MATAS Matas

Matas accelererer strategien ”Growing Matas Group” i rekordkvartal

Matas accelererer strategien ”Growing Matas Group” i rekordkvartal

Selskabsmeddelelse nr. 31 2021/22

Allerød den 10. februar 2022

Delårsrapport – 9M 2021/22

(1. april – 31. december 2021)



Matas accelererer strategien ”Growing Matas Group” i rekordkvartal



  • Matas realiserede i tredje kvartal af 2021/22 en vækst på 5,0%, drevet af vækst både online og i butikkerne, og nåede en omsætning på DKK 1.378 mio., hvilket er en ny kvartalsrekord i Matas. Sortimentsudvidelser i Professional Hair Care og Dermokosmetik har sammen med fremgang i Mass Beauty ledt til den gode vækst til trods for et mindre fald i salget af Covid-19 relaterede produkter.
  • Bruttoresultatet steg med DKK 38 mio., og bruttomarginen steg til 44,5% fra 43,8% i samme kvartal sidste år som følge af indtægtsføring af en betaling på DKK 20 mio. fra Skat. Den underliggende bruttomargin endte 0,8 %-point under sidste års niveau, hvoraf godt 0,5%-point kan henføres til tilgangen af Web Sundhed, der som grossist opererer med en lavere bruttomargin end selskabets øvrige forretningsområder.
  • Indtjeningen (EBITDA) steg i kvartalet med DKK 9 mio. til DKK 301 mio. På baggrund af den gode salgsvækst og den ekstraordinære indtægt fra Club Matas momssagen, valgte ledelsen i kvartalet at forstærke og fremrykke indsatsen i den nye 5-årige vækststrategi ’Growing Matas Group’:
    • Der blev således i kvartalet ekstraordinært brugt ca. DKK 7 mio. til at markedsføre og styrke kendskabet til det nye sortiment inden for bl.a. Sundhed og Professional Hair Care samt gennemføre en branding kampagne.
    • Organisationen blev i kvartalet styrket med kompetencer og kapacitet til bl.a. at drive den planlagte sortimentsudvidelse og teste international afsætning af Matas’ egne brands.
  • EBITDA før særlige poster blev, som følge af den forstærkede indsats i forhold til strategien, realiseret med DKK 283 mio., hvilket var DKK 9 mio. lavere end samme kvartal sidste år. EBITDA-marginen før særlige poster blev 20,6% mod 22,3% i samme kvartal sidste år.
  • Matas fastholder forventningerne, som fremlagt i Trading Update for 3. kvartal, til regnskabsårets omsætning i intervallet DKK 4.250-4.375 mio. og EBITDA-margin før særlige poster på mellem 18,0% og 19,0%. Matas ændrer dog selskabets samlede CAPEX-forventning marginalt, idet CAPEX nu forventes i intervallet DKK 215-235 mio. før eventuelle opkøb, mod tidligere mellem DKK 195 og 215 mio.



Administrerende direktør i Matas A/S, Gregers Wedell-Wedellsborg udtaler:

”Kunderne vendte i julekvartalet tilbage til de fysiske butikker samtidig med, at onlinehandlen fastholdt det høje niveau fra sidste år. Rekordsalget har givet økonomisk råderum til at fremrykke vores langsigtede vækststrategi. Vi har i kvartalet tilført ekstra midler til at opruste vores organisation og øge kendskabet til de mange nye varer, som kunderne nu kan købe på matas.dk.”



Hovedpunkter for 3. kvartal 2021/22

  • Omsætningen steg med 5,0% til DKK 1.378 mio. Heraf viste detailomsætningen fra egne butikker og webshops en fremgang på 3,0% til DKK 1.351 mio., mens den resterende vækst kan henføres til opkøbet af aktiviteter i Web Sundhed. Det underliggende salg steg 2,8%.
  • Salget i de fysiske butikker havde størst absolut fremgang med DKK 28 mio., svarende til en vækst på 2,8%, mens online-salget steg relativt mest med 3,4% i kvartalet.
  • Antallet af transaktioner steg med 7,3% til 6,6 mio., mens den gennemsnitlige basket size faldt med 4,0% til DKK 204.
  • Engrossalg mv. havde fremgang på DKK 26 mio. hjulpet af opkøbet af aktiviteter i Web Sundhed, der bidrog med DKK 23 mio.
  • Bruttoresultatet steg med DKK 38 mio., og bruttomarginen steg til 44,5% fra 43,8% i samme kvartal sidste år som følge af indtægtsføring af en betaling fra Skat. Landsskatteretten afgjorde i kvartalet en sag vedrørende momsbehandlingen af Club Matas. Afgørelsen betød at selskabet i kvartalet indtægtsførte ca. DKK 20 mio. direkte under bruttoresultatet, et beløb som tidligere var blevet udgiftsført da SKAT rejste sagen. Indregningen påvirker bruttomarginen positivt og kategoriseres som en særlig post. Den underliggende bruttomargin endte 0,8 %-point under sidste års niveau, hvoraf godt 0,5%-point kan henføres til tilgangen af Web Sundhed, der som grossist opererer med en lavere bruttomargin end selskabets øvrige forretningsområder.
  • Indtjeningen (EBITDA) steg i kvartalet med DKK 9 mio. til DKK 301 mio. EBITDA før særlige poster faldt i kvartalet med DKK 9 mio. til DKK 283 mio., mens EBITDA marginen før særlige poster faldt til 20,6% mod 22,3% sidste år. Faldet i EBITDA-marginen før særlige poster skyldes dels den lavere underliggende bruttomargin, dels at Andre Eksterne Omkostninger steg fra 6,0% af omsætningen sidste år til 7,1% i år, mens Personaleomkostningerne blev fastholdt på 15,6% af omsætningen.
    • Stigningen i Andre Eksterne Omkostninger skyldes primært omkostninger til markedsføring af udvidet sortiment på matas.dk og variable logistikomkostninger drevet af det voksende salg. I tillæg hertil er der i kvartalet ekstraordinært blevet brugt ca. DKK 7 mio. til markedsføring for at øge kendskabsgraden til nye sortimentsområder samt til brandingkampagnen ”Tættere På”.
    • Den relative fastholdelse af Personaleomkostningerne skal ses i lyset af, at Matas i 3. kvartal sidste år indtægtsførte et særligt Covid-19 relateret elevtilskud på DKK 12 mio. og uddelte en ekstraordinær bonus på DKK 10 mio. Der har også i år været en underliggende besparelse i lønomkostningerne i de fysiske butikker.
  • Pengestrømmene fra primær drift blev DKK 320 mio. i forhold til DKK 515 mio. samme kvartal året før, hvilket skyldtes en ekstraordinær stor forbedring af driftskapitalen sidste år på DKK 221 mio., som ikke blev gentaget i år, hvor driftskapitalen blev forbedret med DKK 17 mio. i kvartalet.



Hovedpunkter for 9M 2021/22

  • Omsætningen steg 5,7% til DKK 3.374 mio. i årets første 9 måneder, mens det underliggende salg (Like for Like) steg 3,4%. High End Beauty steg med 5,2% og Mass Beauty steg med 4,6%.
  • Onlinesalget via matas.dk og Firtal steg med 6,8% til DKK 821 mio. og udgjorde 24,3% af omsætningen i årets første 9 måneder mod 24,1% året før.
  • Butikkernes omsætning steg med 2,8% til DKK 2.480 mio. og udgjorde 73,5% af omsætningen mod 75,6% året før.
  • Bruttomarginen var 44,4% i forhold til 43,8% i årets første 9 måneder året før. Forbedringen stammede primært fra indregning af DKK 20 mio. som følge af Landsskatterettens afgørelse vedrørende Club Matas momssagen i årets 3. kvartal.
  • Andre eksterne omkostninger steg med 20,7% til DKK 236 mio., mens personaleomkostninger steg med 9,1% til DKK 612 mio. De samlede omkostninger udgjorde 25,1% af omsætningen mod 23,7% sidste år.
  • EBITDA før særlige poster faldt med DKK 10 mio. til DKK 635 mio. i årets første 9 måneder. EBITDA marginen før særlige poster var 18,8% mod 20,2% året før. Den faldende EBITDA margin år-til-dato skyldes primært den lavere EBITDA margin i 3. kvartal.
  • Pengestrømmen fra primær drift var i årets første 9 måneder af 2021/22 DKK 537 mio. i forhold til DKK 935 mio. i 2020/21.



Hovedtal2021/222020/212021/222020/21
(DKK mio.)3. kvartal3. kvartal9M9M
     
Nettoomsætning1.378,41.313,03.373,63.192,4
Bruttoresultat613,7575,41.497,71.398,0
EBITDA300,9292,1649,6641,4
EBITDA før særlige poster283,5292,8634,8645,1
EBIT193,7190,5328,4339,8
Justeret resultat efter skat156,5175,4296,1315,2
Frie pengestrømme186,1412,5266,8739,0
Omsætningsvækst5,0%11,9%5,7%11,2%
Underliggende omsætningsvækst (like for like)2,8%12,8%3,4%11,7%
Bruttomargin44,5%43,8%44,4%43,8%
EBITDA margin før særlige poster20,6%22,3%18,8%20,2%
Nettorentebærende gæld / EBITDA før særlige poster  2,12,2

Matas fastholder forventningerne til 2021/22, men foretager en mindre justering af forventningen til CAPEX i regnskabsåret

  • Omsætningen forventes i intervallet DKK 4.250-4.375 mio. svarende til en vækst på mellem 2% og 5%
  • EBITDA-margin før særlige poster forventes i intervallet 18.0-19.0%
  • Selskabets samlede CAPEX-forventning justeres med DKK 20 mio., og forventes nu i intervallet DKK 215-235 mio. før eventuelle opkøb, mod tidligere mellem DKK 195 og 215 mio.



Videokonference

Matas afholder videokonference for investorer og analytikere torsdag den 10. februar kl. 11.00.

Videokonferencen og den tilhørende præsentation kan tilgås fra Matas’ investorhjemmeside: .

Følgende numre kan benyttes af investorer og analytikere:

DK:

UK: 8

US: PIN: 53306942#

Link til webcast:



Kontaktpersoner

Gregers Wedell-Wedellsborg                        

Administrerende direktør, tlf. 48 16 55 55

Anders Skole-Sørensen

Finansdirektør, tlf. 48 16 55 55                

Klaus Fridorf        

Kommunikationschef, tlf. 61 20 19 97



Udsagn om fremtiden

Denne rapport indeholder udtalelser om fremtiden, herunder udtalelser om Matas Group’s fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi og fremtidige målsætninger. Udtalelserne er baseret på forventninger eller forudsigelser, som ledelsen anser for at være rimelige på tidspunktet for offentliggørelsen af denne rapport. Udsagn om fremtiden er forbundet med risici og usikkerhed samt en række faktorer, hvoraf mange vil være uden for Matas Group’s kontrol. Dette kan medføre, at den faktiske udvikling og det faktiske resultat afviger væsentligt fra forventningerne i rapporten. Uden at være udtømmende omfatter sådanne faktorer generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, herunder markeds-, konkurrence- og leverandørforhold samt finansielle og lovgivningsmæssige forhold samt effekter af tiltag til at begrænse Covid-19, som ikke specifikt er nævnt ovenfor.

Vedhæftet fil



EN
10/02/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Matas

Matas AS: 1 director

A director at Matas AS maiden bought 2,000 shares at 135.000DKK and the significance rating of the trade was 53/100. Is that information sufficient for you to make an investment decision? This report gives details of those trades and adds context and analysis to them such that you can judge whether these trading decisions are ones worth following. Included in the report is a detailed share price chart which plots discretionary trades by all the company's directors over the last two years clear...

 PRESS RELEASE

Matas Group Capital Markets Day

Matas Group Capital Markets Day Company announcement no. 18, 2023/24 Allerød, 21 February 2024 Save the date: Matas Group Capital Markets Day Matas Group is pleased to invite investors, analysts, and media representatives to the Capital Markets Day on Tuesday 28 May 2024 at 13.00 CET. The executive management team will provide a long-term view on Matas Group. The event will be held online and can be accessed via Matas’ investor website (link below), and in physical format in Copenhagen for sell-side analysts and institutional investors. More details will follow on Matas’ ...

 PRESS RELEASE

Interim report - 9M 2023/24

Interim report - 9M 2023/24 Company announcement no. 17 2023/24 Allerød, 2 February 2024   Interim report – 9M 2023/24 (1 April – 31 December 2023)   All-time high revenue and improved earnings in Q3 Q3 2023/24 was the first full quarter including KICKS Group AB (“KICKS”) following the acquisition. Both Matas and KICKS delivered all-time high revenue in Q3, and underlying earnings improved whilst integration work continued. 9M 2023/24 includes KICKS from completion of the acquisition on 31 August 2023, hence four months of financial performance. All numbers for 9M and Q3 2023...

 PRESS RELEASE

Trading update for Q3 2023/24 and guidance upgrade

Trading update for Q3 2023/24 and guidance upgrade Company announcement no. 16, 2023/24 (inside information)Allerød, 9 January 2024 Trading update for Q3 2023/24 and guidance upgrade(1 October – 31 December 2023) All-time high revenue for both Matas and KICKS in Q3 Matas Group generated total revenue of DKK 2,508 million in Q3 2023/24, a year-on-year increase of 80% from DKK 1,396 million in Q3 2022/23 when the Group did not own KICKS. Matas, excluding KICKS, grew 9% and generated revenue of DKK 1,525 million, up from DKK 1,396 million in Q3 2022/23 with 4% growth in Matas’ physica...

 PRESS RELEASE

Notification of Executive’s transaction with Matas shares

Notification of Executive’s transaction with Matas shares Company announcement no. 15, 2023/24 Allerød, 20 November 2023 Notification of Executive’s transaction with Matas shares In accordance to the EU Market Abuse Regulation Article 19 no. 596/2014, Matas has received the following notification from Executives and/or their related parties’ regarding transactions in Matas shares. Contact John BäckmanHead of IR & Treasury, phone 4 1.Details of the person discharging managerial responsibilities/person closely associateda)NameMarie-Louise (Malou) Aamund2.Reason for notificationa)Positio...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch