ALK B ALK-ABELLO A/S

Årsrapport 2022: ALK leverer salgsvækst på 13 % og indtjeningsvækst på 33 % i 2022

Årsrapport 2022: ALK leverer salgsvækst på 13 % og indtjeningsvækst på 33 % i 2022

ALK's (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKBLF) bestyrelse har i dag godkendt selskabets årsrapport for 2022 (ESEF-version ALK-2022-12-31-en vedhæftet). Årets resultat overgik de oprindelige forventninger og var efter et solidt fjerde kvartal i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger. ALK forventer fortsat vækst og forbedret indtjening i 2023.

(Omsætningsvækst er angivet i lokale valutaer. Sammenligningstal for 2021 er vist i parentes)

Højdepunkter i fjerde kvartal

  • Omsætningen for kvartalet steg 12% til et rekordhøjt niveau på DKK 1.249 mio. (1.099).
  • EBITDA steg til DKK 201 mio. (136) som følge af højere salg og effektiviseringer.

Højdepunkter for regnskabsåret 2022

  • Omsætningen steg med 13 % til rekordhøje DKK 4.511 mio. (3.916), baseret på vækst i alle salgsregioner og i alle produktlinjer. Rapporteret vækst var 15 %, når effekten af valutakursudsving medregnes.
  • Tabletsalget steg 18 % som følge af markedsudvidelser og stigende markedsandele, og salget udgjorde 46 % af den samlede omsætning (45). Salget af SCIT and SLIT-dråber steg med 3 %, mens salget af øvrige produkter steg 27 %, drevet af adrenalinpennen Jext®.
  • EBITDA steg 33 % i DKK til det bedste resultat nogensinde på DKK 708 mio. (534), drevet af toplinjevækst, forbedret margin og effektiviseringer. EBIT steg 61 % i DKK til DKK 470 mio. (292).
  • De frie pengestrømme var positive med DKK 65 mio. (202), hovedsageligt på baggrund af højere indtjening, ændringer i arbejdskapital og højere CAPEX investeringer.

Forventninger til 2023

ALK forventer salgsvækst i alle salgsregioner og forbedret indtjening. Fra 2023 vil ALK guide på EBIT-margin i stedet for EBITDA for at tilpasse rapporteringen til selskabets langsigtede finansielle ambitioner.

  • Omsætningen forventes at stige 7-11 % i lokale valutaer, svarende til en vækst på 8-12 %, når der ses bort fra den etårige, midlertidige obligatoriske rabatforhøjelse på 5 procentpoint for alle receptpligtige lægemidler i Tyskland.
  • Indtjeningen vil blive positivt påvirket af salgsvækst, stordriftsfordele og lavere udgifter til forskning og udvikling på trods af vanskeligere markedsforhold, herunder effekten af inflationen. EBIT-marginen forventes at udgøre 13-15 % mod 10 % i 2022.

ALK's adm. direktør Carsten Hellmann siger: "2022 var endnu et år med tocifret vækst i omsætning og indtjening, og vi gjorde solide fremskridt vores strategi. Vi forventer fortsat vækst og højere indtjening i 2023 på trods af udfordrende markedsvilkår, herunder en engangsforhøjelse af rabatten i Tyskland og den nuværende inflation. Vi er godt rustet til at håndtere disse udfordringer. Vores forretningsmodel og markedspositioner er robuste, og udviklingen i markedet er til vores fordel. Vi vil fortsætte med at eksekvere vores strategi og presse på for forbedrede resultater i de kommende år."

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525

Presse: Maiken Riise Andersen, tlf. 5054 1434

Disse oplysninger er oplysninger, som ALK-Abelló A/S er forpligtet til at offentliggøre i henhold til EU's markedsmisbrugsforordning.

Audio cast

ALK afholder i dag kl. 14.00 (CET) en telekonference for investorer og analytikere, hvor ledelsen fremlægger resultater og forventninger. Telekonferencen audiocastes på , hvor den tilhørende præsentation vil være tilgængelig kort før start. Deltagere i telefonkonferencen bedes ringe ind senest kl. 13.55 (CET). Danske deltagere skal ringe på tlf. 7877 4197, mens internationale deltagere skal ringe på 183 eller . Benyt venligst følgende deltager-pinkode: 91630#

Om ALK

ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.700 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på .

 

Vedhæftede filer



EN
03/02/2023

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on ALK-ABELLO A/S

ABGSC Healthcare Research ... (+2)
  • ABGSC Healthcare Research
  • Morten Larsen
 PRESS RELEASE

Ordinær generalforsamling i ALK-Abelló A/S den 16. marts 2026

Ordinær generalforsamling i ALK-Abelló A/S den 16. marts 2026 Ordinær generalforsamling i ALK-Abelló A/S (ALKB:DC / Nasdaq Copenhagen: ALK B) finder sted mandag den 16. marts 2026 kl. 16.00 hos ALK-Abelló A/S, Bøge Allé 1, 2970 Hørsholm i henhold til vedhæftede indkaldelse med bestyrelsens fuldstændige forslag, som fremsættes på generalforsamlingen. ALK-Abelló A/S For yderligere oplysninger kontakt venligst:Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525Presse: Maiken Riise Andersen, tlf. 5054 1434 Om ALKALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fok...

 PRESS RELEASE

Annual General Meeting in ALK-Abelló A/S on 16 March 2026

Annual General Meeting in ALK-Abelló A/S on 16 March 2026 The Annual General Meeting of ALK-Abelló A/S (ALKB:DC / Nasdaq Copenhagen: ALK B) will take place on Monday, 16 March 2026 at 4:00 PM (CET) at ALK-Abelló A/S, Bøge Allé 1, 2970 Hørsholm, Denmark. The agenda of the meeting including the complete proposals from the Board of Directors to the AGM is attached. ALK-Abelló A/S For further information, contact: Investor Relations: Per Plotnikof, tel. , mobile Media: Maiken Riise Andersen, tel. About ALKALK is a global specialty pharmaceutical company focused on allergy. ALK's activiti...

ABGSC Healthcare Research ... (+2)
  • ABGSC Healthcare Research
  • Morten Larsen
 PRESS RELEASE

Henriette Mersebach fratræder som forskningsdirektør i ALK

Henriette Mersebach fratræder som forskningsdirektør i ALK ALK (ALKB:DC / Nasdaq Copenhagen: ALK B) har i dag meddelt, at Henriette Mersebach fratræder som Executive Vice President, Research and Development, og som medlem af direktionen med virkning fra 23. februar 2026. Det er aftalt, at hun bistår med overlevering efter behov. Efter gensidig aftale har den administrerende direktør, bestyrelsen og Henriette Mersebach aftalt, at nu er det rette tidspunkt at udpege en ny forskningsdirektør med en anden profil for at styrke ALK’s innovationsindsats under Allergy+-strategien. Formålet er at b...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch