NORTHM North Media A/S

North Media ændrer i sin ledelsesstruktur for at styrke ledelseskraften

North Media ændrer i sin ledelsesstruktur for at styrke ledelseskraften

Selskabsmeddelelse nr. 15-2022

30. marts 2022



North Media
ændrer ledelsesstrukturen for at sikre hurtigere beslutningsprocesser, større ensartethed i den strategiske eksekvering og stærkere sammenhængskraft i koncernen. Bestyrelserne i både moderselskab og datterselskaber er blevet mindre. Med virkning fra den 2. april 2022 indsnævres koncerndirektionen fra fem til tre medlemmer, samtidig med at koncerndirektionens rolle styrkes.

North Media gennemfører følgende ændringer i koncerndirektionen:

Lasse Ingemann Brodt, administrerende direktør i datterselskabet FK Distribution og medlem af koncerndirektionen siden 2018, udnævnes som ny administrerende direktør for North Media. Kåre Stausø Wigh, der siden 2016 både har varetaget funktionerne som ordførende koncerndirektør og CFO, fortsætter som koncernøkonomidirektør. Endelig indtræder Lisbeth Britt Larsen i koncerndirektionen som koncern HR-direktør. Lisbeth Britt Larsen har siden 2010 været ansat i FK Distribution – de seneste 2 år også som koncern HR-chef.

Koncerndirektionen består dermed fra den 2. april 2022 af følgende medlemmer:

  • Administrerende direktør (CEO) Lasse Ingemann Brodt
  • Koncernøkonomidirektør (CFO) Kåre Stausø Wigh
  • Koncern HR-direktør (CHRO) Lisbeth Britt Larsen



Lasse Ingemann Brodt vil uændret også være administrerende direktør (CEO) for FK Distribution.

Henrik Løvig Jensen, koncerndirektør for akkvisitioner & forretningsudvikling har opsagt sin stilling og udtræder af koncerndirektionen den 2. april. Der er indgået aftale om, at han fortsætter med at løse igangværende opgaver i de kommende seks måneder, hvorefter han forlader North Media.

Jannik Bray Christensen udtræder også af koncerndirektionen den 2. april, men fortsætter uændret som administrerende direktør for datterselskabet Bekey.

North Media har i en lang periode haft en struktur, hvor direktionerne i de 100% ejede datterselskaber hver har refereret til en selvstændig bestyrelse, bestående af de personer, der samtidig udgjorde bestyrelsen i North Media. Samtidig var fire af direktørerne fra datterselskaberne medlem af koncerndirektionen.

Ændringerne i koncerndirektionen er det seneste tiltag for at skabe en hurtigere, klarere og mere dynamisk proces, hvor bestyrelsesmøder og direktionsmøder har større fokus på de enkelte selskaber og ansvarsområder. Vejen fra forslag til beslutning er kortere, både i datterselskaberne og i moderselskabet. På den ordinære generalforsamling den 25. marts 2022 blev bestyrelsen i North Media således reduceret fra syv til fem medlemmer. I februar 2022 ændredes bestyrelserne i de 100% ejede datterselskaber, således at de fik mindre bestyrelser på tre personer i hver.

Med ændringerne i koncerndirektionen er koncerndirektionens rolle blevet både klarere og styrket. Som noget nyt har moderselskabet fået en koncern HR-direktør. North Medias vækst er skabt på en stærk infrastruktur. De over 10.000 medarbejdere kender deres ansvar og opgaver. Det er naturligt at have også dette store ansvarsområde forankret i koncerndirektionen. Hvert af de tre medlemmer af koncerndirektionen har således klare, definerede ansvarsområder. Forretningsudvikling og eventuelle akkvisitioner vil fortsat være styret fra moderselskabet, men de enkelte datterselskaber vil i endnu højere grad selv stå for implementering og eksekvering.

Bestyrelsesformand Ole Borch siger: ”North Media er en koncern, hvor driftsselskaberne er volumenvirksomheder. Volumenvirksomheder kræver konstant fokus på styring af infrastrukturen på alle niveauer. Fra topledelsen til yngste medarbejder. Den nye koncerndirektions hovedopgave bliver at sikre, at koncernens virksomheder i endnu højere grad drives og udvikles efter ensartede principper med fokus på volumen, kvalitet, vækst og værdiskabelse.

Den nye ledelsesmæssige infrastruktur skal styrke den strategiske forretningsudvikling og eksekvering, samt fremme den fortsatte værdiskabelse med fundamentet i North Medias stærke værdigrundlag. Datterselskaberne får nu endnu hurtigere beslutningsprocesser for deres konkrete forhold. Alle i ledelseslagene kan fokusere på de ansvarsområder, de har fået tildelt. I bestyrelserne kan vi fokusere på den overordnede og strategiske ledelse – samtidigt med at vi tæt kan følge driften.”

Ole Borch siger også: ”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Henrik Løvig for en mangeårig dedikeret indsats i koncernen. Henrik har en betydelig andel i den styrkelse af de digitale forretninger, som vi har oplevet de seneste år. Vi er glade for, at Henrik fortsat vil være bestyrelsesformand i Lead Supply på vores mandat.”

CV-oplysninger på det nye medlem af koncerndirektionen kan ses på .



Yderligere oplysninger:

Bestyrelsesformand Ole Borch, telefon 25 18 35 55, e-mail



North Media udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne. Platformene matcher forbrugerne med de rette produkter inden for dagligvarer, lejeboliger, jobs og digitale adgangsløsninger. North Media har to forretningsområder: Last Mile: FK Distribution er Danmarks førende distributør af tilbuds -og ugeaviser, driver den digitale platform minetilbud og leverer logistikydelser. Digital Services: Tre virksomheder med potentiale for tocifret vækst, stigende indtjening og skalering: BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. Ofir formidler jobs i Danmarks bredeste jobunivers. Bekey leverer digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af pakker, dagligvarer, måltidskasser m.fl.



EN
30/03/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on North Media A/S

 PRESS RELEASE

Annual General Meeting of North Media A/S – Summary

Annual General Meeting of North Media A/S – Summary Announcement no. 7-202610 April 2026 The Annual General Meeting was held today, on Friday 10 April 2026, and was conducted in accordance with the announced agenda. The management commentary was presented, and the Annual Report for 2025 was adopted.The Board of Directors’ recommendation of a dividend of DKK 1.25 per share for 2025 was adopted.The Remuneration Report presented at the general meeting was adopted.The Board of Directors’ proposal to amend the Company's Articles of Association to extend the Board’s authorisation to increase th...

 PRESS RELEASE

Ordinær generalforsamling i North Media A/S - resumé

Ordinær generalforsamling i North Media A/S - resumé Selskabsmeddelelse nr. 7-202610. april 2026 Generalforsamlingen blev afholdt i dag, fredag den 10. april 2026, og blev gennemført i henhold til den udsendte dagsorden. Ledelsens beretning blev fremlagt, og årsrapporten for 2025 blev godkendt.Bestyrelsens indstilling om udbetaling af udbytte på 1,25 kr. pr. aktie for 2025 blev vedtaget.Den fremlagte vederlagsrapport blev godkendt.Bestyrelsens forslag om at ændre selskabets vedtægter, så bestyrelsens bemyndigelse til at foretage kapitalforhøjelser i selskabet med indtil nominelt 25 mio. k...

 PRESS RELEASE

Lasse Ingemann Brodt overdrager stillingen som adm. direktør for FK Di...

Lasse Ingemann Brodt overdrager stillingen som adm. direktør for FK Distribution til Bjarne Werner Munck den 1. maj 2026 Selskabsmeddelelse nr. 6-202627. marts 2026 Lasse Ingemann Brodt har siden april 2025, jf. selskabsmeddelelse 7-2025, varetaget rollerne som både koncern CEO og midlertidig administrerende direktør i datterselskabet FK Distribution. Lasse Ingemann Brodt fratræder stillingen i FK Distribution den 1. maj 2026, hvor Bjarne Werner Munck tiltræder som ny administrerende direktør, CEO, for North Medias største datterselskab. Lasse Ingemann Brodt fortsætter som koncern CEO...

 PRESS RELEASE

Lasse Ingemann Brodt handing over the Managing Director position of FK...

Lasse Ingemann Brodt handing over the Managing Director position of FK Distribution to Bjarne Werner Munck on 1 May 2026 Announcement no. 6-202627 March 2026 Since April 2025, Lasse Ingemann Brodt has, as stated in Announcement no. 7-2025, served as both Group CEO and interim Managing Director of the subsidiary FK Distribution. Lasse Ingemann Brodt will step down from the position at FK Distribution as of 1 May 2026 when Bjarne Werner Munck takes up the position as Managing Director of North Media’s largest subsidiary. Lasse Ingemann Brodt will continue in his role as Group CEO until 10 A...

 PRESS RELEASE

Årsrapport 2025: Resultat som forventet i et år med fokus på styrkelse...

Årsrapport 2025: Resultat som forventet i et år med fokus på styrkelse af lønsomhed og vækstfundamentet Selskabsmeddelelse nr. 04-2026 25. februar 2026  North Media koncern CEO Lasse Brodt siger om udviklingen i 2025:”2025 var et år med fokus på at stabilisere flere af vores forretninger og på generelt at styrke fundamentet for øget lønsomhed og fremtidig vækst. På den baggrund leverede vi finansielle resultater som forventet og under fortsat udfordrende markedsvilkår i både Danmark og Sverige. Jeg er tilfreds med, at vi i Last Mile afsluttede udrulningen af maskinel pakning af tryksager ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch