konkurser samt en stabilisering af boligmarkedet og privatforbruget efter genåbningen.

Kundernes kapital- og likviditetsposition er stærk og understøttet af kompensationsordninger vedr. COVID-19 samt udskydelse af skatte- og momsbetalinger. Det har i kombination med et lavere aktivitets- og investeringsniveau i samfundet medført en lavere kreditefterspørgsel. I takt med at hjælpepakkerne delvist udfases i 2. halvår, forventes de økonomiske konsekvenser af udbruddet af COVID-19 at blive mere udtalte. Jyske Bank udgiftsførte på den baggrund i 1. kvartal 1 mia. kr. i ledelsesmæssigt skøn til nedskrivninger.

Udbruddet af COVID-19 har foruden økonomiske udfordringer også medført samfundsmæssige tilpasninger i bl.a. arbejdsvaner og kundeadfærd. Det har f.eks. indebåret en forstærket bevægelse mod digitale kundeinteraktioner og et mere kontantløst samfund.

Resultat efter skat 82 mio. kr. i 1. halvår 2020

Periodens resultat forrenter egenkapitalen med 0,0% p.a. mod henholdsvis 1.109 mio. kr. og 6,6% p.a. i tilsvarende periode i 2019. Det lavere resultat skyldes hovedsageligt et forøget ledelsesmæssigt skøn til nedskrivninger på 1 mia. kr. efter udbruddet af COVID-19, turbulente finansielle markeder samt omkostninger i forbindelse med salget af Jyske Bank (Gibraltar).

Aktivitetsniveauet har også været negativt påvirket af udbruddet af COVID-19. Basisindtægterne faldt således 4% i forhold til 1. halvår 2019, bl.a. forårsaget af lavere bankudlån. Det lavere bankudlån bidrog til, at indlånsoverskuddet steg 8 mia. kr. til 33 mia. kr. i 1. halvår på trods af indførslen af negative indlånsrenter for dele af privatkunders indlån fra 1. december 2019.

I 2. kvartal viste netto renteindtægterne dog tegn på bedring med en stigning på 5% som følge af bl.a. en lavere grænse på 250.000 kr. for nulrente på privatkunders indlån fra 1. maj. Tiltaget modvirkede således lavere kreditefterspørgsel samt en hævet indlånsrente for kunders indestående på bl.a. NemKonto til -0,60% fra -0,75%.

Korrigeret for omkostninger forbundet med salget af Jyske Bank (Gibraltar) faldt basisomkostningerne 4%, da antallet af fuldtidsansatte blev reduceret 7% og ændrede arbejdsgange efter udbruddet af COVID-19 mindskede udgifter til bl.a. rejseaktivitet.

Kreditkvaliteten er fortsat stærk, og andelen af kreditforringede udlån udviste et fortsat fald i 1. halvår. I 1. kvartal blev 1 mia. kr. udgiftsført til potentielle nedskrivninger som følge af udbruddet af COVID-19, og dette ledelsesmæssige skøn er fortsat intakt ultimo 1. halvår. Jyske Banks direkte eksponering mod særligt udsatte brancher, såsom luftfart, skibsfart, detail-, hotel-, restaurations- samt oplevelsesbranchen skønnes mindre end bankens normale markedsandel.

Jyske Bank har ved udgangen af 1. halvår 2020 en historisk høj kapitalprocent på 22,2 med en kapitalbuffer på 13 mia. kr. og et likviditetsberedskab (LCR) på 92 mia. kr. Kapital- og likviditetsberedskabet vurderes fortsat at kunne modstå hårde stressscenarier.

Forventninger

Jyske Bank forventer, at det økonomiske aktivitetsniveau i Danmark vil aftage væsentligt i 2020 som følge af udbruddet af COVID-19.

Basisindtægter forventes realiseret på et lavere niveau end i 2019 bl.a. på baggrund af mere moderate gebyrindtægter, mens netto renteindtægter i de kommende kvartaler fortsat forventes højere end i 1. kvartal 2020.

Koncernen tilstræber uændrede basisomkostninger i 2020 inklusiv engangsomkostninger på 75 mio. kr. gennem et fortsat omkostningsfokus.

I lyset af den forventede konjunkturelle og teknologiske udvikling forventes en nedgang i antallet af fuldtidsansatte i niveauet 150-200 frem mod medio 2021. Den naturlige cirkulation i antallet af medarbejdere ligger normalt på 200-300 på årsbasis, hvorfor tilpasningen primært forventes at ske ved naturlig afgang. Endvidere forventes en reduktion i antallet af afdelinger på ca. 20% frem mod medio 2021 som følge af ændret kundeadfærd.

Nedskrivninger på udlån mv. forventes at være på et højere niveau end 2019 som følge af et ledelsesmæssigt skøn vedr. COVID-19.

For 2020 forventes et resultat efter skat på 1,0-1,5 mia. kr. Forventningerne forudsætter stabile finansielle markeder og er eksklusiv engangsomkostninger, der i 1. halvår beløb sig til 75 mio. kr.

Venlig hilsen

Jyske Bank

Kontakt:

Ordførende direktør, Anders Dam, telefon

CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon .

Vedhæftede filer

EN
18/08/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Jyske Bank A/S

Jyske Bank AS: 1 director

A director at Jyske Bank AS sold 250 shares at 626.500DKK and the significance rating of the trade was 51/100. Is that information sufficient for you to make an investment decision? This report gives details of those trades and adds context and analysis to them such that you can judge whether these trading decisions are ones worth following. Included in the report is a detailed share price chart which plots discretionary trades by all the company's directors over the last two years clearly sho...

 PRESS RELEASE

Ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner

Ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner Indberetning nr. 8 / 2025 Indberetning og offentliggørelse om aktiebesiddelser hos Jyske Banks indberetningspligtige i henhold til EU-forordningen om markedsmisbrug. For yderligere detaljer henvises til de vedhæftede skemaer.  Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Transactions by persons discharging managerial responsibilities and pe...

Transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them Disclosure 8 / 2025 Notification and public disclosure of transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them in compliance with the EU Commission Market Abuse Regulation. Further details are included in the attachments. Attachment

 PRESS RELEASE

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 22 2025

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 22 2025 Aktietilbagekøbsprogrammet løber i perioden fra og med den 26. februar 2025 til senest den 30. januar 2026. I denne periode vil Jyske Bank erhverve egne aktier til en maksimal værdi af 2,25 mia. kroner i et aktietilbagekøbsprogram, jf. selskabsmeddelelse nr. 3/2025 af 26. februar 2025. Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til EU-Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014, også kaldet ”Markedsmisbrugsforordningen”, og EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 2016/1052 af 8. marts 2016 (tilsammen ”safe habour-regler”).  ...

 PRESS RELEASE

Share repurchase programme: Transactions of week 22 2025

Share repurchase programme: Transactions of week 22 2025 The share repurchase programme runs as from 26 February 2025 and up to and including 30 January 2026 at the latest. In this period, Jyske Bank will acquire shares with a value of up to DKK 2.25 billion, cf. Corporate Announcement No. 3/2025 of 26 February 2025. The share repurchase programme is initiated and structured in compliance with the EU Commission Regulation No. 596/2014 of 16 April 2014, the so-called “Market Abuse Regulation”, and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052 of 8 March 2016 (together with the Market Ab...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch