ALMB ALM. BRAND AS

Alm. Brand A/S - Delårsrapport for 3. kvartal 2020

Alm. Brand A/S - Delårsrapport for 3. kvartal 2020

 4. november 2020

Selskabsmeddelelse nr. 42/2020

Delårsrapport for 3. kvartal 2020

  • Alm. Brands resultat for 3. kvartal 2020 blev et overskud på 302 mio. kr. før skat mod et overskud på 162 mio. kr. i samme kvartal 2019. Resultatet afspejler en fortsat tilfredsstillende udvikling i alle tre forretnings-områder.  
  • Den underliggende drift har udviklet sig positivt i kvartalet som følge af det løbende arbejde med forbedring af lønsomheden, herunder de foretagne forandringer i starten af året.
  • I løbet af sensommeren steg smittetrykket for Covid-19 igen, hvilket medførte begrænsninger i det generelle aktivitetsniveau i samfundet. Som følge heraf ses skadesbilledet efterfølgende på ny at være reduceret, hvilket isoleret set har bidraget positivt til koncernens samlede resultat. Ligeledes har udviklingen på de finansielle markeder bidraget positivt til investeringsresultatet.
  • I forbindelse med udsendelse af selskabsmeddelelse af nr. 40/2020 vedrørende salg af Banken og indgåelse af strategisk partnerskab med Sydbank opdaterede Alm. Brand sine forventninger til årets resultat til 700-750 mio. kr. før skat eksklusive afløbsresultat for den resterende del af året. De opdaterede forventninger fulgte af dels en opjustering på 100 mio. kr. af det forventede overskud før skat i Forsikring og dels samlede omkostninger relateret til salg og afvikling af Banken på i alt 200 mio. kr. Disse forventninger fastholdes.

Adm. direktør Rasmus Werner Nielsen udtaler:

”Det er et meget tilfredsstillende resultat, som er drevet af en positiv udvikling i den underliggende drift, herunder både initiativer til at forbedre indtjeningen og reducere omkostningsbasen. Det vidner om, at vi har leveret i et kvartal til trods for, at Covid-19 kaster en skygge over aktiviteten i vores samfund. Alt i alt tegner sig et billede af, at det arbejde, som vi satte igang i begyndelsen af året, bærer frugt.”

”Det positive resultat i koncernen giver Alm. Brand et godt afsæt til fortsat at styrke kundeoplevelsen, at implementere og eksekvere på de strategiske partnerskaber med Sydbank og VW Semler Finans Danmark, samt at videreføre den positive udvikling i den fortsættende forretning. Som koncern står vi i dag over for både spændende forandringer og udfordringer, som vil være med til at forme Alm. Brand i de kommende år.”

Alm. Brands resultat for 3. kvartal 2020 blev et overskud på 302 mio. kr. før skat mod et overskud på 162 mio. kr. i samme kvartal 2019. Resultatet afspejler en fortsat tilfredsstillende udvikling i alle tre forretningsområder samt gevinster på koncernens portefølje af investeringsaktiver i kølvandet af en positiv udvikling på de finansielle markeder.

Forsikring fik i 3. kvartal 2020 et forsikringsteknisk resultat på 210 mio. kr. mod 132 mio. kr. i 3. kvartal 2019. Den underliggende forretning udvikler sig fortsat positivt og der noteredes i kvartalet et bedre end forventet forløb for vejrlig og småskader samt et positivt afløbsresultat. Som følge af et stigende smittetal for Covid-19 og en deraf følgende reduktion i aktiviteten i samfundet er der modtaget færre skadesanmeldelser. Bruttopræmieindtægterne er på den anden side negativt påvirket af Covid-19 og steg 1,2 % til i alt 1.374 mio. kr., mens Combined Ratio eksklusive afløbsgevinster blev 86,6. Resultatet er alt i alt tilfredsstillende.

Resultatet i Pension blev i 3. kvartal 2020 et overskud på 30 mio. kr. før skat mod  21 mio. kr. i samme kvartal 2019. De løbende præmieindbetalinger viste en vækst på 2,1 % til 176 mio. kr. og engangsindbetalingerne faldt med 38,6 % til 148 mio. kr. Resultatudviklingen var positivt påvirket af såvel renteresultatet som investeringsafkastet af egenkapitalen og er tilfredsstillende og bedre end forventet.

Basisresultatet i Bank blev i 3. kvartal 2020 et overskud på 40 mio. kr. mod 21 mio. kr. i samme kvartal 2019. Resultatet var positivt påvirket af såvel højere netto rente- og gebyrindtægter som lavere omkostninger som følge af de tidligere på året gennemførte indtægts- og omkostningsinitiativer. Bankens resultat før skat for 3. kvartal 2020 blev et overskud på 52 mio. kr. mod 14 mio. kr. i samme kvartal 2019, hvilket er meget tilfredsstillende og bedre end forventet.

For perioden 1.-3. kvartal 2020 blev Alm. Brands samlede resultat et overskud på 706 mio. kr. mod et overskud på 532 mio. kr. i samme periode 2019. Resultatet svarer til en forrentning af egenkapitalen på 19,5 % p.a. før skat, hvilket er tilfredsstillende og bedre end forventet.

Kombinationen af de gennemførte interne forandringer og den eksterne påvirkning fra de afledte effekter af Covid-19 har krævet både evne og parathed til omstilling for at sikre bedst mulig eksekvering på koncernens strategi. Alm. Brand har under disse betingelser opnået resultatfremgang i alle tre forretningsben, hvilket har udmøntet sig i et overskud i Forsikring på 569 mio. kr. før skat mod 456 mio. kr. i samme periode af 2019, i Pension på 92 mio. kr. før skat mod 71 mio. kr. i samme periode af 2019 og i Bank på 87 mio. kr. før skat mod 45 mio. kr. i samme periode af 2019.

De gennemførte forandringer med henblik på at forløse det fulde potentiale af Alm. Brands strategi bidrager som forventet.

Forventninger til 2020

Alm. Brand forventer et resultat før skat på 700-750 mio. kr. for 2020 eksklusive afløbsresultat for årets sidste kvartal. Forventningerne er uændrede i forhold til selskabsmeddelelse nr. 40/2020 af 1. oktober 2020, hvor forventningerne blev ændret fra et tidligere niveau på 750-850 mio. kr. som følge af dels en opjustering på 100 mio. kr. af det forventede overskud før skat i Forsikring og dels samlede omkostninger relateret til salg og afvikling af Banken på i alt 200 mio. kr.

I forlængelse heraf forventer Alm. Brand et resultat for Forsikring i niveauet 800 mio. kr. før skat eksklusive afløbsresultat for 4. kvartal 2020 mod tidligere 700 mio. kr. før skat eksklusive afløbsresultat; for Pension løftes  forventningerne til et resultat i niveauet 110 mio. kr. før skat mod tidligere 100 mio. kr. og for Bank løftes  forventningerne til et resultat i niveauet 100 mio. kr. før skat indtil forventet closing mod tidligere 90 mio. kr. Øvrige aktiviteter forventes at give et negativt resultat på 260 mio. kr. før skat mod tidligere 60 mio. kr., heri indeholdt i alt 200 mio. kr. i omkostninger og hensættelser relateret til salg og afvikling af banken. Combined Ratio i Forsikring forventes for hele året at blive i niveauet 86 eksklusive afløbsresultat for 4. kvartal 2020.

Koncernens mål frem mod 2022

Alm. Brand introducerede i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2019 en række finansielle målsætninger for perioden frem mod 2022. Efter frasalg af Banken og indgåelse af den strategiske partnerskabsaftale med Sydbank er de finansielle målsætninger justeret. Ambitionen er herefter at opnå:

  • Vækst i løbende bruttopræmieindtægter i Forsikring på mere end 3 % i 2021 og 5 % i 2022.
  • En Combined Ratio i Forsikring på under 90 i 2022.
  • En bruttoomkostningsprocent i Forsikring i niveauet 16 % i 2022.
  • Årlig vækst i de løbende præmier i Pension på 7 %.

Efter salget af Banken aflejres en række omkostninger, der tidligere er afholdt af Banken, i Koncernen. Hovedparten af disse omkostninger vil blive afviklet i forlængelse af closing og den resterende del vil blive håndteret frem mod udgangen af 2022.

I tillæg til de finansielle målsætninger har Alm. Brand formuleret ikke-finansielle målsætninger vedrørende kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed. Målsætningen for kundetilfredshed udtrykt ved net promotor score er 70 og målsætningen for medarbejdertilfredshed er en score på 80, og disse forbliver uændrede.

Webcast og telekonference

Alm. Brand afholder telefonkonference (på dansk) for investorer og analytikere i dag, onsdag den 4. november 2020, kl. 11.00. Telefonkonferencen og præsentationen vil være tilgængelig via Alm. Brands investorhjemmeside:

Investorer og analytikere kan deltage på telefon: (Danmark) , (USA) samt (øvrig udland) 6.

Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:

Investorer og aktieanalytikere:                                

Direktør for Investor Relations                                                              Senior Investor Relations Officer

Lars Holm                                                                                                  Mikael Bo Larsen

mobil nr. 25 10 47 17                                                                             mobil nr. 51 43 80 02

                            

Presse:                                                                                              

Pressechef

Maria Lindeberg

mobil nr. 24 99 84 55

Vedhæftede filer

EN
04/11/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on ALM. BRAND AS

 PRESS RELEASE

Pre-silent newsletter ahead of Q1 2026 results

Pre-silent newsletter ahead of Q1 2026 results In this newsletter, Alm. Brand Group aims to disclose key trends and factors to give investors, analysts and other a better understanding of the company’s financial performance. On 28th April 2026, Alm. Brand will publish Q1 2026 results and host a conference call for investors and analysts. The conference call and presentation will be available on Alm. Brand Group’s investor website. Previous reports and presentations are available on . Premiums are well-diversified between Private and Commercial LinesIn general, Alm. Brand Group has a well...

 PRESS RELEASE

Alm. Brand Group achieves upgrade to ‘AAA’ ESG Rating from MSCI

Alm. Brand Group achieves upgrade to ‘AAA’ ESG Rating from MSCI Alm. Brand Group is pleased to announce that MSCI ESG Ratings has upgraded the Group’s ESG rating from ‘A’ to the highest possible ESG-rating of ‘AAA’, designating the company as an industry leader in environmental, social, and governance (ESG) performance. Corporate social responsibility is an integral part of Alm. Brand Group’s business model and core pillar of the Group’s overall strategy towards 2028. The upgraded rating reflects the collective efforts of the entire organization and reaffirms Alm. Brand Group’s commitment...

 PRESS RELEASE

Aktietilbagekøbsprogram i Alm. Brand A/S er afsluttet - transaktioner ...

Aktietilbagekøbsprogram i Alm. Brand A/S er afsluttet - transaktioner i uge 12 Alm. Brand A/S offentliggjorde i selskabsmeddelelse nr. 20/2025 et aktietilbagekøbsprogram på op til 835,2 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammet blev igangsat den 5. marts 2025. Aktietilbagekøbsprogrammet er nu afsluttet, hvor der i perioden op til ophøret er købt 49.040.879 egne aktier med en transaktionsværdi på ca. 835 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammet er sket i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 (MAR) og Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2016/1052, ogs...

 PRESS RELEASE

Alm. Brand A/S share buy-back program is concluded - transactions week...

Alm. Brand A/S share buy-back program is concluded - transactions week 12 On 5 March 2025, Alm. Brand A/S announced a share buy-back program of up to DKK 835.2 million, as described in company announcement no. 20/2025. The share buy-back program is now concluded, during which 49,040,879 own shares were purchased with a transaction value of approximately 835 million DKK. The program was carried out in accordance with the Regulation No 596/2014 of the European Parliament and Council of 16 April 2014 (MAR) and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052, also referred to as the Safe H...

 PRESS RELEASE

Alm. Brand A/S – Ordinær generalforsamling den 9. april 2026

Alm. Brand A/S – Ordinær generalforsamling den 9. april 2026 18. marts 2026Selskabsmeddelelse nr. 16/2026 Alm. Brand A/S – Ordinær generalforsamling den 9. april 2026 Med henvisning til oplysningsforpligtelserne for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Nasdaq Copenhagen A/S fremsendes vedhæftet indkaldelse inklusiv dagsorden og de fuldstændige forslag til den ordinære generalforsamling i Alm. Brand A/S torsdag den 9. april 2026. Kontakt Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til: Investorer og aktieanalytikere:                                Head of In...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch