NKT NKT A/S

NKT A/S årsrapport 2024: 26% organisk vækst og rekordhøjt operationelt EBITDA

NKT A/S årsrapport 2024: 26% organisk vækst og rekordhøjt operationelt EBITDA

Selskabsmeddelelse

21. februar 2025

Meddelelse nr. 11

NKT A/S årsrapport 2024: 26% organisk vækst og rekordhøjt operationelt EBITDA



NKT CEO Claes Westerlind om udviklingen i 2024:

- 2024 var et vigtigt og begivenhedsrigt år for NKT. Vi fortsatte med at levere på vores forpligtelser overfor kunderne, eksekvere store udvidelser, lancerede nye investeringer og fastholdt et stærkt fokus på bæredygtighed. Disse bestræbelser blev opnået samtidig med, at vi leverede robuste finansielle resultater og yderligere opdaterede vores finansielle ambitioner for 2028. Med opkøbet af SolidAl og frasalget af NKT Photonics tog vi samtidig de sidste skridt til at omdanne NKT til en fuldt fokuseret leverandør af kabelløsninger.

Finansielle nøgletal

Mio. EURQ4 2024Q4 202320242023
Omsætning*693*536*2,489*1,927*
Organisk vækst23%40%26%36%
Operationelt EBITDA9063344255
Operationel EBITDA margin*13.0%*11.8%*13.8%*13.2%*

* Std. metalpriser



Finansielle forventninger til 2025

Omsætningen (i std. metalpriser) forventes at blive ca. EUR 2.37-2.52 mia., og operationelt EBITDA forventes at blive ca. EUR 330-380 mio.

De finansielle forventninger er baseret på flere forudsætninger, herunder:

  • Tilfredsstillende eksekvering af investeringer i højspændingsforretningen og projekter med henblik på at levere på de forventede marginer.
  • Tilfredsstillende eksekvering på tværs af forretningsområder.
  • Stabile markedsforhold for Applications og Service & Accessories.
  • Normaliseret aktivitet inden for reparationer af offshorekabler.
  • Stabil forsyningskæde med begrænsede forstyrrelser og adgang til den nødvendige arbejdskraft, materialer og tjenester.
  • Stabil udvikling i verdensøkonomien, udenlandsk valuta og metalpriser.

Vækst i omsætning og operationelt EBITDA drevet af alle tre forretningsområder

I 2024 opnåede NKT en omsætning (i std. metalpriser) på EUR 2.489 mio., hvilket svarer til en organisk omsætningsvækst på 26% sammenlignet med 2023. Den højere omsætning var drevet af alle tre forretningsområder. Operationelt EBITDA i 2024 var med EUR 344 mio. det højeste årlige niveau i virksomhedens historie og lå EUR 89 mio. over 2023. Nettoresultatet fra fortsættende aktiviteter for 2024 udgjorde EUR 236 mio., en stigning på EUR 117 mio. i forhold til 2023. De frie pengestrømme, herunder opkøb og frasalg, udgjorde EUR 400 mio. i 2024 sammenlignet med EUR 295 mio. i 2023. Dette førte til en nettorentebærende gæld på EUR -1.280 mio. ved udgangen af 2024 i forhold til EUR -671 mio. ved udgangen af 2023.

I Solutions havde NKT en organisk vækst på 39%. Dette var drevet af tidligere investeringer i øget kapacitet samt tilfredsstillende eksekvering af ordrer vundet i de seneste år, hvilket bidrog til den økonomiske udvikling. Højere omsætning og tilfredsstillende projekteksekvering førte til, at operationelt EBITDA steg til rekordhøje EUR 252 mio. i 2024 fra EUR 182 mio. i 2023.

I løbet af 2024 blev NKT tildelt en række højspændingsprojekter. Denne evne til at øge ordrebeholdningen understreger NKT's ledende position på højspændingsmarkedet. Ved udgangen af 2024 var ordrebeholdningen i højspændingsforretningen på et fortsat højt niveau på EUR 10,6 mia. (EUR 9,3 mia. i std. metalpriser). Den fortsatte ordretilgang medførte, at ordrebeholdningen blev stort set fastholdt på niveauet fra udgangen af 2023, som var EUR 10,8 mia. Derudover havde NKT kapacitetsreserveringer på mere end EUR 3,5 mia. ved udgangen af 2024.

I 2024 øgede Applications omsætningen med EUR 51 mio. sammenlignet med 2023. Stigningen var drevet af opkøbet af SolidAl, som bidrog med EUR 60 mio. Den organiske vækst var negativ (-2%), påvirket af en afdæmpet efterspørgsel indenfor installationskabler, primært til boligområdet. Efterspørgslen inden for mellemspændingsmarkedet var på et tilfredsstillende niveau i hele 2024. Operationelt EBITDA udgjorde EUR 64 mio., en stigning på EUR 5 mio. i forhold til 2023. Købet af SolidAl bidrog med EUR 5 mio., mens den eksisterende forretning stort set var på niveau med 2023. Den operationelle EBITDA-margin steg til 9,4% i 2024 mod 9,2% i 2023.

I 2024 steg omsætningen for Service & Accessories med EUR 57 mio. i forhold til 2023. Omsætningsvæksten var drevet af et godt aktivitetsniveau og tilfredsstillende eksekvering i serviceforretningen indenfor både on- og offshoreopgaver. Omsætningen i Accessories endte lidt lavere end 2023. Den organiske vækst udgjorde 29%, og operationelt EBITDA steg til EUR 25 mio. i 2024, en stigning på EUR 6 mio. i forhold til 2023. Det svarer til en margin på 9,7% sammenlignet med 9,3% i 2023.

Fortsat fremdrift i NKT’s forpligtelser inden for bæredygtighed

NKT’s største påvirkning inden for klimaforandringer og dekarbonisering er gennem de kabelløsninger, virksomheden fremstiller og installerer for sine kunder. I 2024 fortsatte NKT sine aktiviteter inden for bæredygtighed, som angivet i virksomhedens strategi ReNew BOOST, inden for klima, cirkularitet, medarbejdersikkerhed og mangfoldighed. Samtidig med at NKT stræber efter at gøre fremskridt, anerkender virksomheden også en række udfordringer, der skal løses for at nå de opsatte mål. I 4. kvartal blev NKT's langsigtede mål for netto-nul-udledning for 2050 verificeret og godkendt af Science Based Target initiative (SBTi).

Telekonference

NKT A/S afholder telekonference for investorer og analytikere den 21. februar 2025 kl. 10.00 CET. Den præsentation, der vil blive brugt under mødet, vil være tilgængelig inden telekonferencens start. Deltagelse kræver tilmelding via investors.nkt.com, hvor mødet også tilgås.

Kontakt

Investorer

Jacob Johansen, Head of Investor Relations

/

Presse

Louise W. Naldal, Head of Group Communications

/

Vedhæftede filer



EN
21/02/2025

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on NKT A/S

 PRESS RELEASE

Ledende medarbejderes allokering af NKT-aktier og efterfølgende salg

Ledende medarbejderes allokering af NKT-aktier og efterfølgende salg Selskabsmeddelelse 20. marts 2025Meddelelse nr. 15 Ledende medarbejderes allokering af NKT-aktier og efterfølgende salg I henhold til Markedsmisbrugsforordningen art.19 oplyser NKT at have modtaget meddelelse om tildelingen af NKT-aktier til Claes Westerlind, administrerende direktør i NKT A/S, og Line Andrea Fandrup, finansdirektør i NKT A/S, med henvisning til det langsigtede incitamentsprogram (LTI) fra 2022, som oplyst i vedhæftede filer.Efterfølgende oplyser NKT at have modtaget information om, at Claes Westerlind ...

 PRESS RELEASE

Allocation of NKT shares to Executives and subsequent transactions

Allocation of NKT shares to Executives and subsequent transactions Company Announcement 20 March 2025 Announcement No. 15 Allocation of NKT shares to Executives and subsequent transactions According to the Market Abuse Regulation art. 19, NKT announces to have received notification regarding President and CEO of NKT A/S Claes Westerlind and CFO of NKT A/S Line Andrea Fandrup’s allocation of NKT shares with reference to the long-term incentive programme (LTI) from 2022. The following Performance Share Units (PSUs) have vested, and a corresponding number of NKT shares have been delivered a...

NKT AS : 1 director

A director at NKT AS bought 1,982 shares at 503.000DKK and the significance rating of the trade was 52/100. Is that information sufficient for you to make an investment decision? This report gives details of those trades and adds context and analysis to them such that you can judge whether these trading decisions are ones worth following. Included in the report is a detailed share price chart which plots discretionary trades by all the company's directors over the last two years clearly showi...

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i NKT

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i NKT Selskabsmeddelelse 25. februar 2025Meddelelse nr. 13 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i NKT NKT A/S indkalder til ordinær generalforsamling onsdag den 19. marts 2025 kl. 15.00 (CET), hvor dørene er åbne fra kl. 14.30 (CET) på Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup. Den integrerede årsrapport, invitation og dagsorden med de fuldstændige forslag inklusive bilag og oversigt over bestyrelseskandidater er vedhæftet. Mere information kan findes på . NKT’s integrerede årsrapport og vederlagsrapport for 202...

 PRESS RELEASE

Notice convening the NKT Annual General Meeting

Notice convening the NKT Annual General Meeting Company Announcement 25 February 2025Announcement No. 13 Notice convening the NKT Annual General Meeting The Annual General Meeting of NKT A/S will be held Wednesday 19 March 2025 at 3.00 p.m. (CET) with doors opening from 2.30 p.m. (CET) at Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup. Attached are the integrated annual report, invitation and agenda with the full contents of proposals and exhibits, including overview of candidates for the Board of Directors. More information can be found at . The integrated annual report and the re...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch