ALMB ALM. BRAND AS

Alm. Brand A/S - Årsregnskabsmeddelelse 2020

Alm. Brand A/S - Årsregnskabsmeddelelse 2020

11. februar 2021

Selskabsmeddelelse nr. 2/2021

Årsregnskabsmeddelelse 2020

  • Alm. Brands samlede resultat af fortsættende aktiviteter i 2020 blev et overskud på 833 mio. kr. før skat mod et overskud på 553 mio. kr. før skat i 2019. Resultatet afspejler en fortsat tilfredsstillende udvikling på tværs af koncernens aktiviteter.  
  • Det forgangne år bød på store omvæltninger såvel udefra som affødt af de gennemførte forandringer i koncernen, herunder salget af koncernens bankaktiviteter og indgåelse af partnerskabsaftaler. Samlet set opnåede koncernen en stærk forretningsmæssig udvikling med afsæt i omstillingsparathed og effektiv eksekvering. Ligeledes bidrog udviklingen på de finansielle markeder positivt til investeringsresultatet.
  • Bestyrelsen indstiller, at der udbetales udbytte på 4,00 kr. pr. aktie for 2020 og 3,00 kr. pr. aktie for 2019.
  • Alm. Brand ser en fortsat positiv udvikling i 2021 med fokus på eksekvering i forhold til de indgåede partnerskaber samt styrkelse af kerneforretningen.  

Adm. direktør Rasmus Werner Nielsen udtaler:

”Jeg er meget tilfreds med det stærke resultat, som vi i dag har offentliggjort. Det seneste år har været forandringens år for Alm. Brand, og vi har udviklet os i et højt tempo. Udover at vi har måttet tilpasse os den nye virkelighed med Covid-19, så har salget af banken og etableringen af nye, tætte partnerskaber været det, der har kendetegnet 2020 og forvandlet vores forretning. Samtidig har kunderne haft brug for ro i maven om deres forsikringer i et år, hvor deres hverdag er blevet ændret markant, og vi har mødt dem på nye måder og nye tidspunkter. Jeg er derfor meget stolt af det engagement og den kæmpe indsats, som kollegaerne i hele koncernen har bidraget med. Vi er lykkes med at tage nogle vigtige skridt og vi har i dag et stærkere Alm. Brand end før”.

”Jeg ser frem til et nyt år, hvor vi skal arbejde endnu mere med at styrke kundeoplevelsen og den positive udvikling i forretningen. Der ligger en spændende opgave foran os blandt andet med at få det fulde udbytte af de nye partnerskaber. Det er jeg sikker på, at vi også vil lykkes med.”

Alm. Brands samlede resultat af fortsættende aktiviteter i 2020 blev et overskud på 833 mio. kr. før skat mod et overskud på 553 mio. kr. før skat i 2019. Resultatet for 2020 indeholdt særlige omkostninger til omstruktureringer og koncernomkostninger til udskillelse af Banken på 98 mio. kr. Resultatet for 2019 indeholdte særlige omkostninger på 64 mio. kr. primært relateret til omstrukturering. Resultatet for 2020 er meget tilfredsstillende.

Forsikring fik i 2020 et forsikringsteknisk resultat på 815 mio. kr. mod 570 mio. kr. i 2019. Resultatet afspejler en fortsat positiv udvikling i den underliggende forretning og et bedre end forventet forløb for både vejrligs- og storskader samt et positivt afløbsresultat. Forsikringsaktiviteten var i dele af året påvirket af Covid-19 med delvis nedlukning af samfundet. Dette gav sig udslag i forskelligrettede påvirkninger af resultatet, idet udgifterne til skadeserstatninger på den ene side ikke blev så høje som forventet, mens nysalget på den anden side blev vanskeligere og præmievæksten derfor lidt lavere end forventet. Combined Ratio eksklusive afløbsgevinster blev 87,2. Resultatet er meget tilfredsstillende.

Resultatet i Pension blev i 2020 et overskud på 112 mio. kr. før skat mod 96 mio. kr. eksklusive ekstraordinære omkostninger og skat i 2019. De samlede pensionsindbetalinger blev på 1.504 mio. kr. i 2020 mod 1.850 mio. kr. i 2019. Udviklingen dækker over en vækst i de løbende præmieindbetalinger på 2,0 % til 819 mio. kr. og en reduktion i engangsindbetalingerne til 685 mio. kr. mod 1.047 mio. kr. i 2019. Resultatet er tilfredsstillende, men væksten er lavere end forventet.

De gennemførte forandringer med henblik på at forløse det fulde potentiale af Alm. Brands strategi bidrog som forventet.

Udbytte

Bestyrelsen indstiller på baggrund af det opnåede resultat, at der udbetales et udbytte på 4,00 kr. pr. aktie for 2020. Det vil betyde, at Alm. Brand udlodder 616 mio. kr. for regnskabsåret 2020. Bestyrelsen indstiller endvidere, at det ikke udbetalte udbytte for regnskabsåret 2019 på 3,00 kr. ligeledes udbetales, således at der samlet udbetales et udbytte på 7,00 kr. pr. aktie i forlængelse af den planlagte generalforsamling i april 2021.

Alm. Brand vil efter udlodningen fortsat have en stærk kapitalisering med en solvensprocent på 317 %. Kapitalniveauet vurderes som tilstrækkeligt til at modstå meget alvorlige stress.

Forventninger til 2021

Alm. Brand forventer i 2021 et resultat før skat på 600-650 mio. kr. eksklusive afløbsgevinster og -tab

For Forsikring forventes et overskud på 575 mio. kr. før skat. Forventningen er baseret på en præmievækst på mere end 3 % og en hertil relateret stigning i erhvervelsesomkostninger hovedsageligt som følge af investeringer og provisioner afledt af samarbejdsaftalerne med Sydbank A/S og VW Semler Finans Danmark A/S. Hertil kommer  afholdelse af koncernomkostninger relaterede til den tidligere bankdrift på 50-75 mio. kr. Disse koncern-omkostninger forventes tilpasset frem mod udgangen af 2022, således at de vil afspejle de opgaver, der fremadrettet vil være i koncernen. I 2021 modsvares en del af disse koncernomkostninger af en betaling fra Sydbank. Omkostningsprocenten forventes derfor i 2021 at blive i niveauet 17-17,5 %.

Forventningen afspejler endvidere, at den fortsatte nedlukning af det danske samfund forventes at påvirke skadeforløbet positivt samt at der forventes en tilbagevenden til et gennemsnitsforløb for såvel vejrligs- som storskader. Combined Ratio eksklusive afløbsresultat forventes at blive i niveauet 90.

For Pension forventes et overskud på 100 mio. kr. før skat og en vækst i de løbende præmieindbetalinger på 3-4%.

For øvrige aktiviteter forventes et underskud på 50 mio. kr. før skat, heri inkluderet et mindre positivt bidrag fra den tilbageværende pantebrevs- og inkassoportefølje samt en mindre beholdning af unoterede aktier.

De finansielle forventninger er baseret på en fortsættelse af et lavt renteniveau i 2021. Koncernen har en betydelig portefølje af investeringsaktiver og et fortsat lavt renteniveau påvirker derfor alle koncernens forretningsområder.

Koncernens mål frem mod 2022

Alm. Brand har sat en række finansielle målsætninger for perioden frem mod 2022. For Forsikring fastholdes de tidligere udmeldte målsætninger, men for Pension justeres vækstmålsætningen (tidligere 7 %) og afspejler bortfaldet af distribution gennem Alm. Brand Bank. Ambitionen i 2022 er herefter at opnå en:

  • Vækst i løbende bruttopræmieindtægter i Forsikring på 5 %.
  • Combined Ratio i Forsikring på under 90.
  • Bruttoomkostningsprocent i Forsikring i niveauet 16.
  • Vækst i de løbende præmier i Pension på 4-5 %.

I tillæg til de finansielle målsætninger har Alm. Brand formuleret ikke-finansielle målsætninger vedrørende kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed. Målsætningen for kundetilfredshed udtrykt ved net promotor score er 70 og målsætningen for medarbejdertilfredshed er en score på 80, og disse forbliver uændrede.

Efter salget af Banken og indgåelsen af partnerskabsaftalerne vil Alm. Brand genbesøge den samlede strategi for koncernen. Der vil således i år blive igangsat en proces om strategi og fremtidig kurs efter 2022.

Webcast og telekonference

Alm. Brand afholder telefonkonference på engelsk for investorer og analytikere i dag, torsdag den 11. februar 2021, kl. 13.00. Telefonkonferencen og præsentationen vil være tilgængelig via Alm. Brands investorhjemmeside

Følgende numre kan benyttes af investorer og analytikere:

Danmark:

USA:

Øvrig udland: 8

Link til webcast:

Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:

Investorer og aktieanalytikere:                                

Direktør for Investor Relations                                                              Senior Investor Relations Officer

Lars Holm                                                                                                  Mikael Bo Larsen

mobil nr. 25 10 47 17                                                                             mobil nr. 51 43 80 02

                            

Presse:                                                                                              

Pressechef

Maria Lindeberg

mobil nr. 24 99 84 55

 

Vedhæftede filer



EN
11/02/2021

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on ALM. BRAND AS

 PRESS RELEASE

Alm. Brand A/S - Ugentlig rapportering om aktietilbagekøb

Alm. Brand A/S - Ugentlig rapportering om aktietilbagekøb Aktietilbagekøbsprogram i Alm. Brand A/S  Transaktioner 21. juli 2025 – 25. juli 2025Alm. Brand A/S offentliggjorde i selskabsmeddelelse nr. 21/2025 et aktietilbagekøbsprogram på op til 835,2 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammet blev igangsat den 5. marts 2025. Aktietilbagekøbsprogrammet sker i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 (MAR) og Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2016/1052, også kaldet “Safe Harbour”-reglerne. Under aktietilbagekøbsprogrammet er der i uge 30 gennemført...

 PRESS RELEASE

Alm. Brand A/S – Weekly report on share buybacks

Alm. Brand A/S – Weekly report on share buybacks Alm. Brand A/S share buy-back program Transactions during 21 July 2025 – 25 July 2025On 5 March 2025, Alm. Brand A/S announced a share buy-back program of up to DKK 835.2 million, as described in company announcement no. 21/2025. The program is carried out in accordance with the Regulation No 596/2014 of the European Parliament and Council of 16 April 2014 (MAR) and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052, also referred to as the Safe Harbour Regulations. The following transactions were made under the share buy-back program duri...

 PRESS RELEASE

Alm. Brand - Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståen...

Alm. Brand - Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med Alm. Brand A/S aktier Alm. Brand - Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med Alm. Brand A/S aktier I henhold til EU-forordning 596/2014 artikel 19 skal Alm. Brand A/S hermed indberette oplysninger om ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med Alm. Brand A/S aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til disse aktier. Se vedhæftede indberetning. KontaktMads Thinggaard - Head of IR, Rating & ESG Reporting – tlf. nr. 2025 5469 Vedhæ...

 PRESS RELEASE

Alm. Brand – Report on trading in Alm. Brand A/S shares by executives ...

Alm. Brand – Report on trading in Alm. Brand A/S shares by executives and their related parties Alm. Brand – Report on trading in Alm. Brand A/S shares by executives and their related parties Pursuant to article 19 of the EU Regulation 596/2014 and Alm. Brand A/S is required to publish information on trading in shares in Alm. Brand A/S or other securities related to these shares by executives and their related parties. Please see attached report. Contact Please direct any questions regarding this announcement to: Mads Thinggaard - Head of IR, Rating & ESG Reporting - mobile no. ...

 PRESS RELEASE

Alm. Brand - Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståen...

Alm. Brand - Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med Alm. Brand A/S aktier Alm. Brand - Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med Alm. Brand A/S aktier I henhold til EU-forordning 596/2014 artikel 19 skal Alm. Brand A/S hermed indberette oplysninger om ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med Alm. Brand A/S aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til disse aktier. Se vedhæftede indberetning. KontaktMads Thinggaard - Head of IR, Rating & ESG Reporting – tlf. nr. 2025 5469 Vedhæ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch