Offentliggørelse af storaktionærmeddelelse
I henhold til kapitalmarkedslovens § 30, jf. § 38, meddeler Tivoli A/S hermed, at Augustinus Fonden i dag har meddelt Tivoli A/S, at Augustinus Fondens helejede datterselskab Skandinavisk Holding A/S har afhændet sine direkte ejede aktier i Tivoli A/S i forbindelse med og som følge af gennemførelse af fusion mellem Skandinavisk Holding A/S (som ophørende selskab) og Augustinus Fondens helejede datterselskab Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab (som fortsættende selskab).
Som følge af gennemførelse af fusionen ændrer Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskabs ejerskab i Tivoli A/S sig fra en kombination af en direkte besiddelse af aktier og en indirekte besiddelse af aktier (tidligere via Skandinavisk Holding A/S) til 100 % direkte besiddelse. Antallet af aktier og stemmerettigheder i Tivoli A/S er uændret, og således ejer og kontrollerer Augustinus Fonden, gennem sit datterselskab Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab, på datoen for denne storaktionærmeddelelse fortsat 3.269.180 aktier á nominelt DKK 10 i Tivoli A/S, svarende til 57,19% af den samlede aktiekapital og stemmerettigheder i Tivoli A/S.
Med venlig hilsen
Tom Knutzen Susanne Mørch Koch
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Kontaktperson: Juridisk chef, Julie Koefoed:
Vedhæftet fil
