RTX RTX A/S

Stærk vækst i 1. kvartal 2021/22

Stærk vækst i 1. kvartal 2021/22

Selskabsmeddelelse        

Til Nasdaq Copenhagen A/S og pressen

Nørresundby, den 27. januar 2022

Selskabsmeddelelse nr. 02/2022

Delårsrapport for 1. kvartal af 2021/22

(perioden 01.10.2021 - 31.12.2021)

Vi er tilfredse med at se, at efterspørgslen fortsat stiger, og vores omsætning er mere end fordoblet i første kvartal sammenlignet med sidste år. Især i Enterprise segmentet er efterspørgslen kommet tilbage efter begrænsningerne af COVID-19. Den globale mangel på elektronik-komponenter samt andre begrænsninger i forsyningskæderne påvirker fortsat RTX både på omsætning og bruttomargin, og jeg er imponeret over den dedikation, som hele RTX’s organisation har lagt i arbejdet med at mindske effekten af disse. Med en meget stærk ordrebeholdning, men dog stadig en usikker komponentsituation, fastholder vi forventningerne til året, og ser fortsat regnskabsåret 2021/22 som det år, hvor vi gradvist kommer tilbage vores positive langsigtede vækstkurve. Den stærke efterspørgsel bekræfter vores tiltro til vores strategiske retning og vækstmulighederne i RTX.”

Peter Røpke, Administrerende direktør



HOVEDPUNKTER I DELÅRSRAPPORTEN FOR 1. KVARTAL 2021/22 FOR RTX KONCERNEN

  • Nettoomsætningen steg med 106,2% til DKK 126,4 mio. i 1. kvartal 2021/22 (1. kvartal 2020/21: DKK 61,3 mio.). Efterspørgslen blev fortsat forbedret og normaliseret i kvartalet. Begrænsningerne i forsyningskæderne, hovedsageligt relateret til komponentmangel, havde dog en modsatrettet effekt på nettoomsætningen i 1. kvartal. I alt har effekten af komponentmangel og andre begrænsninger i forsyningskæderne været en udskudt omsætning på ca. DKK 55 mio. fra 1. kvartal til 2. kvartal. Tilsvarende begrænsninger i forsyningskæderne udskød omsætning på ca. DKK 45 mio. fra 4. kvartal 2020/21 til 1. kvartal 2021/22, og dermed er nettoeffekten i 1. kvartal 2021/22 en negativ påvirkning på omsætningen på DKK 10 mio.
    • Enterprise segmentet: Omsætningen steg betragteligt med 153,1% til DKK 89,8 mio. Stigningen kan ses i hovedparten af segmentet. Effekten af COVID-19 på efterspørgslen er nu begrænset i segmentet. Omsætningen var negativt påvirket af komponentmanglen i elektronikindustrien.
    • ProAudio segmentet: Omsætningen steg med 34,1% til DKK 25,6 mio. Effekten af COVID-19 på efterspørgslen er faldende, men det påvirker stadig dele af segmentet. De tilbagevendende indtægter fra produktsalg og royalty steg i forhold til sidste år som følge af en fortsat stigning i efterspørgslen efter RTX’s produktplatforme i ProAudio segmentet i overensstemmelse med strategien. Omsætningen fra engangs-udviklingsydelser faldt sammenlignet med sidste år i overensstemmelse med strategien om at fokusere på at skabe tilbagevendende indtægter.
    • Healthcare segmentet: Omsætningen steg med 63,7% til DKK 11,1 mio. Stigningen er hovedsageligt forårsaget af øget salg af hele/færdige ODM-produkter.
    • Korrigeret for effekten af udviklingen i valutakurserne, steg omsætningen i forhold til sidste år med 96,0%, da omsætningen sammenlignet med sidste år var positivt påvirket af stigningen i USD valutakursen.



  • Bruttoresultatet steg med 98,1% til DKK 60,3 mio. i 1. kvartal 2021/22 (1. kvartal 2020/21: DKK 30,5 mio.) forårsaget af omsætningsvæksten. Bruttomarginen faldt til 47,7% (1. kvartal 2020/21: 49,7%), og var negativt påvirket af primært omsætningsmixet med en betydeligt lavere andel fra udviklingsydelser, og sekundært af stigende komponentpriser sammenlignet med sidste år som en konsekvens af udviklingen i den globale elektronikindustri. Højere komponentpriser stammer dels fra stigning i leverandørernes listepriser og dels fra højere omkostninger til at sikre yderligere komponenter via mellemhandlere og øvrige handelskanaler.



  • Driftsresultatet blev væsentligt forbedret i forhold til sidste år som følge af omsætningsstigningen, og EBITDA blev DKK 5,0 mio. i 1. kvartal 2021/22 (1. kvartal 2020/21: DKK -18,8 mio.), og EBIT blev DKK -4,8 mio. i 1. kvartal 2021/22 (1. kvartal 2020/21: DKK -25,3 mio.).                



  • Pengestrømme fra driftsaktiviteterne (CFFO) blev i 1. kvartal 2021/22 på DKK 14,3 mio. sammenlignet med DKK 30,7 mio. i 1. kvartal 2020/21. Sammenlignet med sidste år var pengestrømmene positivt påvirket af den stigende indtjening og negativt påvirket af udsving i arbejdskapitalen.



FORVENTNINGERNE TIL 2021/22

  • RTX fastholder forventningerne til regnskabsåret 2021/22, som offentliggjort den 30. november 2021 i årsrapporten for 2020/21, med en omsætning på over DKK 520 mio., EBITDA over DKK 50 mio. og EBIT over DKK 10 mio. Som beskrevet i årsrapporten, er usikkerheden til året større end tidligere år især på grund af komponentsituationen.



  • Ordrebeholdningen for 2021/22 er meget stærk, og efterspørgslen efter RTX’s produkter giver dermed en stor visibilitet for året. Indtil videre har der ikke været negative påvirkninger på efterspørgslen i 2021/22 forårsaget af nye COVID-19 bølger. Den globale mangel på komponenter – især på halvledere og andre elektronikkomponenter – fortsætter imidlertid med at skabe usikkerhed for regnskabsåret. Komponentmanglen og andre begrænsninger i forsyningskæderne ser ud til at fortsætte hen over 2022. Ligeledes bidrager de stigende komponentpriser, herunder fra mellemhandlere og øvrige handelskanaler, til en øget usikkerhed for året. Forudsætningerne bag forventningerne er i øvrigt beskrevet i årsrapporten for 2020/21 (side 22-23) og i det danske resumé (side 9-10).



  • Som i tidligere år forventes tyngden af omsætningen og indtjeningen at ligge i regnskabsårets andet halvår.



FORSLAG OM AKTIEKAPITALNEDSÆTTELSE

  • Bestyrelsen har stillet forslag til generalforsamlingen om at selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt DKK 875.000 fra DKK 43.214.190 til DKK 42.339.190 ved annullering af 175.000 egne aktier à DKK 5. Forslaget om aktiekapitalnedsættelsen behandles på generalforsamlingen den 27. januar 2022.

 

RTX A/S



PETER THOSTRUP                   PETER RØPKE

Formand for bestyrelsen        Administrerende direktør

 

Investor- og analytikermøde

Fredag den 28. januar 2022 kl. 11.00 afholder RTX et konferencekald for investorer og analytikere, hvor selskabets ledelse kommenterer delårsrapporten for 1. kvartal 2021/22.

Tilmelding kan ske via e-mail til .

 

Spørgsmål og yderligere oplysninger:

Administrerende direktør Peter Røpke, tlf. 96 32 23 00

CFO Morten Axel Petersen, tlf. 96 32 23 00

RTX’s hjemmeside:

 

LEDELSESBERETNING

Stigende efterspørgsel har mere end fordoblet omsætningen i 1. kvartal sammenlignet med samme periode sidste år med væsentlig færre påvirkninger på efterspørgslen forårsaget af COVID-19. Den globale komponentmangel påvirker fortsat omsætning og bruttomargin.

 

STÆRK OMSÆTNINGSVÆKST

Koncernen realiserede i 1. kvartal 2021/22 en omsætning på DKK 126,4 mio. svarende til en stigning på 106,2% (1. kvartal 2020/21: DKK 61,3 mio). Korrigeret for valutakursudviklingen var stigningen på 96,0% i forhold til sidste år. Stigende efterspørgsel i alle segmenter har bidraget til væksten – særligt Enterprise og Healthcare segmenterne. I 1. kvartal sidste år (2020/21) var efterspørgslen påvirket af COVID-19 især i Enterprise og ProAudio segmenterne. Denne påvirkning ses ikke længere i Enterprise segmentet, hvorimod den stadig ses i ProAudio segmentet, dog er påvirkningerne af COVID-19 faldende også i ProAudio segmentet.

Begrænsningerne i de globale forsyningskæder og leverancer af varer fortsætter med at have en negativ effekt i 1. kvartal. Disse begrænsninger omfatter mangel på komponenter i den globale elektronikindustri, globale begrænsninger i leverancer af varer og rejserestriktioner, som vanskeliggør problemløsning i forbindelse med opstart af nye produktionslinjer. Den samlede effekt af disse begrænsninger i forsyningskæderne er udskudt omsætning for ca. DKK 55 mio. fra 1. kvartal til 2. kvartal. Lignende begrænsninger udskød omsætning for ca. DKK 45 mio. fra 4. kvartal 2020/21 til 1. kvartal 2021/22, og nettoeffekten i 1. kvartal 2021/22 er dermed en negativ påvirkning på omsætningen på DKK 10 mio.

Omsætningen i Enterprise segmentet steg betragteligt med 153,1% til DKK 89,8 mio. i 1. kvartal 2021/22 (1. kvartal 2020/21: DKK 35,5 mio.). Korrigeret for valutakursudviklingen var stigningen på 140,9%. COVID-19 havde en stor påvirkning på 1. kvartal sidste år med en lavere efterspørgsel, hvorimod efterspørgslen i 1. kvartal i år ikke har været påvirket af COVID-19. Væksten ses bredt over kunderne i segmenterne og især fra kunderne til de store rammeaftaler i segmentet. Omsætningen i kvartalet var negativt påvirket af den globale komponentmangel. Arbejdet fortsatte med at udvikle egne trådløse business headsets til potentielle kunder og indgå kommercielle aftaler på disse. RTX fortsatte i 1. kvartal også udviklingen af egen-finansierede produkter, f.eks et cloud-baseret installationsværktøj og administrationsværktøjer til vores Enterprise produkter (“RTX Cloud Services”) samt nye versioner af håndsæt og baser.

Omsætningen i ProAudio segmentet steg med 34,1% til DKK 25,6 mio. i 1. kvartal 2021/22 (1. kvartal 2020/21: DKK 19,1 mio.). Korrigeret for valutakursudviklingen var stigningen på 26,7%. Den tilbagevendende omsætning fra produktsalg og royalties steg sammenlignet med sidste år som følge af en fremgang i efterspørgslen efter RTX’s produktplatforme i overensstemmelse med strategien for segmentet. Væksten ses primært i RTX’s produktplatforme og tilhørende moduler til ProAudio segmentet, f.eks. Sheersound™ og Sheerlink™. Påvirkningerne fra COVID-19 på efterspørgslen faldt i 1. kvartal sammenlignet med 1. kvartal sidste år, men de dele af segmentet, som er afhængig af live begivenheder, er stadig delvist påvirket af COVID-19. Omsætningen fra udviklingsprojekter (engangs-udviklingsydelser) faldt sammenlignet med sidste år i overensstemmelse med strategien om at fokusere på at skabe tilbagevendende omsætning, men nedgangen i engangs-udviklingsydelser var mindre end stigningen i den tilbagevendende omsætning.

Omsætningen i Healthcare segmentet blev DKK 11,1 mio. i 1. kvartal 2021/22 svarende til en stigning på 63,7% (1. kvartal 2020/21: DKK 6,8 mio.). Korrigeret for valutakursudviklingen var stigningen på 55,9%. Omsætningsvæksten er drevet af en højere volumen på leverancerne af fulde ODM-produkter leveret af RTX til vores globalt førende kunde i segmentet, og volumen forventes at blive mere ligeligt fordelt over året sammenlignet med sidste år, hvor leverancerne klart havde tyngden sidst på året.

 

OMKOSTNINGER OG INDTJENING

Koncernens bruttoresultat steg med 98,1% til DKK 60,3 mio. i 1. kvartal 2021/22 (1. kvartal 2020/21: DKK 30,5 mio.) forårsaget af omsætningsvæksten. Bruttomarginen faldt til 47,7% (1. kvartal 2020/21: 49,7%) og var negativt påvirket af det realiserede omsætningsmix med en væsentlig lavere andel af indtjeningen fra udviklingsydelser, en højere andel af indtjeningen fra produktsalg, og sekundært af de stigende komponentpriser i forhold til sidste år som følge af udviklingen i den globale elektronikindustri. De højere komponentpriser stammer dels fra stigende listepriser hos leverandører og dels fra højere omkostninger til sikring af yderligere komponenter via mellemhandlere og øvrige handelskanaler.

Kapacitetsomkostningerne bestående af omkostninger til personale og andre eksterne udgifter, beløb sig i 1. kvartal 2020/21til DKK 57,8 mio. (før aktivering af udviklingsomkostninger) sammenlignet med DKK 57,3 mio. i 1. kvartal sidste år. RTX fortsatte den kontrollerede omkostningsstyring på baggrund af den seneste tids usikkerhed i forhold til efterspørgslen og forsyningerne, og samtidig opretholde et fornuftigt kapacitetsniveau for ikke at bringe realiseringen af det væsentlige vækstpotentiale på mellemlangt sigt fra de store rammeaftaler i fare. Det gennemsnitlige medarbejderantal var 277 fuldtidsansatte i 1. kvartal 2021/22 sammenlignet med 292 i 1. kvartal 2020/21.

I kvartalet fortsatte RTX med at finansiere udviklingsaktiviteter af f.eks. et cloud-baseret produktinstallationsværktøj og administrationsværktøjer, nye håndsæt og baser samt nye produkter til Healthcare segmentet. Som følge deraf har koncernen aktiveret udviklingsomkostninger på DKK 2,5 mio. i 1. kvartal 2021/22 (1. kvartal 2020/21: DKK 8,1 mio.). Det aktiverede beløb er påvirket af tidspunkterne for start og opskalering af de specifikke udviklingsaktiviteter.

Driftsresultatet før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) blev væsentlig forbedret med DKK 23,7 mio. og beløb sig til DKK 5,0 mio. i 1. kvartal 2021/22 (1. kvartal 2020/21: DKK -18,8 mio.). Fremgangen i EBITDA er drevet af den stærke omsætningsvækst og det stabile kapacitetsomkostningsniveau, mens den lavere bruttomargin og de lavere aktiverede udviklingsomkostninger har en negativ påvirkning i forhold til sidste år. EBITDA-marginen i 1. kvartal 2021/22 nåede derfor 4,0%.

Afskrivninger steg til DKK 9,7 mio. i 1. kvartal 2021/22 (1. kvartal 2020/21: DKK 6,6 mio.) med den forventede stigning forårsaget af yderligere afskrivninger på egenfinansierede udviklingsprojekter med udgangspunkt i RTX’s strategi om at skabe mere tilbagevendende omsætning baseret på produktplatforme, som kan kundetilpasses på ODM basis.

Resultat af primær drift (EBIT) blev væsentlig forbedret i forhold til sidste år og beløb sig til DKK -4,8 mio. (1. kvartal 2020/21: DKK -25,3 mio.) påvirket af det højere EBITDA og af større afskrivninger.

Finansielle poster, netto, udgjorde i 1. kvartal 2021/22 DKK 0,7 mio. (1. kvartal 2020/21: DKK -2,0 mio.). De finansielle poster er positivt påvirket af valutakursjustering af balanceposter forårsaget af en højere valutakurs på USD samt i mindre grad af justeringen af værdien af investeringer i handelsporteføljen forårsaget af et lidt lavere renteniveau. Resultat før skat for 1. kvartal 2021/22 beløb sig til DKK -4,1 mio., hvilket var en væsentlig fremgang i forhold til DKK -27,3 mio. i 1. kvartal sidste år.

 

EGENKAPITAL, AKTIVER OG PENGESTRØMME

Soliditetsgraden i RTX er fortsat stærk på 60,5% ved udgangen af 1. kvartal 2021/22 sammenlignet med 68,7% ved udgangen af 1. kvartal 2020/21 og 59,5% ved udgangen af regnskabsåret 2020/21. De samlede aktiver udgjorde DKK 475,3 mio. ved udgangen af 1. kvartal sammenlignet med DKK 470,4 mio. ved udgangen af 1. kvartal sidste år. Lagrene er højere end sidste år på grund af flere varer i transit mod kunder og højere komponentlager for at sikre så mange vigtige komponenter som muligt i et udfordret komponentmarked.

I 1. kvartal 2021/22 realiserede koncernen pengestrømme fra driftsaktiviteterne (CFFO) på DKK 14,3 mio. sammenlignet med DKK 30,7 mio. i 1. kvartal sidste år. Sammenlignet med sidste år var pengestrømmene positivt påvirket af den forbedrede indtjening og lavere skattebetalinger samt negativt påvirket af en mindre fremgang i arbejdskapitalen.

RTX’s samlede likvider og kortfristede værdipapirer med fradrag af bankgæld udgjorde ved udgangen af ​​1. kvartal 2020/21 DKK 128,6 mio. sammenlignet med DKK 207,0 mio. ved udgangen af 1. kvartal sidste år og DKK 120,4 mio. ved udgangen af regnskabsåret 2020/21. Niveauet er positivt påvirket af indtjeningen gennem de seneste 12 måneder. Niveauet er negativt påvirket af investeringer i produktudvikling og i en række materielle aktiver (primært testudstyr samt omkostninger til renovering af det udvidede lejemål i RTX’s hovedkvarter) gennem de seneste 12 måneder. Det er ligeledes negativt påvirket af udlodning til aktionærerne i form af udbytte samt aktietilbagekøbsprogrammer. I alt har RTX de seneste 12 måneder udbetalt udbytte på DKK 20,7 mio. og erhvervet aktier til en samlet værdi af DKK 43,0 mio.

RTX’s balance og likviditet er fortsat stærk med en solid pengebeholdning.

 

FORVENTNINGERNE TIL 2021/22

RTX fastholder forventningerne til regnskabsåret 2021/22, som offentliggjort den 30. november 2021 i årsrapporten for 2020/21, med en omsætning over DKK 520 mio., EBITDA over DKK 50 mio. og EBIT over DKK 10 mio. Som beskrevet i årsrapporten er usikkerheden for regnskabsåret fortsat større end tidligere år især på grund af komponentsituationen.

Ordrebeholdningen for 2021/22 er meget stærk og efterspørgslen efter RTX’s produkter giver dermed en stor visibilitet for året. Indtil videre har der ikke været negative påvirkninger på efterspørgslen i 2021/22 forårsaget af nye COVID-19 bølger. Den globale mangel på komponenter – især på halvledere og andre elektronikkomponenter – fortsætter imidlertid med at skabe usikkerhed for regnskabsåret. Komponentmanglen og andre begrænsninger i forsyningskæderne ser ud til at fortsætte henover 2022. Ligeledes bidrager de stigende komponentpriser, herunder fra mellemhandlere og øvrige handelskanaler, til en øget usikkerhed for året. Forudsætningerne bag forventningerne er i øvrigt beskrevet i årsrapporten for 2020/21 (side 22-23) og i det danske resumé (side 9-10).

Som i tidligere år forventes tyngden af ​​omsætningen og indtjeningen at ligge i regnskabsårets andet halvår.

 

FORSLAG OM AKTIEKAPITALNEDSÆTTELSE

Som det fremgår af selskabsmeddelelse nr. 01/2022, har bestyrelsen i RTX fremsat et forslag til generalforsamlingen, om at selskabets aktiekapital nedsættes med et nominelt beløb på DKK 875.000 fra DKK 43.214.190 til DKK 42.339.190 kr. ved annullering af 175.000 egne aktier á nominelt DKK 5 erhvervet af selskabet gennem aktietilbagekøbsprogrammer. Den foreslåede aktiekapitalnedsættelse vil blive behandlet på generalforsamlingen den 27. januar 2022.

 

RISICI OG USIKKERHEDER FOR REGNSKABSÅRET 2021/22

Udtalelser om fremtidige forhold.

Ovenstående udsagn om koncernens fremtidige forhold, herunder især fremtidig nettoomsætning og resultat af primær drift (EBITDA og EBIT), afspejler ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici. Sådanne udsagn er forbundet med risici og usikkerhed, idet en række faktorer, hvoraf mange ligger uden for RTX’s kontrol, kan medføre, at den faktiske udvikling og de opnåede resultater afviger væsentligt fra de forventninger, der fremsættes direkte eller indirekte i denne kvartalsrapport. Faktorer, der kan påvirke sådanne forventninger, omfatter bl.a. generelle økonomiske forhold og udviklinger inklusive påvirkninger fra COVID-19 pandemien, ændringer i efterspørgslen efter RTX’s ydelser, konkurrencemæssige forhold, teknologiske forandringer, udsving i valutakurser, tilgængelighed af komponenter, udsving i leverancer fra underleverandører samt lovmæssige og/eller regulative ændringer.



RTX’s regnskaber udarbejdes kun på engelsk jf. beslutning på selskabets ordinære generalforsamling den 25. januar 2018.

 

Vedhæftet fil



EN
27/01/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on RTX A/S

RTX AS: 1 director

A director at RTX AS sold 8,800 shares at 114.814DKK and the significance rating of the trade was 60/100. Is that information sufficient for you to make an investment decision? This report gives details of those trades and adds context and analysis to them such that you can judge whether these trading decisions are ones worth following. Included in the report is a detailed share price chart which plots discretionary trades by all the company's directors over the last two years clearly showing ...

 PRESS RELEASE

Notification of transactions by persons discharging managerial respons...

Notification of transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them Noerresundby, Denmark, 5 February 2025Announcement no. 06/2025 According to Article 19 of the Market Abuse Regulation, persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them must give notice of their transactions with RTX shares to RTX and to the Danish Financial Supervisory Authority. RTX hereby publishes such notifications. The transactions by Chair of the Board Henrik Schimmell are documented in the attached PDF appendix. RTX A/S ...

 PRESS RELEASE

Notification of transactions by persons discharging managerial respons...

Notification of transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them Noerresundby, Denmark, 3 February 2025Announcement no. 05/2025 According to Article 19 of the Market Abuse Regulation, persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them must give notice of their transactions with RTX shares to RTX and to the Danish Financial Supervisory Authority. RTX hereby publishes such notifications. The transactions by COO Hans Henrik Petersen are documented in the attached PDF appendix. RTX A/S Attach...

 PRESS RELEASE

Offentliggørelse af ledende medarbejders og disses nærtstående transak...

Offentliggørelse af ledende medarbejders og disses nærtstående transaktioner med RTX-aktier Nørresundby, den 3. februar 2025Selskabsmeddelelse nr. 05/2025 I henhold til Markedsmisbrugsforordningen artikel 19 skal ledende medarbejdere og disses nærtstående indberette deres transaktioner med RTX-aktier til RTX og til Finanstilsynet. RTX offentliggør hermed modtagne indberetninger. Transaktionen af COO Hans Henrik Petersen fremgår af vedhæftede PDF dokument. RTX A/S Vedhæftede filer

 PRESS RELEASE

Resolutions adopted at the Annual General Meeting of RTX A/S

Resolutions adopted at the Annual General Meeting of RTX A/S Nørresundby, Denmark, 31 January 2025Announcement no. 04/2024 Today, 31 January 2025, RTX A/S held its Annual General Meeting at which the following decisions were made: The annual report for the financial year 2023/24 was adopted (item 2).The proposal not to distribute any dividend for the financial year 2023/24 was approved (item 3).The Remuneration Report for 2023/24 was approved in the advisory vote (item 4).The Remuneration Policy was adopted (item 5.1).The remuneration of the Board of Directors for 2024/25 was adopted (i...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch