JYSK Jyske Bank A/S

Delårsrapport 1. halvår 2025

Delårsrapport 1. halvår 2025

  • Forventet resultat efter skat i 2025 præciseret til den øverste ende af 3,8-4,6 mia. kr.,

    svarende til resultat pr. aktie i den øverste ende af 60-73 kr.
  • Resultat pr. aktie 39,4 kr. (H1 2024: 38,8 kr.)
  • Basisindtægter 6.503 mio. kr. (H1 2024: 6.828 mio. kr.)
  • Basisomkostninger 3.195 mio. kr. (H1 2024: 3.160 mio. kr.)
  • Nedskrivninger på udlån mv. indtægt på 47 mio. kr. (H1 2024: udgift på 95 mio. kr.)
  • Ledelsesmæssigt skøn vedrørende nedskrivninger 1.877 mio. kr. (ultimo 2024: 1.782 mio. kr.)
  • Kapitalprocent 21,5, heraf egentlig kernekapitalprocent 16,3 (H1 2024: hhv. 21,9 og 16,6)

Sammendrag

Vi oplever samlet set god aktivitet og har præciseret resultatforventningerne. Jyske Bank har i det seneste år løftet kundetilfredsheden meget betydeligt for både privat- og erhvervskunder og er for 10. år i træk kåret til "Bedst til Private Banking". Det er centrale områder af vores strategi.,” udtaler ordførende direktør Lars Mørch.

Resultat pr. aktie steg 1% i 1. halvår 2025 sammenlignet med året forinden trods effekten af betydeligt lavere korte renter. Forretningsomfanget udviste fortsat fremgang med momentum på især privatkundeområdet. På den baggrund er forventningerne til resultat efter skat for 2025 præciseret til den øverste ende af 3,8-4,6 mia. kr.

Dansk økonomi og beskæftigelse er i fremgang, og aktiviteten på boligmarkedet er steget. Samtidigt er udsynet dog begrænset af ændrede toldsatser og geopolitisk usikkerhed. Kundernes økonomiske situation er generelt robust, og vi er godt rustet til at hjælpe kunderne.

Strategisk fremdrift

Strategien fokuserer på at optimere driften samt at investere i udvalgte kundesegmenter og en fremtidssikret digital platform. Det er målet at styrke kundefokus, understøtte kundernes bæredygtige omstilling og yderligere professionalisere risikostyringen.

I 1. halvår er brugen af AI blevet mere udbredt i medarbejdernes dagligdag, hvilket bidrager til at frigøre tid til kontakt med kunder og rådgivning.

Nyt koncerndirektionsmedlem

Ingjerd Blekeli Spiten tiltrådte den 1. juni 2025 som bankdirektør og nyt medlem af koncerndirektionen med ansvaret for Privat og Wealth Management. Hun afløser Niels Erik Jakobsen, som efter knap 38 år i Jyske Bank valgte at gå på pension.

Kundetilfredshed og vækst

Indsatsen for at forbedre kundetilfredsheden har resulteret i fortsat fremgang i første halvår. Jyske Bank indtager nu førstepladsen for erhvervskunder med over 20 ansatte og har for 10. år i træk opnået titlen som "Bedst til Private Banking”. I 2024 opnåede Jyske Bank den største forbedring af kundetilfredsheden for privatkunder, og den tendens er fortsat ind i 2025.

Den høje kundetilfredshed er et resultat af en målrettet indsats på tværs af banken og af bankens dygtige medarbejdere for at imødekomme kundernes behov og styrke kundeoplevelsen. Hertil kommer et stærkt fokus på konkurrencedygtige løsninger. Aktivitetsniveauet er højt, og kunderne tilvælger Jyske Banks produkter, hvilket har resulteret i højere formue under forvaltning og et højt antal boligkøbsfinansieringer.

Styrket position i København

Den 7. juli 2025 skiftede 950 medarbejdere adresse og fik nye rammer. Vi samler kræfterne fra vores københavnske matrikler på Klampenborgvej, Havneholmen og Vesterbrogade under ét tag i Glaskuben på Kalvebod Brygge.

De nye fysiske rammer understøtter et stærkt fagligt miljø og fremmer samarbejde på tværs af funktioner. Glaskuben har med sin centrale beliggenhed god tilgængelighed for både kunder og medarbejdere. Flytningen indebærer en engangsomkostning og derefter en mindre årlig besparelse på de samlede huslejeudgifter.

39,4 kr. pr. aktie i 1. halvår 2025

Jyske Banks resultat pr. aktie steg 1% til 39,4 kr. understøttet af en positiv aktivitetsudvikling og en solid kreditkvalitet.

Basisindtægter faldt 5% som følge af lavere netto renteindtægter, efter Nationalbankens indskudsbevisrente aftog til 2,1% i gennemsnit for 1. halvår 2025 fra 3,6% året forinden. Netto gebyr- og provisionsindtægter udviste fortsat fremgang på 14% drevet af en stigende formue under forvaltning, kundernes tilvalg af vores investeringsprodukter og et øget aktivitetsniveau.

Basisomkostninger steg grundet til- og fraflytning af lejemål i København. Underliggende faldt basisomkostninger 1% grundet færre medarbejdere og lavere bidrag til Afviklingsformuen. Engangsposter vedr. købene af Handelsbanken Danmark og PFA Bank faldt som følge af afsluttede integrationsprocesser.

Nedskrivninger på udlån mv. blev en indtægt på 47 mio. kr. i 1. halvår sammenlignet med en udgift på 95 mio. kr. året forinden. Tilbageførslerne afspejler en solid kreditkvalitet. Ledelsesmæssige skøn vedrørende nedskrivninger steg til 1,9 mia. kr. fra 1,8 mia. kr. ultimo 2024.

Kapitalpositionen er fortsat stærk efter implementeringen af Basel IV. Den egentlige kernekapitalprocent udgjorde 16,3 ultimo 1. halvår 2025 med en samlet kapitalprocent på 21,5 i overensstemmelse med de målsatte intervaller.

Webcast og telefonkonference

Jyske Bank afholder en telekonference på engelsk målrettet investorer og analytikere i dag kl. 14:00 (). Telekonference og præsentation vil være tilgængelige via .

Venlig hilsen

Jyske Bank



Kontakt:

Ordførende direktør, Lars Mørch, telefon

Pressechef, Susanne Faber, telefon

CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon

Vedhæftede filer



EN
19/08/2025

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Jyske Bank A/S

 PRESS RELEASE

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 9 2026

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 9 2026 Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 9 2026 Aktietilbagekøbsprogrammet løber i perioden fra og med den 5. februar 2026 til senest den 29. januar 2027. I denne periode vil Jyske Bank erhverve egne aktier til en maksimal værdi af 3 mia. kr. i et aktietilbagekøbsprogram, jf. selskabsmeddelelse nr. 11/2026 af 5. februar 2026. Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til EU‑Kommissionens forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014, også kaldet “markedsmisbrugsforordningen”, og EU‑Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052 af 8. mart...

 PRESS RELEASE

Share repurchase programme: Transactions of week 9 2026

Share repurchase programme: Transactions of week 9 2026 The share repurchase programme runs as from 5 February 2026 and up to and including 29 January 2027 at the latest. In this period, Jyske Bank will acquire shares with a value of up to DKK 3 billion, cf. Corporate Announcement No. 11/2026 of 5 February 2026. The share repurchase programme is initiated and structured in compliance with the Market Abuse Regulation (Regulation (EU) No 596/2014) and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052 of 8 March 2016 (together with the Market Abuse Regulation, the “Safe Harbour Rules”). The ...

 PRESS RELEASE

Valg af medarbejderrepræsentanter til Jyske Bank A/S’ bestyrelse

Valg af medarbejderrepræsentanter til Jyske Bank A/S’ bestyrelse Det kan hermed oplyses, at der har været afholdt valg af medarbejderrepræsentanter og -suppleanter til Jyske Bank A/S’ bestyrelse. Valgt som medarbejderrepræsentanter og -suppleanter til Jyske Bank A/S’ bestyrelse med virkning umiddelbart efter bankens ordinære generalforsamling den 17. marts 2026 blev således: Selskabsrepræsentanter:Suppleanter (ej personlige):Line Skov Fuglkjær (nyvalgt)Tilde Graabæk Brokholm (nyvalgt)Michael C. Mariegaard (genvalgt) Koncernrepræsentanter:Suppleanter (ej personlige):Henriette Hoffmann (genv...

 PRESS RELEASE

Election of employee representatives to the Supervisory Board of Jyske...

Election of employee representatives to the Supervisory Board of Jyske Bank A/S An election of employee representatives and their alternates to the Supervisory Board of Jyske Bank A/S has been held. The following employee representatives and their alternates were elected to Jyske Bank's Supervisory Board with effect immediately after Jyske Bank's Annual General Meeting to be held on 17 March 2026: Company representatives:Alternates (not personal):Line Skov Fuglkjær (newly elected)Tilde Graabæk Brokholm (newly elected)Michael C. Mariegaard (re-elected) Group representatives:Alternates (not ...

 PRESS RELEASE

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 8 2026

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 8 2026 Aktietilbagekøbsprogrammet løber i perioden fra og med den 5. februar 2026 til senest den 29. januar 2027. I denne periode vil Jyske Bank erhverve egne aktier til en maksimal værdi af 3 mia. kr. i et aktietilbagekøbsprogram, jf. selskabsmeddelelse nr. 11/2026 af 5. februar 2026. Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til EU‑Kommissionens forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014, også kaldet “markedsmisbrugsforordningen”, og EU‑Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052 af 8. marts 2016 (tilsammen “safe harbour‑reglerne”). ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch