Delårsrapport for 2. kvartal 2023
Schouw & Co. har tirsdag offentliggjort delårsrapport for 2. kvartal 2023; Godt kvartal, der samlet set viste den fremgang, som var forventet i lyset af de gennemførte opkøb og højere salgspriser, der balancerer øgede omkostninger. Den øgede omsætning blev fulgt af fremgang i EBITDA.
Hovedpunkter
- 23% vækst i omsætningen i kvartalet til 9,2 mia. kr.
- 18% vækst i EBITDA til 666 mio. kr.
- Øgede renteomkostninger skærper fokus på effektiv kapitalanvendelse
- Forventningerne til årets omsætning og EBITDA øges.
Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen udtaler
– I 2. kvartal ser vi en betydelig effekt af foretagne opkøb, og såvel omsætning som EBITDA er i god fremgang. Vi ser positivt på resten af 2023 og øger derfor forventningen til driftsresultatet for året.
Gælden er steget som følge af en række strategiske investeringer i opkøb, kapacitetsudvidelser og øgede lagre. Over det seneste halvandet år er helårsomsætningen øget mere end 40%, og den markante vækst har krævet et stabilt og stærkt kapitalberedskab.
Effektiv anvendelse af kapitalen er et væsentligt fokusområde i alle virksomhederne, og relativt til omsætningen er arbejdskapitalen også i dette kvartal reduceret. Samtidigt er der store allerede afholdte investeringer, som endnu ikke er idriftsat, og som derfor ikke har bidraget til resultatet. Over de kommende kvartaler har vi således forventning om et forbedret afkast på den investerede kapital.
Videokonference på engelsk i forbindelse med regnskabet
- Tirsdag den 15. august 2023 kl. 15:30
Deltagere bedes benytte dette link:
Aktieselskabet Schouw & Co.
Jørgen Dencker Wisborg, bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør, telefon
Vedhæftet fil
