NORTHM North Media A/S

Eksekvering af strategiske tiltag påvirkede indtjeningen i 3. kvt. 2024

Eksekvering af strategiske tiltag påvirkede indtjeningen i 3. kvt. 2024

 

Selskabsmeddelelse nr. 13-2024

5. november 2024  

North Media koncernchef, Lasse Ingemann Brodt siger om udviklingen i 3. kvartal 2024:

”Koncernens omsætning steg med 38% i 3. kvartal 2024, drevet af den tilkøbte SDR-forretning, mens den lavere EBITDA var påvirket af eksekvering af strategiske tiltag i Last Mile, primært at vi i 2. kvartal 2024 besluttede at accelerere udrulningen af maskinel pakning af tryksager i Sverige, af øgede lønomkostninger til omdelere af tryksager og lokalaviser i FK Distribution og af lavere omsætning i Ofir og Bekey. Implementeringen af maskinel pakning i Sverige går som planlagt, men koster på bundlinjen i lidt højere grad end forventet. I forretningsområdet Digital Services leverede BoligPortal en tilfredsstillende vækst i både omsætning og indtjening.”

        

Finansielle nøgletal:

DKK mio.3. kvartal3. kvartal år til dato 
 2024*20232024*2023
Omsætning306,5222,3984,6700,7
EBITDA14,936,6111,8131,0
EBIT-1,529,850,0110,7
Overskudsgrad, %-0,513,45,115,8
Afkast på værdipapirer-86,5-8,6210,4156,3
Pengestrømme fra driften15,540,148,4125,6
Frie pengestrømme22,339,9        8,9121,2

* Inklusiv aktiviteterne i SDR

Udviklingen i forretningsområderne i 3. kvartal 2024

I forretningsområdet Last Mile (FK Distribution og SDR) steg omsætningen 46% til 264 mio. kr., drevet af SDR. Eksklusiv SDR faldt omsætningen 1%, på grund af en lille tilbagegang i volumen fra lokalaviser, mens udviklingen i volumen fra tryksager var flad. EBITDA var primært påvirket af udrulning af maskinel pakning i Sverige, udvikling af MineTilbuds tekniske platform til en eksponeringsforretning i flere markeder og af øgede lønomkostninger til omdelere og faldt 35% til 21 mio. kr. Driftsresultatet (EBIT) faldt fra 28 mio. kr. til 8 mio. kr., drevet af den lavere EBITDA og generelle afskrivninger i SDR. Overskudsgraden blev 3,2%.

Implementering af maskinel pakning af tryksager på pakkecentralen i Taastrup til det svenske marked forløb efter planen og antal servicerede svenske husstande blev øget markant i perioden. Udrulningen forventes fortsat fuldført ved udgangen af 2. kvartal 2025.Udviklingen af MineTilbuds tekniske platform forventes fortsat at være fuldført og lanceret i Sverige ved udgangen af 2024.

Forretningsområdet Digital Services leverede 3% vækst i omsætningen, drevet af 9% stigning i BoligPortal fra partnerskaber, lejere og Data Insights. Det mere end kompenserede for det ventede fald i annoncesalg fra udlejere. Det samlede EBITDA faldt fra 3 mio. kr. til -1 mio. kr., påvirket af omkostninger til den fortsatte transformation af BoligPortal mod ét samlet univers for lejere og udlejere og af revurdering af det strategisk fundament i Ofir og Bekey. Driftsresultatet (EBIT) blev -2 mio. kr., et fald på 4 mio.kr. Overskudsgraden blev -4,7%.

Resultater år til dato

Omsætningen blev 985 mio. kr. i 3. kvt. år til dato, en stigning på 41% som var drevet af SDR. Eksklusiv SDR var omsætningen flad. EBITDA faldt 15% til 112 mio. kr., påvirket af den forventede udvikling i FK Distribution og Digital Services. Driftsresultatet (EBIT) faldt fra 111 mio. kr. til 50 mio. kr., påvirket af nedskrivninger af IT-systemer i SDR, afskrivninger på købesummen og generelle afskrivninger i selskabet. Overskudsgraden blev 5,1%.

Finansielle forventninger til 2024

Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 12 af 5. november 2024 justeres de finansielle forventninger til 2024. Omsætningen forventes nu at blive 1.315-1.340 mio. kr., med et resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA) på 140-160 mio. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 65-85 mio. kr.

Webcast med telekonference

CFO Kåre Wigh præsenterer resultaterne på en webcast den 6. november kl. 14:00. Tilmelding kan ske via dette . Webcasten afholdes på dansk med slides på engelsk. Spørgsmål kan stilles og besvares på begge sprog. Skriftlige spørgsmål kan stilles i webcasten, mens mundtlige spørgsmål også kræver registrering via dette . Et engelsk transcript af hele webcasten vil blive lagt i on-demand-videoen på North Medias hjemmeside snarest muligt efter kaldet.

Yderligere oplysninger:

CEO Lasse Ingeman Brodt, telefon

CFO Kåre Wigh, telefon

North Media udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne. Platformene matcher forbrugerne med de rette produkter inden for dagligvarer, lejeboliger, jobs og digitale adgangsløsninger. North Media har to forretningsområder: Last Mile: FK Distribution og SDR Svensk Direktreklam er blandt henholdsvis Danmarks og Sveriges førende distributører af tilbuds -og ugeaviser. MineTilbud er en førende digital tilbudsplatform. Digital Services: tre virksomheder med potentiale for høj vækst, stigende indtjening og skalering: BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. Ofir formidler jobs i Danmarks bredeste jobunivers. Bekey leverer digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af pakker, dagligvarer, måltidskasser m.fl.

Vedhæftede filer



EN
05/11/2024

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on North Media A/S

ABGSC Media Research ... (+2)
  • ABGSC Media Research
  • Mikkel Kousgaard Rasmussen
 PRESS RELEASE

North Media sælger aktiviteterne i jobportalen Ofir til Jobindex

North Media sælger aktiviteterne i jobportalen Ofir til Jobindex Selskabsmeddelelse nr. 1-2025 6. januar 2025 North Media A/S har indgået en aftale med Jobindex A/S om overdragelse af alle kommercielle aktiviteter i selskabet Ofir A/S per dags dato. Jobindex overtager alle Ofirs kunderelationer, indhold og annonce- og brugerdata på sitet samt 11 kommercielle medarbejdere. For at sikre en smidig overgang for kunderne, fortsætter Jobindex med at bruge Ofirs hjemmeside, brand og logo i en overgangsperiode. Salgssummen udgør 20 mio. kr.”Ofir har været en pionér på markedet for online...

 PRESS RELEASE

North Media sells the activities in the job portal Ofir to Jobindex

North Media sells the activities in the job portal Ofir to Jobindex Announcement no. 1-2025 6 January 2025 North Media A/S has entered into an agreement with Jobindex A/S on the transfer of all commercial activities in the company Ofir A/S as of today.Jobindex acquires all Ofir’s customer relations, content, advertising and user data on the site as well as 11 commercial employees. To ensure a smooth transition for the customers, Jobindex will continue to use Ofirs website, brand and logo during a transition period. The sales sum is DKK 20 million.”Ofir has been a pioneer in the...

 PRESS RELEASE

Finanskalender 2025

Finanskalender 2025 Investornyhed18. december 2024 Datoerne for forventet offentliggørelse af regnskabsmeddelelser og afholdelse af ordinær generalforsamling i 2025 er: 12. marts 2025           Årsrapport 2024 11. april 2025              Ordinær generalforsamling 21. maj 2025              Delårsrapport 1. kvartal 2025 21. august 2025         Delårsrapport 2. kvartal 2025 4. november 2025    Delårsrapport 3. kvartal 2025     Yderligere oplysninger Kåre Wigh, Koncernøkonomidirektør, mobil 25 65 21 45 Besøg os på:  

 PRESS RELEASE

Financial Calendar 2025

Financial Calendar 2025 Investor News18 December 2024 The expected dates for release of Financial Reports and the Annual General Meeting of North Media A/S in 2025 are: 12 March 2025           Annual Report 2024 11 April 2025              Annual General Meeting 21 May 2025              Interim Report Q1 2025 21 August 2025         Interim Report Q2 2025 4 November 2025    Interim Report Q3 2025  For further information Kåre Wigh, Group CFO, mobile Visit us at:   This document is an unofficial translation of the Danish original. In the event of any inconsistencies, the Dani...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch