MTHH MT Hojgaard Holding

MT Højgaard Holding A/S: Fornuftige resultater i 2. kvartal, trods Covid-19, bekræfter forventningerne til året

MT Højgaard Holding A/S: Fornuftige resultater i 2. kvartal, trods Covid-19, bekræfter forventningerne til året

MT Højgaard-koncernen havde et fornuftigt 2. kvartal med et stigende ordreindgang, voksende ordrebeholdning og bedre driftsindtjening. Resultatet af primær drift (EBIT) blev 41 mio. kr. i 2. kvartal mod 23 mio. kr. i 2. kvartal 2019, trods mindre effekter af Covid-19 krisen. Resultaterne i 1. halvår var som ventet og bekræfter forventningen om en gradvis forbedring af indtjeningen igennem året. Forventningerne til 2020 er uændrede.

Hovedpunkter i 1. halvår 2020 for MT Højgaard-koncernen

  • Omsætningen i halvåret faldt som ventet 8% til 2.881 mio. kr. Faldet skyldes især midlertidig aktivitetsnedgang i Enemærke & Petersen efter et lavt ordreindtag i 1. halvår 2019.
  • Det primære driftsresultat (EBIT) blev 44 mio. kr. mod 41 mio. kr. i 1. halvår 2019. På grund af bedre bruttomargin og lavere omkostninger steg driftsmarginen til 1,5% mod 1,3% i 1. halvår 2019. I 2. kvartal 2020 blev driftsmarginen 2,9%.
  • MT Højgaard Danmark forbedrede indtjeningen og blev overskudsgivende trods lavere omsætning.
  • Begrænset effekt af Covid-19 i Danmark med enkelte forsinkelser og udskydelser af projekter samt mindre driftsforstyrrelser. Internationalt førte Covid-19 til en vis opbremsning i ordreindtaget.
  • Ordreindgangen i halvåret steg 20% til ca. 2,9 mia. kr. med et godt miks af større, mellemstore og mindre ordrer. Væksten var højest i Enemærke & Petersen og Scandi Byg.
  • Den samlede ordrebeholdning ultimo juni var på mere end 6,6 mia. kr. – en vækst på 14% fra samme tidspunkt sidste år.

Hovedpunkter i 1. halvår 2020 for MT Højgaard Holding A/S

  • Resultatet af primær drift (EBIT) blev 24 mio. kr. i 1. halvår mod -3 mio. kr. i samme periode i 2019.
  • Periodens resultat blev 78 mio. kr. inkl. et bidrag på 79 mio. kr. fra ophørte aktiviteter (Lindpro A/S).
  • Pengestrømmene fra driften i halvåret blev 265 mio. kr. mod 30 mio. kr. i samme periode sidste år. Stigningen skyldes især forlængede betalingsfrister for hhv. A-skat, AM-bidrag og moms, men også bedre rentabilitet i driften.
  • Det samlede kapitalberedskab blev styrket til 912 mio. kr. mod 594 mio. kr. ved årets begyndelse. Lindpro A/S, der blev solgt den 31. marts 2020, er regnskabsmæssigt behandlet som ophørte aktiviteter. Alle sammenligningstal for 2019, på nær balance og pengestrømme, er justeret for effekten af salget.

Strategisk opdatering

  • Implementeringen af koncernens nye strategi følger planen, og bestyrelsen har i dag behandlet delstrategier for de seks forretningsenheder. Bedre lønsomhed er i fokus i alle forretningsenheder.
  • I 2021 vil alle forretningsenheder være udskilt i selvstændige selskaber.
  • MT Højgaard International har pr. 1. juli styrket aktiviteterne i Grønland med købet af virksomheden MATU, som ventes i 2021 at bidrage med en omsætning på ca. 25 mio. kr.
  • Stigende interesse for bæredygtige, certificerede byggerier understøtter det strategiske fokus på bæredygtighed.

Forventningerne til 2020 fastholdes

MT Højgaard-koncernen fastholder forventningerne om en omsætning på omkring 5,9 mia. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster i niveauet 125 mio. kr.

  • MT Højgaard Holding A/S fastholder forventningerne om en omsætning på omkring 5,9 mia. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster i niveauet 85 mio. kr. 

Størstedelen af den forventede omsætning er kontraheret, men Covid-19 kan medføre forskydninger i opstart af kontraherede projekter eller forsinkelser i indgåelse af nye aftaler. Usikkerheden som følge af Covid-19 opvejes i nogen grad af nye, politiske tiltag, der skal fremme bygge- og anlægsaktiviteten hos offentlige kunder og den almene sektor.

- Vi har stadig en betydelig opgave foran os med at hæve overskudsgraden til 4% i 2022, men vi er på rette spor. Trods en mindre effekt fra Covid-19 leverede vi den ventede forbedring af indtjeningen og ordreindgangen i 2. kvartal. Vi gør gode fremskridt med eksekveringen af de enkelte projekter, porteføljen bliver stadig sundere, og optimeringen af MT Højgaard begynder at vise resultater. På grund af Covid-19 er der stadig usikkerhed i markedet, men medmindre der kommer større restriktioner på vores aktiviteter eller større forskydninger af kontraherede projekter, forventer vi uændret at fortsætte den positive udvikling i resten af året, siger adm. direktør og koncernchef Morten Hansen, MT Højgaard Holding A/S.



Kontakt: Henvendelse til Morten Hansen og Martin Solberg kan ske på telefon .

Vedhæftet fil

EN
19/08/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on MT Hojgaard Holding

 PRESS RELEASE

MT Højgaard Holding A/S: Konsolidering og styrkelse af ordreportefølje...

MT Højgaard Holding A/S: Konsolidering og styrkelse af ordreporteføljen i 2. kvartal RESULTATER I 2. KVARTAL 2025 (Sammenligningstal for 2. kvartal 2024 i parentes) 2. kvartal var præget af høj produktion og et betydeligt indtag af nye ordrer. Omsætning og driftsresultat udviklede sig i tråd med forventningerne til hele året, og resultatet efter skat blev forbedret efter afviklingen af tabsgivende internationale aktiviteter. Omsætningen blev 2.675 mio. kr. (2.665 mio. kr.). Enemærke & Petersen havde vækst, mens MT Højgaard Danmarks aktivitetsniveau faldt lidt efter forskydninger mellem ...

 PRESS RELEASE

MT Højgaard Holding A/S: Consolidation and strengthening of order port...

MT Højgaard Holding A/S: Consolidation and strengthening of order portfolio in Q2 SECOND-QUARTER RESULTS (Comparative figures for the second quarter of 2024 are shown in brackets) The second quarter was characterised by high production and a significant intake of new orders. Revenue and operating profit developed in line with the full-year expectations, and profit after tax improved following the winding-up of loss-making international activities. Revenue amounted to DKK 2,675 million (DKK 2,665 million), Enemærke & Petersen recorded growth, while MT Højgaard Danmark experienced a sligh...

 PRESS RELEASE

MT Højgaard Holding A/S: Forløb af MT Højgaard Holding A/S’ ekstraordi...

MT Højgaard Holding A/S: Forløb af MT Højgaard Holding A/S’ ekstraordinære generalforsamling Mandag den 18. august 2025 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i MT Højgaard Holding A/S med følgende dagsorden: Valg af medlemmer til bestyrelsen Ad punkt 1Bestyrelsesmedlemmerne Anders Lindberg og Janda Campos udtrådte af bestyrelsen. Generalforsamlingen valgte Christian Poulsen og Marie Louise Hansen som nye medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen består herefter af: GeneralforsamlingsvalgteMedarbejdervalgte Morten Hansen (formand)Knut Akselvoll (næstformand)Christine ThorsenPe...

 PRESS RELEASE

MT Højgaard Holding A/S: Business transacted at MT Højgaard Holding A/...

MT Højgaard Holding A/S: Business transacted at MT Højgaard Holding A/S’ Extraordinary General Meeting On Monday 18 August 2025 the Extraordinary General Meeting of MT Højgaard Holding A/S was held with the following agenda: Election of members to the Board of Directors Re item 1The Board members Anders Lindberg and Janda Campos stepped down from the Board. The general meeting elected Christian Poulsen and Marie Louise Hansen as new members of the Board of Directors. The Board of Directors hereby consists of: Elected at the general meetingElected employee representatives Morten Hansen...

 PRESS RELEASE

MT Højgaard Holding A/S: Telefonkonference 19. august kl. 10.00 om 2. ...

MT Højgaard Holding A/S: Telefonkonference 19. august kl. 10.00 om 2. kvartal 2025 MT Højgaard Holding offentliggør delårsrapporten for 2. kvartal 2025 den 19. august 2025 og afholder samme dag kl. 10.00 (CEST) en telekonference, hvor ledelsen fremlægger resultater og forventninger samt besvarer spørgsmål. Tilmelding er ikke nødvendig. Telekonferencen afvikles på dansk og kan følges eller via , hvor den tilhørende præsentation vil være tilgængelig. Deltagere bedes ringe på nedenstående telefonnumre og indtaste PIN 531691. Danmark Storbritannien 9USA 7 Yderligere oplysninger: Henvendelse ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch