NKT er tildelt ordren på højspændingsforbindelsen mellem Energiø Bornholm og Sjælland
Selskabsmeddelelse
3. september 2025
Meddelelse nr. 23
NKT er tildelt ordren på højspændingsforbindelsen mellem Energiø Bornholm og Sjælland
NKT har underskrevet en kontrakt med Energinet om at levere HVDC-kabelsystemer til den offshore-interconnector, der skal forbinde den innovative Energiø Bornholm med elnettet på Sjælland. Projektet er et vigtigt skridt for udbygningen af elnettet i Danmark og Europa.
Den danske netoperatør Energinet har valgt NKT til at levere 525 kV on- and offshore højspændingskabler baseret på jævnstrømsteknologi (HVDC) til den danske forbindelse til Energiø Bornholm. Projektet har en værdi på ca. EUR 650 mio. og omfatter design, fremstilling og installation af kabelsystemer med 200 km offshore rute samt 16,8 km onshore rute.
- Vi er meget tilfredse og stolte over at fortsætte det langsigtede samarbejde med Energinet om dette innovative og ambitiøse projekt, der styrker koblingen mellem Danmark og Tyskland. Energiø Bornholm er et nøgleprojekt for at forbedre energisikkerheden og overførslen af vedvarende energi i Europa. Med denne aftale bekræfter vi vores store engagement i at opbygge den bæredygtige og sikre energiinfrastruktur, som Europa har brug for, og demonstrerer vores kompetencer inden for udvikling og installation af højspændingskabler, siger Claes Westerlind, CEO i NKT.
Energiø Bornholm er et banebrydende vedvarende energiprojekt beliggende i Østersøen, designet til at modtage op til 3,8 GW havvind fra flere planlagte havvindmølleparker. Energien vil blive overført til Tyskland og Danmark via to HVDC offshore-interconnectorer. Med aftalen kommer NKT til at forbinde energiøen med både det danske og tyske elnet. Den nye danske aftale med Energinet følger den kontrakt, som den tyske netoperatør 50Hertz tildelte NKT i 2023 som led i en større rammeaftale om at forbinde øen med det tyske elnet.
For at reducere CO2-udledningen vil NKT producere kablerne på sin højspændingsfabrik i Karlskrona, som opererer på vedvarende elektricitet og ligger tæt på installationsstedet i Østersøen. Den korte afstand hjælper med at reducere CO2-aftrykket fra kabeltransporten. Offshore-installationen er planlagt til at blive udført af det nye skib, NKT Eleonora, der i øjeblikket er under konstruktion. Når fartøjet er operationelt i 2027, vil det være et af de mest avancerede og brændstofeffektive kabelskibe i branchen.
Aftalen ændrer ikke NKT’s finansielle forventninger for 2025.
Fakta:
- Kunde: Energinet Eltransmission A/S
- Kontraktværdi: Ca. EUR 650 mio. i markedspriser
(ca. EUR 600m i standard metalpriser) - Forbehold i kontrakt: Ingen
- Projektets specifikationer:
- Design, produktion og installation af 200 km (rutelængde) 525 kV offshore HVDC-kabelsystem
- Produktion af 16,8 km (rutelængde) 525 kV onshore HVDC- kabelsystem
- Tidsplan: Projektet forventes idriftsat i 2032
Kontakt
Investorer
Jacob Johansen, Head of Investor Relations
/
Presse
Louise Westh Naldal, Head of Group Communications
/
Vedhæftet fil
