BO Bang & Olufsen A/S B

Delårsrapport for Q3 2022/23: Bang & Olufsen: Q3 betydeligt påvirket af COVID-19 i Kina

Delårsrapport for Q3 2022/23: Bang & Olufsen: Q3 betydeligt påvirket af COVID-19 i Kina

Selskabet havde et omsætningsfald på 18% (20% i lokale valutaer) i tredje kvartal af regnskabsåret 2022/23. Dette skyldtes primært et lavere salg end forventet i Kina, hvilket påvirkede indtjeningen i en negativ retning. Omsætningen faldt 65% i Kina og førte til en justering af forventningerne til regnskabsåret 2022/23, som blev offentliggjort den 17. marts 2023. Da Kina ændrede sin COVID-19-politik i december, steg antallet af smittede markant i landet, hvilket påvirkede forbrugeradfærden og efterspørgslen negativt igennem hele kvartalet. Den globale makroøkonomiske usikkerhed fortsatte desuden, og mange af selskabets retailpartnere var tilbageholdende med at fylde varelagrene, særligt i EMEA-regionen.

Til trods for denne modvind havde Bang & Olufsen god fremgang med sine strategiske prioriteter i kvartalet. Selskabets egne butikker klarede sig bedre end andre salgskanaler i alle tre regioner, Win City-konceptet i London leverede fortsat stærke væksttal, og kundebasen voksede yderligere i dette kvartal. Selskabet annoncerede også de første ’Atelier Editions’ af den prisvindende hovedtelefon Beoplay EX, en limited edition-kollektion i farven limegrøn.

I tredje kvartal var bruttomarginen 43,6% i forhold til 44,0% sidste år til trods for et ændret produktmix hen imod kategorier med en lavere margin. EBIT-marginen før særlige poster var stærkt påvirket af selskabets resultat i Kina og lå på -6,8% (Q3 21/22: 0,7%). De frie pengestrømme var på DKK 33 mio. (Q3 21/22: DKK -14 mio.), drevet af en positiv udvikling i arbejdskapitalen. Like-for-like sell-out faldt med 4% i tredje kvartal primært på grund af den lave efterspørgsel i Kina. I EMEA-regionen var der et mindre fald, hvorimod der fortsat var vækst i Americas-regionen.

Adm. direktør Kristian Teär udtaler:



”Vi er ikke tilfredse med resultaterne i dette kvartal. COVID-19-udviklingen i Kina påvirkede vores performance betydeligt, og vores forhandlere i EMEA-regionen var tilbageholdende med at fylde varelagrene på grund af den makroøkonomiske situation. Til trods for disse udfordrende eksterne faktorer har vi oplevet robust kundeefterspørgsel på de fleste markeder og forbedret vores frie pengestrømme, og vi forventer, at situationen i Kina begynder at normalisere sig.”

”Vi fortsatte vores transformation, og der har været god fremdrift med vores strategiske prioriteter. Vores Win City-koncept leverede igen gode resultater, vi fik flere kunder, og vores nye partnerskab med Ferrari vil hjælpe os med at øge brandkendskabet. Vi fortsætter med at eksekvere i tråd med vores strategi, men på grund af den store usikkerhed i verden, vi vil gradvist indfase vores investeringer.”

Finansielle highlights for Q3 2022/23

  • Omsætningen faldt med 18% (20% i lokale valutaer) i tredje kvartal. Salget i Kina faldt betydeligt som et resultat af, at landets COVID-19-politik blev ændret i december. Kvartalet blev også påvirket af den makroøkonomiske usikkerhed, og vores retailpartnere i EMEA-regionen var fortsat tilbageholdende med at fylde deres varelagre.
  • Bruttomarginen lå på 43,6% i forhold til 44,0% sidste år. Et ændret produktmix hen imod kategorier med lavere margin blev delvist udlignet af forbedrede marginer i kategorierne Staged og Flexible Living.
  • EBIT før særlige poster var DKK -43 mio. (Q3 21/22: DKK 6 mio.), hvilket svarer til en EBIT-margin før særlige poster på -6,8% (Q3 21/22: 0,7%). Særlige poster udgjorde DKK -15 mio., især på grund af en hensættelse til afskedigelser. Selskabet iværksatte i februar en reorganisering som led i den fortsatte indsats for at skabe balance mellem de strategiske investeringer og samtidigt sikre en lav omkostningsbase.
  • EBIT og EBIT-marginen var på henholdsvis DKK -58 mio. og -9,1% (Q3 21/22: DKK 1 mio. og 0,1%).        
  • Periodens resultat var et underskud på DKK 55 mio. (Q3 21/22: et underskud på DKK 16 mio.).
  • De frie pengestrømme udgjorde DKK 33 mio. (Q3 21/22: DKK -14 mio.), drevet af en positiv udvikling i arbejdskapitalen.
  • Den tilgængelige likviditet var DKK 208 mio. (Q2 22/23: DKK 187 mio.).

Fremdrift på strategiske initiativer

  • Selskabet fortsatte sine bestræbelser på at øge kendskabet til B&O-brandet, tiltrække nye kunder og øge det gennemsnitlige antal B&O-produkter ejet af hver kunde, og kundebasen steg med 5%, mens antallet af kunder, der ejede to eller flere B&O-produkter steg med 3%.
  • Americas-regionen leverede positiv sell-out-vækst. I tredje kvartal åbnede der desuden en partner-ejet butik i Orlando, Florida, som er et attraktivt område på grund af det store antal af såkaldte Very High Net Worth Individuals (VHNWIer).
  • Selskabets Win City-koncepter klarede sig godt og leverede gode resultater i både London og Paris.
  • Selskabet lancererede de første ’Atelier Editions’ af den prisvindende hovedtelefon Beoplay EX, en limited edition-kollektion i farven limegrøn.
  • Et nyt partnerskab med Scuderia Ferrari for Formel 1-sæsonen 2023 blev offentliggjort i februar og det nye partnerskab kom godt fra start.

Forventninger til 2022/23

Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 22.07 af den 17. marts 2023, hvor selskabet justerede forventningerne til regnskabsåret 2022/23 på grund af et lavere salg end forventet i Kina. På nuværende tidspunkt har selskabet følgende forventninger:

  • Omsætningsvækst (i lokale valutaer):
-9% til -3%



  • EBIT-margin før særlige poster:
-4% til -1%
  • Frie pengestrømme (DKK):
-100 mio. til 0 mio.

Hvad angår forbrugertillid, er forventningerne til 2022/23 behæftet med usædvanlig høj usikkerhed på grund af høj inflation, stigende renter og krigen i Ukraine, som tilsammen har øget risikoen for en recession.

For yderligere oplysninger om forventninger og forudsætninger henvises der til delårsrapporten for 9M 2022/23.

Konferenceopkald for analytikere og investorer

Selskabet afholder en webcast den 13. april 2023 kl. 10:00 CEST, hvor resultatudviklingen for Q3 2022/23 vil blive præsenteret.

Webcasten kan tilgås via

For at deltage i Q&A kan følgende telefonnumre anvendes:

DK:

UK:

US:

PIN: 193621

For yderligere information, kontakt venligst:

Cristina Rønde Hefting

Investor Relations

Tlf.:

Jens Bjørnkjær Gamborg

Global Sustainability and Communications

Tlf.:

 

Vedhæftede filer



EN
13/04/2023

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Bang & Olufsen A/S B

 PRESS RELEASE

Major Shareholder Announcement

Major Shareholder Announcement Bang & Olufsen A/S has, pursuant to the Danish Capital Markets Act, received a major shareholder notification from UBS Group AG.   As per 10 February 2026, UBS Group AG’s holding of shares and voting rights pursuant to section 38 of the Danish Capital Markets Act, as well as other financial instruments pursuant to section 39(2), was below 5 percent of the total share capital and voting rights in Bang & Olufsen A/S.   As of 10 February 2026, UBS Group AG held a total of 6,949,805 shares and voting rights in Bang & Olufsen A/S, corresponding to 4.72 percent of...

 PRESS RELEASE

Change of Board of Directors – new employee elected member

Change of Board of Directors – new employee elected member Bang & Olufsen A/S today announces that Kresten Bjørn Krab-Bjerre will become new employee elected member of the Board of Directors as of 29 January 2026. Kresten Bjørn Krab-Bjerre is succeeding Andra Gavrilescu, who is stepping down as employee-elected member of the Board of Directors. Chair of the Board of Directors, Juha Christensen comments: “I would like to thank Andra Gavrilescu for her time and contribution as a member of the board and to welcome Kresten Bjørn Krab-Bjerre to the Board of Directors.” For further information...

 PRESS RELEASE

Bang & Olufsen A/S - Transactions in connection with share buyback pro...

Bang & Olufsen A/S - Transactions in connection with share buyback programme to hedge the company’s share-based incentive programmes On 15 August 2025, Bang & Olufsen initiated a share buyback programme with the purpose of hedging the company’s share-based long-term incentive programmes in accordance with EU Commission Regulation No. 596/2014 of the European Parliament and Council of 16 April 2014 (MAR) and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052 of 8 March 2016 (the “Safe Harbour Regulation”). Under the share buyback programme, which runs from 15 August 2025 and will end no lat...

 PRESS RELEASE

Bang & Olufsen A/S - Share buyback programme to hedge the company’s sh...

Bang & Olufsen A/S - Share buyback programme to hedge the company’s share-based incentive programmes completed On 15 August 2025, Bang & Olufsen announced the initiation of a share buyback programme with the purpose of hedging the company’s share-based long-term incentive programmes. The Company has assessed its share-based incentive programmes. and based on current coverage, the programme can now be discontinued. The company's share buyback programme has been executed in accordance with EU Commission Regulation No. 596/2014 of the European Parliament and Council of 16 April 2014 (MA...

 PRESS RELEASE

Bang & Olufsen interim report for H1 2025/26: Q2 2025/26 marked Bang &...

Bang & Olufsen interim report for H1 2025/26: Q2 2025/26 marked Bang & Olufsen’s 100-year anniversary Q2 (September - November 2025) marked Bang & Olufsen’s 100-year anniversary, which was celebrated with special events and brand campaigns around the world. Group revenue in local currencies declined by 1.2%, while the branded channels reported growth of 5.4% in local currencies. The gross margin was 57.9%, an increase from 53.7% last year, with record-high margin generated in product sales. Like-for-like sell-out increased by 7%, with strong traction from the Win Cities of 19% sell-out grow...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch