MAERSK A A.P. Moller - Maersk A/S Class A

Offentliggørelse af spaltningsplan

Offentliggørelse af spaltningsplan

SELSKABSMEDDELELSE

A.P. Møller - Mærsk A/S – Offentliggørelse af spaltningsplan

I forlængelse af meddelelsen den 8. februar 2024 har bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk A/S (APMM) i dag underskrevet og offentliggjort en spaltningsplan for en skattefri spaltning af APMM med det formål at udskille selskabets bugserings- og marineserviceaktiviteter.

Som tidligere meddelt vil spaltningen blive gennemført ved, at APMM indskyder 100% af aktierne i Svitzer A/S (Svitzer), herunder Svitzers datterselskaber samt visse andre aktiver og passiver relateret til APMM's bugserings- og marineserviceaktiviteter, i et nyt selskab, Svitzer Group A/S (Svitzer Group), som vil blive etableret som en del af spaltningen. Alle andre aktiviteter forbliver i APMM.

Når spaltningen er gennemført, vil APMM's aktionærer modtage aktier i Svitzer Group. Aktierne vil blive fordelt ligeligt mellem APMM's aktionærer, således at hver A- eller B-aktie i APMM på nominelt DKK 1.000 vil modtage to nye aktier på nominelt DKK 10, og hver A- eller B-aktie i APMM på nominelt DKK 500 vil modtage én ny aktie på nominelt DKK 10. Svitzer Group vil have en enkelt aktieklasse, og alle aktier i Svitzer Group vil have lige rettigheder.

Spaltningen er betinget af vedtagelse på APMM's ekstraordinære generalforsamling. Indkaldelsen til APMM's ekstraordinære generalforsamling forventes at blive offentliggjort senere i dag.

Når spaltningen er gennemført, vil aktierne i Svitzer Group blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S.

Forventet tidsplan for væsentlige begivenheder                                                                                                Dato

Offentliggørelse af lovpligtige spaltningsdokumenter samt indkaldelse                                                      22. marts 2024

til ekstraordinær generalforsamling i APMM

Ekstraordinær generalforsamling i APMM                                                                                                                26. april 2024

Skæringsdato (sidste dag for handel med APMM-aktier inkl. deres aktiviteter                                          29. april 2024

inden for bugsering or marineservice)                                                                                                                        kl. 17:00 CEST

Første dag for handel med aktier i Svitzer Group                                                                                                   30. april 2024

Registreringsdato (tidspunktet for specifikation af de APMM-aktionærer, der skal                                  1. maj 2024

Modtage aktier i Svitzer Group i forbindelse med spaltningen)                                                                         kl. 17:59 CEST

Levering af aktier i Svitzer Group i Euronext Securities til modtagende aktionærer                                 2. maj 2024

Der kan ske ændringer til tidsplanen, som i så fald vil blive offentliggjort via Nasdaq Copenhagen A/S

Yderligere information

Yderligere detaljer om spaltningen af APMM og den separate børsnotering af Svitzer Group vil være tilgængelige på APMM’s hjemmeside (investor.maersk.com), herunder vilkår og betingelser for spaltningen og vedtægterne for Svitzer Group, som kan findes i spaltningsplanen.

I forbindelse med noteringen har Svitzer A/S udarbejdet et prospekt, som vil være tilgængeligt på /investor senere i dag.

Citigroup Global Markets Limited og Danske Bank A/S er Joint Global Coordinators and Managers, og Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland, Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ), Sverige, BNP Paribas og HSBC Continental Europe S.A., Tyskland er Managers på den planlagte spaltning og notering af Svitzer Group.

                                                                                                                                                                         

Side 1 af 2

                                                                                                    

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab og Davis Polk & Wardwell London LLP fungerer som juridiske rådgivere for APMM, Svitzer og Svitzer Group. Plesner Advokatpartnerselskab og Milbank LLP fungerer som juridiske rådgivere for Joint Global Coordinators og Managers.

København, den 22. marts 2024

Kontaktperson: Head of Investor Relations, Stefan Gruber, tlf.

Vigtig meddelelse

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt og intet heri udgør et tilbud om at sælge aktier i A.P. Møller – Mærsk A/S, Svitzer A/S eller Svitzer Group. Denne meddelelse er ikke, direkte eller indirekte, beregnet til distribution til eller offentliggørelse i eller til en sådan jurisdiktion, hvor offentliggørelse eller distribution ville være uretmæssig.

Denne meddelelse er ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe værdipapirer udstedt af A.P. Møller – Mærsk A/S, Svitzer A/S eller Svitzer Group. Denne meddelelse eller nogen del heraf eller distributionen eller kommunikationen heraf skal ikke danne grundlag for eller blive tillagt vægt i forbindelse med nogen kontrakt, forpligtelse eller beslutning om investering relateret hertil. 

Denne meddelelse udgør ikke, eller er ikke en del af, et tilbud om at sælge eller en opfordring til et tilbud om at købe værdipapirer i USA. Svitzer Groups værdipapirer er ikke blevet og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer ("Securities Act").

Forhold behandlet i denne meddelelse kan udgøre fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn, der ikke er historiske, og som kan blive identificeret ved ord som “mener”, “forudser”, “forventer”, “har til hensigt”, “skønner”, “vil”, “kan måske”, “fortsætte”, “burde” og lignende udtryk. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på forskellige antagelser, hvoraf mange er baseret på yderligere antagelser. Selvom disse antagelser var rimelige på tidspunktet, hvor de blev foretaget, så er disse antagelser i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, som er svære eller umulige at forudsige og er uden for kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan bevirke, at de faktiske begivenheder afviger væsentligt fra forventningerne, der er udtrykt eller hentydet til i denne meddelelse ved sådanne fremadrettede udsagn. Oplysningerne, synspunkter og fremadrettede udsagn indeholdt i denne meddelelse er kun gældende pr. datoen for denne meddelelses offentliggørelse og kan ændres uden varsel.

                                                                                                                                                                         

Side 2 af 2

Vedhæftet fil



EN
22/03/2024

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on A.P. Moller - Maersk A/S Class A

 PRESS RELEASE

Indberetning af ledende medarbejderes og disse nærtståendes transaktio...

Indberetning af ledende medarbejderes og disse nærtståendes transaktioner med A.P. Møller - Mærsk A/S aktier Se vedhæftede fil. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Notification of managers and closely related parties’ transactions wit...

Notification of managers and closely related parties’ transactions with A.P. Møller - Mærsk A/S shares See the attached file. Attachment

 PRESS RELEASE

A.P. Møller - Mærsk A/S – Transaktioner i henhold til aktietilbagekøbs...

A.P. Møller - Mærsk A/S – Transaktioner i henhold til aktietilbagekøbsprogram SELSKABSMEDDELELSE A.P. Møller - Mærsk A/S – Transaktioner i henhold til aktietilbagekøbsprogramDen 5. februar 2026 annoncerede A.P. Møller - Mærsk A/S (“Selskabet”) et aktietilbagekøbsprogram til en værdi af op til DKK 6,3 mia. (ca. USD 1 mia.), der vil blive gennemført over en periode på op til 12 måneder. Første fase af programmet løber fra 9. februar 2026 frem til 5. august 2026. De aktier, der erhverves, vil være begrænset til en samlet markedsværdi på DKK 3,15 mia. (ca. USD 0,5 mia.).                       ...

 PRESS RELEASE

A.P. Møller - Mærsk A/S – Transactions in connection with share buy-ba...

A.P. Møller - Mærsk A/S – Transactions in connection with share buy-back program Announcement A.P. Møller - Mærsk A/S – Transactions in connection with share buy-back programOn 5 February 2026, A.P. Møller - Mærsk A/S (the “Company”) announced a share buy-back program of up to DKK 6.3bn (around USD 1bn) to be executed over a period of 12 months. The first phase of the share buy-back program will run from 9 February 2026 up to 5 August 2026. The shares to be acquired will be limited to a total market value of DKK 3.15 billion (around USD 500m). The share buy-back program will be executed u...

 PRESS RELEASE

Transactions in connection with share buy-back program

Transactions in connection with share buy-back program ANNOUNCEMENT A.P. Møller - Mærsk A/S – Transactions in connection with share buy-back program On 5 February 2026, A.P. Møller - Mærsk A/S (the “Company”) announced a share buy-back program of up to DKK 6.3bn (around USD 1bn) to be executed over a period of 12 months. The first phase of the share buy-back program will run from 9 February 2026 up to 5 August 2026. The shares to be acquired will be limited to a total market value of DKK 3.15 billion (around USD 500m). The share buy-back program will be executed under EU Commission R...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch