AAB AAB

Aalborg Boldspilklub A/S og SSE22 i næste step med kapitaludvidelse

Aalborg Boldspilklub A/S og SSE22 i næste step med kapitaludvidelse

NASDAQ Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2024/04

Aalborg, 21. marts 2024

Aalborg Boldspilklub A/S og SSE22 i næste step med kapitaludvidelse

Generalforsamlingen i Aalborg Boldspilklub A/S traf 19. april 2023 beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at udstede to warrants til Sports Strategy Excellence 22 GmbH & Co. KG (”SSE22”) indført i vedtægternes § 4.4 og § 4.5 samt til at foretage dertil hørende kapitalforhøjelser.



AaB A/S meddeler herved, at bestyrelsen efter en henvendelse fra SSE22 har besluttet at tildele SSE22 den ene warrant i henhold til vedtægternes § 4.4, og at SSE22 ønsker at udøve sin ret hurtigst muligt og senest 30. juni 2024 i henhold til warranten til at tegne 1.025.727 nye aktier a 10 kr. til en pris på 44,26 kr. pr. aktie som tilfører AaB et bruttoprovenu på 45.398.667 kr.



De ny udstedte aktier bliver ordinære aktier uden særlige rettigheder og bliver frit omsættelige omsætningspapirer. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder i AaB fra tidspunktet for registrering af kapitalforhøjelsen.



AaB vil i forbindelse med udstedelse og optagelse af de ny udstedte aktier offentliggøre et prospekt i henhold til Prospektforordningen.



De nye aktier vil blive optaget til notering på NASDAQ Copenhagen A/S hurtigst muligt efter registrering i Erhvervsstyrelsen.



Efter fradrag af forventede omkostninger afholdt i forbindelse med kapitalforhøjelsen forventer AaB at få tilført et nettoprovenu på 44.800.000 kr.

Pligtmæssigt købstilbud til alle aktionærer

Efter emissionen vil SSE22 samlet besidde 1.362.031 styk aktier i AaB svarende til ca. 50,5% af aktiekapitalen og stemmerettighederne. Med erhvervelsen af denne aktiepost vil SSE22 opnå bestemmende indflydelse som defineret i § 44, stk. 1 i kapitalmarkedsloven. I henhold til § 45 i kapitalmarkedsloven er SSE22 herefter forpligtet til at fremsætte et pligtmæssigt overtagelsestilbud til AaB’s øvrige aktionærer for samtlige aktier udstedt af selskabet.



Købstilbuddet fremsættes på grundlag af et tilbudsdokument, der vil blive udarbejdet af SSE22 og godkendt af Finanstilsynet. Købstilbuddet indeholder alle oplysninger om købstilbuddet, herunder information om hvorledes man accepterer købstilbuddet og om tilbudsperioden.



SSE22 skal offentliggøre tilbudsdokumentet hurtigst muligt og senest fire uger efter den dag, hvor tilbudspligten er indtrådt.



AaB’s bestyrelse skal i forbindelse med eller efter offentliggørelse af tilbudsdokumentet offentliggøre en redegørelse i henhold til § 22 i bekendtgørelse nr. 636 af 15. maj 2020 med en holdning til det pligtmæssige tilbud.



Et boost for AaB

Den tilførte kapital skal bruges til at booste klubben som helhed. Det gælder blandt andet en yderligere styrkelse af AaB Akademiet, klubbens infrastruktur og AaB’s kommercielle udvikling.

AaB’s bestyrelsesformand Niels David Nielsen udtaler:

- Vi tog et strategisk valg ved at søge en partner med fodboldfaglig viden og internationalt netværk og indgik aftale i marts 2023 med SSE22. Dette valg har vist sig bæredygtigt og tilført os både strategiske og operationelle kompetencer lige fra akademiet og op til førsteholdet. Derfor glæder det os, at vi allerede nu får tilført yderligere økonomiske ressourcer til at fortsætte denne udvikling.

- I den forbindelse er det også vigtigt at understrege, at der i denne proces ikke er nogen, der har solgt aktier. Der er udelukkende tale om nye aktier. Den lokale storinvestorkreds, der blev samlet i 2013, og som sidste år blev udvidet fra ni til 20 investorer – er alle stadig ombord – ligesom andre, nye lokale investorer nu har valgt at støtte op om AaB og SSE22, siger Niels David Nielsen.



SSE22 er en virksomhed, der ledes af af Thomas Hitzlsperger, Bernhard Peters, Joachim Hilke, Ole Jan Kappmeier, Finn Meinecke og Jan Peters.

De seks tyskere har skabt SSE22 med det formål at investere i og bidrage til at udvikle AaB sportsligt og strategisk. Til at bakke op omkring SSE22 og AaB er Manuel Lopez, Pepe Wietholz, Markus Frey, Lars Moltrecht, virksomhederne FRIBA Maritime Beteiligungen og SSE22 Investor LLC, Andreas Arntzen, Christopher Garbe, Jens Rasmussen fra Energytech Group, Bo Lynge Rydahl og Jakob Kirkegaard Kortbæk nye navne. De tre sidsnævnte er medejere af Eurowind Energy A/S i Hobro.

AaB og SSE22 vil fortsat sammen videreudvikle klubbens sportslige sektor, hvor AaB Akademiet vil være i centrum. Det langsigtede mål er at skabe et 3F Superligahold, der permanent er en del af toppen af dansk fodbold. Det er ligeledes ambitionen at udvikle lokale talenter fra AaB Akademiet til 3F Superligaen og til international fodbold.

Bestyrelsen i AaB og SSE22 er enige om, at AaB’s udvikling skal være bæredygtig og langsigtet til gavn for aktionærer, fans, sponsorer, medarbejdere og de mange interessenter, som bakker op om AaB, hvorfor også den kommercielle udvikling er vigtig.



Venlig hilsen

Aalborg Boldspilklub A/S

Niels David Nielsen

Bestyrelsesformand





For yderligere oplysninger:

Niels David Nielsen



EN
21/03/2024

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on AAB

 PRESS RELEASE

AaB sælger Mads Bomholt til Rosenborg Ballklub

AaB sælger Mads Bomholt til Rosenborg Ballklub NASDAQ Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2026/04 Aalborg, 31. januar 2026   Aalborg Boldspilklub A/S har solgt Mads Bomholt til den mangedobbelte norske mesterklub Rosenborg Ballklub. Mads Bomholt blev som U/13-spiller tilknyttet AaB Akademiet, da han skiftede fra partnerklubben Hadsund Boldklub.20-årige Mads Bomholt blev noteret for 73 officielle kampe og syv scoringer for AaB’s bedste mandskab, mens det foreløbig er blevet til ni U-landsholdsoptrædener for Danmark.Mads Bomholt havde kontrakt med AaB indtil 30. juni 2028.Som meddelt i både...

 PRESS RELEASE

AaB forventer salg af Mads Bomholt

AaB forventer salg af Mads Bomholt NASDAQ Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2026/03 Aalborg, 31. januar 2026   Aalborg Boldspilklub A/S er nået til enighed med en udenlandsk klub om en transfer af Mads Bomholt. Mads Bomholt blev som U/13-spiller tilknyttet AaB Akademiet, da han skiftede fra partnerklubben Hadsund Boldklub.Indtil videre er 20-årige Mads Bomholt noteret for 73 officielle kampe og syv scoringer for AaB’s bedste mandskab samt ni U-landsholdsoptrædener for Danmark.Mads Bomholt har kontrakt med AaB indtil 30. juni 2028.Som meddelt i fondsbørsmeddelelse 2026/02 forventes et sa...

 PRESS RELEASE

AaB i forhandling om salg af Mads Bomholt

AaB i forhandling om salg af Mads Bomholt NASDAQ Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2026/02 Aalborg, 30. januar 2026   Aalborg Boldspilklub A/S oplever stor interesse fra flere klubber for Mads Bomholt og har nu modtaget et konkret bud fra en udenlandsk klub for en transfer af spilleren. I den forbindelse har AaB valgt at indlede realitetsforhandlinger om dette. Der er ikke sikkerhed for, at en aftale vil blive indgået. Mads Bomholt blev som U/13-spiller tilknyttet AaB Akademiet, da han skiftede fra partnerklubben Hadsund Boldklub.Indtil videre er 20-årige Mads Bomholt noteret for 73 off...

 PRESS RELEASE

Foreslået ændring i bestyrelsen i AaB A/S

Foreslået ændring i bestyrelsen i AaB A/S NASDAQ Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2026/01 Aalborg, 9. januar 2026 I forlængelse af børsmeddelelse 2025/24 udsendt 4. november 2025, vedrørende indledt arbejde for en kapitaludvidelse og en kommende indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling for at opnå aktionærernes bemyndigelse til denne, foreslås Kenneth Cortsen som nyt medlem af bestyrelsen i Aalborg Boldspilklub A/S, mens Ole Jan Kappmeier udtræder.Ændringen i bestyrelsen ønskes gennemført på den ekstraordinære generalforsamling.- Kenneth Cortsens rolle i bestyrelsen kan blive ...

 PRESS RELEASE

Finanskalender 2026

Finanskalender 2026 NASDAQ Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2025/26 Aalborg, 12. december 2025   Finanskalender 2026 for Aalborg Boldspilklub A/S  Emne: Årsrapport 2025                                        Onsdag 11. marts 2026 Ordinær generalforsamling                       Onsdag 8. april 2026 Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2026     Torsdag 13. august 2026 Venlig hilsenAalborg Boldspilklub A/SMichael Tuxen BollAdministrerende direktør

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch