ALMB ALM. BRAND AS

Correction: Alm. Brand A/S - Delårsrapport for andet kvartal 2020

Correction: Alm. Brand A/S - Delårsrapport for andet kvartal 2020

 

20. august 2020

Selskabsmeddelelse nr. 35/2020

Delårsrapport for andet kvartal 2020

  • Meget tilfredsstillende resultatudvikling i andet kvartal 2020 med et overskud før skat på 371 mio.kr. mod 145 mio.kr. i andet kvartal 2019. Positive bidrag fra både de enkelte forretningsområder og koncernens beholdning af investeringsaktiver.
  • Samlet har Alm. Brand navigeret godt gennem den særlige situation foranlediget af Covid-19 og har med afsæt heri accelereret udviklingen af digitale kundevendte løsninger.   
  • Implementeringen af de udmeldte forandringer i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet forløber fortsat planmæssigt og de ambitiøse finansielle målsætninger for vækst og lønsomhed frem mod 2022 fastholdes.

Adm. direktør Rasmus Werner Nielsen udtaler:

”Vi leverer et stærkt kvartalsresultat. Alle tre forretningsben – forsikring, pension og bank – er kommet godt i mål i et kvartal, hvor den usædvanlige Covid-19-situation fortsat har sat sit præg. Når vi kigger tilbage på det seneste halvår, tegner der sig et billede af, at effekten af Covid-19 samlet set har været neutral. Forsikringsresultatet er positivt påvirket af færre og mindre skader, mens vi i første kvartal hensatte til et potentielt tab i bankforretningen afledt af Covid-19.”

”Den helt specielle periode medførte en ekstraordinær indsats for at hjælpe de mange kunder, der især havde brug for os i forbindelse med afbrudte ferier og aflysninger. Samtidig oplevede vi, at kundernes nye hverdagsrutiner under nedlukningen med hjemmearbejde og mindre transport gav udslag i færre skader på bil og indbo. Vi forventer, at skadeudviklingen vil normalisere sig yderligere de kommende måneder, og vi ser fortsat ikke kunder i banken, der har økonomiske problemer i forlængelse af Covid-19. Der er dog stadig stor usikkerhed i forhold til den økonomiske udvikling.”

”Vores stærke kvartalsregnskab vidner om, at de tiltag, vi satte i søen i begyndelsen af året, nu viser resultater. Vi fortsætter med at eksekvere målrettet på planen – senest med vores nye partnerskab med Danmarks største bilforhandlernetværk i Semler Gruppen som et godt eksempel på initiativer, der bidrager til at styrke vores position i fremtiden. Vi får adgang til at levere bilforsikringer i en dyb digital integration, der både skaber helt nye kundeoplevelser og samtidig skaber ny vækst i Alm. Brand. Vi forventer os meget af den type partnerskaber og ser dem som en væsentlig del af vores fremtidige forretningsmodel.”

Alm. Brands resultat for andet kvartal 2020 blev et overskud på 371 mio.kr. før skat mod et overskud på 145 mio.kr. i samme kvartal 2019. Resultatet afspejler en meget tilfredsstillende udvikling i alle tre forretningsområder, herunder i særdeleshed i Forsikring. Kvartalets resultatudvikling er tillige påvirket af en styrket tillid til at samfundsøkonomien hurtigt kommer tilbage i en positiv udvikling, hvilket har betydet  positive finansielle markeder og gevinster på koncernens portefølje af investeringsaktiver.

Forsikring fik i andet kvartal 2020 et forsikringsteknisk resultat på 237 mio.kr. mod 135 mio.kr. i andet kvartal 2019. Resultatet afspejler en fortsat positiv udvikling i den underliggende forretning, herunder en mindre positiv effekt som følge af Covid-19 og deraf følgende færre skadesanmeldelser, og et bedre end forventet forløb for vejrlig og storskader samt et positivt afløbsresultat. Bruttopræmieindtægterne steg 1,6 % til i alt 1.358 mio.kr. og Combined Ratio eksklusive afløbsgevinster blev 85,3. Resultatet er meget tilfredsstillende og bedre end forventet.

Resultatet i Pension blev i andet kvartal 2020 et overskud på 30 mio.kr. før skat mod 21 mio.kr. i andet kvartal 2019. De løbende præmieindbetalinger viste en vækst på 1,7 % til 175 mio.kr. og engangsindbetalingerne faldt med 15,7 % til 186 mio.kr. Resultatet er tilfredsstillende og som forventet.

Basisresultatet i Bank blev i andet kvartal 2020 et overskud på 43 mio.kr. før skat mod 15 mio.kr. i samme kvartal 2019. Resultatet var positivt påvirket af såvel højere netto rente- og gebyrindtægter som lavere omkostninger som følge af de tidligere på året gennemførte indtægts- og omkostningsinitiativer. Bankens resultat før skat for andet kvartal 2020 blev et overskud på ligeledes 43 mio.kr, og den underliggende udvikling er tilfredsstillende og som forventet.

For første halvår 2020 blev Alm. Brands samlede resultat et overskud på 404 mio.kr. mod et overskud på 370 mio.kr. i samme periode 2019. Resultatet svarer til en forrentning af egenkapitalen på 17,1 % p.a. før skat, hvilket er tilfredsstillende og bedre end forventet.

Alle tre forretningsområder har haft en tilfredsstillende udvikling i et halvår, der har stillet store krav til omstillingsevne og eksekvering. Forsikring gav et overskud på 334 mio.kr. før skat mod 317 mio.kr. i første halvår 2019, Pension gav et overskud på 62 mio.kr. før skat mod 50 mio.kr. i første halvår 2019 og Bank gav et overskud på 35 mio.kr. før skat mod 31 mio.kr. i første halvår 2019.

Samlet ses de gennemførte forandringer med henblik på at forløse det fulde potentiale af Alm. Brands strategi at bidrage som forventet. 

Forventninger til 2020

Alm. Brand forventer et resultat før skat på 750-850 mio.kr. for 2020 eksklusive afløbsresultat for de kommende to kvartaler. Forventningerne er uændrede i forhold til selskabsmeddelelse nr. 32/2020 af 31. juli 2020, hvor forventningerne blev opjusteret fra et tidligere niveau på 550-700 mio.kr.

Koncernen har i andet kvartal 2020 opnået et meget tilfredsstillende resultat, heri inkluderet effekterne af de gennemførte forandringer med henblik på at forløse det fulde potentiale af Alm. Brands strategi.

I forlængelse heraf ændrer Alm. Brand sine forventninger til et resultat for Forsikring i niveauet 700 mio.kr. før skat eksklusive afløbsresultat for andet halvår 2020 mod tidligere 500 mio.kr. før skat eksklusive afløbsresultat; for Pension fastholdes forventningerne til et resultat i niveauet 100 mio.kr. før skat og for Bank ændres forventningerne til et resultat i niveauet 90 mio.kr. før skat mod tidligere 80 mio.kr. før skat. Øvrige aktiviteter forventes at give et negativt resultat i niveauet 60 mio.kr. før skat. Combined Ratio forventes for hele året at blive i niveauet 87-88.

Udfaldsrummet for forventningerne afspejler en fortsat større usikkerhed end normalt som følge af de af Covid-19 afledte effekter på især investeringsresultat og nedskrivninger på udlån.

Koncernens mål for 2022

Alm. Brand introducerede i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2019 tillige en række finansielle målsætninger omhandlende perioden frem mod 2022. Desuagtet den aktuelt ekstraordinære situation afledt af Covid-19’s effekter på samfundsøkonomien fastholder Alm. Brand de udmeldte finansielle målsætninger. Ambitionen er således at opnå:

  • En positiv vækst i Forsikring defineret som en gennemsnitlig årlig stigning i løbende præmieindbetalinger på 3 %.
  • En forbedret indtjening i Forsikring udtrykt ved en Combined Ratio på under 90 % og en bruttoomkostningsprocent i niveauet 16 %.
  • En forbedret indtjening i Bank udtrykt ved en forrentning af egenkapitalen på min. 10 % før afskrivninger på kunderelationer og skat.
  • En årlig vækst i de løbende præmieindbetalinger i Pension på gennemsnitligt 7 %.

I tillæg til de finansielle målsætninger har Alm. Brand formuleret ikke-finansielle målsætninger vedrørende kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed. Målsætningen for kundetilfredshed udtrykt ved net promotor score er 70 og målsætningen for medarbejdertilfredshed er en score på 80.

Webcast og telekonference

Alm. Brand afholder  telekonference for investorer og analytikere i dag, torsdag den 20. august 2020 kl. 14.30. Telefonkonferencen og præsentation vil være tilgængelig via Alm. Brands investorhjemmeside: :

Investorer og analytikere kan deltage på telefon: (Danmark) , (USA) samt (øvrige udland) 9.

Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:

Adm. direktør

Rasmus Werner Nielsen

tlf. nr. 35 47 79 07

Investorer og aktieanalytikere:                                                      

Direktør for Investor Relations

Lars Holm

mobil nr. 25 10 47 17

Senior Investor Relations Officer                                                                               

Mikael Bo Larsen                                                                                                             

mobil nr. 51 43 80 02                                                                                                      

Presse:

Kommunikationsdirektør

Claus Kappel Christensen

mobil nr. 25 24 89 93

 

Vedhæftede filer

EN
20/08/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on ALM. BRAND AS

 PRESS RELEASE

Consensus estimates ahead of Q1 2026

Consensus estimates ahead of Q1 2026 Alm. Brand Group hereby publish consensus estimates prior to the announcement of the Q1 results. Consensus estimates are also available via: Conference Call Alm. Brand Group will report its Q1 2026 results on 28 April at 07:30 CEST and host a conference call with management at 11:00 CEST on the day of release. Dial in for analysts and investors (Conference ID: 177147878): Denmark: UK: 4 USA: Contact Please direct any questions regarding this announcement to: Investors and equity analysts:                  Mads Thinggaard - Head of Invest...

 PRESS RELEASE

ALM. BRAND TIER-2 BONDS

ALM. BRAND TIER-2 BONDS FIXING OF COUPON FROM 14 April 2026 Interest coupon for the period 14.04.2026 - 14.07.2026: DK0030487806, (Tier 2), maturity 2031, 3 months CIBOR; 2.1067% + 1.50% = 3.6067% p.a. Contact Please direct any questions regarding this announcement to: Investors and equity analysts: Head of Investor Relations and ESG Mads Thinggaard Mobile no. Attachment

 PRESS RELEASE

ALM. BRAND TIER-1 BONDS

ALM. BRAND TIER-1 BONDS FIXING OF COUPON FROM 12 April 2026  Interest coupon for the period 12.04.2026 - 12.07.2026: DK0030497953, (RT1), 3 months CIBOR; 2.11% +3.40%: 5.51% p.a. Contact Please direct any questions regarding this announcement to: Investors and equity analysts: Head of Investor Relations and ESG Mads Thinggaard Mobile no.   Attachment

 PRESS RELEASE

Alm. Brand A/S - Resultat af ordinær generalforsamling den 9. april 20...

Alm. Brand A/S - Resultat af ordinær generalforsamling den 9. april 2026 Alm. Brand A/S har dags dato afholdt ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen blev gennemført i overensstemmelse med den fremlagte dagsorden og de af bestyrelsen fremlagte fuldstændige forslag. Årsrapporten for 2025 blev godkendt, og der blev meddelt decharge til bestyrelse og direktion. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at udbetale udbytte på 0,66 kr. pr. aktie for 2025 svarende til i alt 933 mio. kr. Det resterende overskud overføres til selskabets frie reserver. Vederlagsrapporten for 2025 ...

 PRESS RELEASE

Alm. Brand A/S – Results of the annual general meeting held on 9 April...

Alm. Brand A/S – Results of the annual general meeting held on 9 April 2026 The annual general meeting of Alm. Brand A/S was held today. The general meeting was conducted in accordance with the agenda and the complete proposals submitted by the Board of Directors. The annual report for 2025 was approved, and discharge was granted to the Board of Directors and the Executive Management. The shareholders adopted the proposal submitted by the Board of Directors that a dividend of DKK 0.66 per share be paid in respect of 2025 for a total dividend payout of DKK 933 million. The remaining profit...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch