NKT NKT A/S

Forretningsopdatering for 1. kvt. 2020 og opdatering af finansielle forventninger til 2020

Forretningsopdatering for 1. kvt. 2020 og opdatering af finansielle forventninger til 2020

Selskabsmeddelelse

5. maj 2020

Meddelelse nr. 6

Forretningsopdatering for 1. kvt. 2020 og opdatering af finansielle forventninger til 2020

I forbindelse med dagens meddelelse om tildeling af ordren på højspændingsprojektet SüdOstLink og udbruddet af coronavirus, offentliggør NKT-koncernen en opdatering af den nuværende forretningsudvikling med foreløbige finansielle højdepunkter for 1. kvartal 2020.

Forretningsopdatering

Indtil nu har coronavirus-epidemien kun i begrænset omfang haft indflydelse på kabelforretningens finansielle og operationelle resultater, mens NKT Photonics har været negativt påvirket.

I NKT var omsætningen (i std. metalpriser) EUR 240,3 mio. i 1. kvartal 2020, svarende til en organisk vækst på 19%. Omsætningen i markedspriser var EUR 318,4 mio. Den stigende opsætning, kombineret med bedre produktionsoutput og tilfredsstillende omkostningsfokus forbedrede operationelt EBITDA til EUR 10,2 mio. Den stigende omsætning og indtjening i forhold til 1. kvartal 2019 var drevet af alle tre forretningsområder.

Ved udgangen af 1. kvartal 2020 udgjorde højspændingsordrebogen EUR 1,24 mia. (EUR 1,11 mia. i std. metalpriser), cirka EUR 130 mio. lavere end ultimo 2019. Der var fortsat fremdrift på flere udbudssager på tværs af segmenter og geografier.

Der forventes et antal ordretildelinger i markedet i de kommende måneder, inklusive flere tildelinger af de tyske højspændings-korridorprojekter.

NKT Photonics generede en omsætning på EUR 12,7 mio. i 1. kvartal 2020, svarende til en organisk vækst på -13%. EBITDA var EUR -1,8 mio. Selvom 1. kvartal traditionelt er det med den laveste omsætning, var udviklingen stadig lavere end forventet. Det svagere resultat sammenlignet med 1. kvartal 2019 var drevet af Industrial-segmentet, hvor salget var negativt påvirket af, at en række ordrer blev udskudt på grund af restriktioner og usikkerhed som følge af udbruddet af coronavirus. Ingen af de omtalte ordrer er blevet annulleret.

NKT-koncernens nettorentebærende gæld, inklusive leasingforpligtelser, udgjorde EUR 378,1 mio. ved udgangen af 1. kvartal 2020 sammenlignet med EUR 242,2 mio. ultimo 2019. Stigningen var som forventet og primært drevet af højere arbejdskapital, der var ekstraordinær lav ultimo 2019. Ved udgangen af 1. kvartal 2020 var forholdet mellem den nettorentebærende gæld og operationelt EBITDA på 9,3x.

Under hensyntagen til nylige ordretildelinger, inklusive SüdOstLink, og den generelle positive udsigt i højspændingsmarkedet har NKT-koncernen igangsat en analyse for at styrke sin kapitalstruktur.

Opdatering af finansielle forventninger til 2020

De finansielle forventninger til NKT er uændrede i forhold til Selskabsmeddelelse nr. 1 af 26. februar 2020, mens de finansielle forventninger til NKT Photonics er trukket tilbage.

For NKT forventes omsætningen (std. metalpriser) stadig at blive cirka EUR 1,0–1,1 mia. og operationelt EBITDA forventes stadig at blive cirka EUR 40–60 mio. Indtil nu har udbruddet af coronavirus kun i begrænset omfang påvirket NKTs finansielle og operationelle resultater. Under forudsætning af at efterspørgslen efter NKTs løsninger og produkter ikke udvikler sig markant negativt og af, at NKT fortsat vil have en stabil produktion på tværs af sine fabrikker, fastholder NKT sine finansielle forventninger til 2020. 

Udbruddet af coronavirus har påvirket NKT Photonics negativt i 1. kvartal 2020 og ind i 2. kvartal 2020, særligt i Industrial-segmentet. Derfor er det besluttet at trække de finansielle forventninger om cirka 5-15% organisk omsætningsvækst og en EBITDA-margin på cirka 15–18% tilbage, indtil der er et mere klart billede af markedsudviklingen.

Offentliggørelse af den fulde rapport for 1. kvartal 2020

Rapporten for 1.kvartal 2020 vil som planlagt blive offentliggjort den 13. maj.

Kontakter

Investor Relations:    Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.:

Presse:                     Helle Gudiksen, Head of Group Communications, tlf.:

Vedhæftet fil

EN
05/05/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on NKT A/S

 PRESS RELEASE

NKT indleder aktietilbagekøb for at opfylde forpligtelser til aktiebas...

NKT indleder aktietilbagekøb for at opfylde forpligtelser til aktiebaserede incitamentsprogrammer for medarbejdere Selskabsmeddelelse 21. maj 2025Meddelelse nr. 17 NKT indleder aktietilbagekøb for at opfylde forpligtelser til aktiebaserede incitamentsprogrammer for medarbejdere Aktiebaserede incitamenter Bestyrelsen for NKT A/S har besluttet at udnytte den bemyndigelse til at tilbagekøbe aktier, som blev givet af generalforsamlingen den 25. marts 2021. Bemyndigelsen er gyldig i perioden indtil 31. marts 2026, og bestyrelsen er bemyndiget til at tilbagekøbe selskabets egne aktier op til ...

 PRESS RELEASE

NKT initiates share buyback to meet obligations for share-based incent...

NKT initiates share buyback to meet obligations for share-based incentive programmes for employees Company Announcement 21 May 2025Announcement No. 17 NKT initiates share buyback to meet obligations for share-based incentive programmes for employees Share based incentivesThe Board of Directors of NKT A/S has decided to exercise the authority to buy back shares granted by the Annual General Meeting on 25 March 2021. The authorisation is valid in the period until 31 March 2026, and the Board of Directors is authorised to arrange for acquisition of the Company’s own shares up to a nominal ...

Jean-François Granjon
  • Jean-François Granjon

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch