BLVIS A Blue Vision A

Blue Vision A/S – Implementering af strategiplanen ved investeringstarget Reponex Pharmaceuticals A/S 

Blue Vision A/S – Implementering af strategiplanen ved investeringstarget Reponex Pharmaceuticals A/S 

Dato: 19. oktober 2021

Årets meddelelse nr.: 20



Blue Vision A/S oplyste senest ved delårsrapport offentliggjort den 30. august 2021, at ledelsen har et særligt fokus på at udarbejde og implementere en strategi- og investeringsplan. Den overordnede målsætning er at skabe et fremadrettet værdiskabende og holdbart fundament for Blue Vision A/S som fortsat børsnoteret selskab. 

Blue Vision A/S’ ledelse har derfor i den forgangne tid foretaget en række sonderinger og har fundet, at en erhvervelse af Reponex Pharmaceuticals A/S, (cvr.nr. 30082346, Slotsmarken 12, 1.th., DK-2970 Hørsholm) er en oplagt måde, hvorpå Blue Vision A/S bedst kan sikre en langsigtet værditilvækst for vores aktionærer. Samtidig vil erhvervelsen bibringe en højt udviklet og solid ledelses- og forretningsstruktur til Blue Vision A/S.

Om Reponex

Reponex Pharmaceuticals A/S (”Reponex”) er en klinisk-fase biofarmaceutisk virksomhed, der beskæftiger sig med udviklingen af nye, effektive behandlinger mod sygdomme, der har en betydelig indvirkning på patienter og samfundet, og mod hvilke der i dag ikke findes en behandling, eller hvor der er behov for bedre behandling.

Reponex’ værdiskabende forretningsmodel er karakteriseret ved selskabets bærende platform, som fører de kliniske programmer frem til et klinisk stadie, hvor der med relevante og gennemprøvede data kan påvises dokumentation for lægemiddelkandidaternes virkning.

Reponex’ lægemiddeludvikling er baseret på repositionering af etablerede API'er (aktive farmaceutiske ingredienser) til nye indikationer, nye administrationsveje og kombinationer med andre API'er. Den kliniske udvikling sker i et tæt integreret samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner og universitetshospitaler, som parallelt opnår et forsknings- og publiceringsmæssigt spinoff.

Der henvises til Reponex’ egen præsentation vedhæftet som bilag 1 (dansk) og bilag 2 (engelsk). 

Reponex har over 180 aktionærer, hvoraf den største aktionær Biopharma Holding ApS besidder ca. 22 % af aktiekapitalen. Reponex gennemførte i juni 2021 en kapitalforhøjelse alene blandt selskabets egne aktionærer på ca. 25 mio. kr., hvorved selskabet understøttede kapitalbehovet inklusive planlagte kliniske aktiviteter for de næste 12 til 18 måneder. Kapitaliseringen og adgang til yderligere kapital qua Blue Vision A/S’ platform og tilgodehavendet i Portinho S.A. med hovedstol på 71,3 mio. kr. vil forventeligt cementere Reponex’ styrke til at drive de forskellige lægemiddelkandidater længere frem i de kliniske faser og derved optimere værdipotentialet. Reponex har ingen rentebærende gæld. 

Som investeringsobjekt, har Blue Vision A/S’ ledelse især haft fokus på: 

  • Reponex’ sympatiske mission og vision om at udvikle nye - eller bedre - effektive behandlinger til glæde for patienter såvel som samfund.
  • Reponex’ lægemiddel-kandidater og diversitet, samt udviklingsstadierne af de forskellige lægemiddelkandidater, patentrettigheder og det potentielle patientgrundlag.
  • Reponex’ nuværende organisations- og forretningsstruktur, herunder agilitet, HR kapacitet og ressourcer internt og eksternt samt den foreliggende strategiplan for Reponex. Reponex’ væsentligste kliniske arbejde er outsourcet.
  • Reponex’ samlede vækstpotentiale og attraktive risiko-afkast profil.

Bestyrelsen i Reponex har tilkendegivet, at de vil se positivt på et købstilbud fra Blue Vision A/S. 

Transaktionsbetingelser

Den første forudsætning for, at den planlagte investeringsstrategi kan gennemføres er, at Blue Vision A/S’ aktionærer på en kommende ekstraordinær generalforsamling tiltræder dette, herunder at bestyrelsen opnår de nødvendige bemyndigelser til at foretage kapitalforhøjelsen. 

Der vil således ske indkaldelse hertil, hvori rammerne for transaktionen nærmere vil blive beskrevet, ligesom det også vil fremgå, at Blue Vision A/S har ladet en vurderingsrapport udarbejde om Reponex af en af Blue Vision A/S udpeget global, uvildig og ekstern rådgiver, Baker Tilly Corporate Finance P/S, som bl.a. har speciale indenfor biopharma.

Rådgivere

Blue Vision A/S er og vil fremadrettet i strategiprocessen, og den eventuelle transaktionsproces, være bistået af rådgivning fra en række aktører, herunder primært:

Baker Tilly Corporate Finance P/S

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Adv. Caspar Rose, Rose Advokater

Adv. Søren Theilgaard, Theilgaard Law 

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til direktør Jeanette Borg på telefon eller per e-mail .

Med venlig hilsen 

Blue Vision A/S 

På bestyrelsens vegne

Vedhæftede filer



EN
19/10/2021

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Blue Vision A

 PRESS RELEASE

Finans Kalender for 2026

Finans Kalender for 2026 3. februar 2026 Pressemeddelelse  Pharma Equity GroupFinans Kalender for 2026 4. martsFrist for aktionærforslag - Ordinær generalforsamling 18. marts Årsrapport 2025 16. aprilOrdinær generalforsamling 14. augustDelårsrapport – for halvåret, der sluttede 30. juni 2026  Kontaktperson – Investor Relations På selskabets hjemmeside kan yderligere information og alle offentliggjorte meddelelser findes. Henvendelser vedrørende Investor Relations og aktiemarkedet kan rettes til: Christian Henrik Tange, CEO, Telefon: E-mail: . Om Pharma Equity Group A/S Pharma Equity...

 PRESS RELEASE

2026 Financial Calendar

2026 Financial Calendar 3 February 2026 News Release  Pharma Equity Group2026 Financial Calendar ​March 4Deadline for shareholder proposals - Annual General meeting​ ​March 18 ​Annual Report 2025​ April 16Annual General Meeting​ August 14Interim Report – for the six-month period ended June 30. 2026​  ​Contact person – Investor Relations On the Company’s website further information and all published announcements can be found. Inquiries regarding relations with investors and the stock market can be directed to: Christian Henrik Tange, CEO, Phone: E-mail: . About Pharma Equity Group A/...

 PRESS RELEASE

Pharma Equity Group – Strategisk opdatering og justering af forventnin...

Pharma Equity Group – Strategisk opdatering og justering af forventninger Pharma Equity Group – Strategisk opdatering og justering af forventninger København, 29. december 2025 Selskabsmeddelelse nr. 16 Pharma Equity Group A/S (”PEG” eller ”Selskabet”) offentliggør hermed en strategisk opdatering vedrørende selskabets omsætningsforventninger, udviklingen i pipelineprojekterne RNX-051 og RNX-011 samt den overordnede kommercialiseringsstrategi. Justering af tidligere kommunikerede forventninger Selskabet konstaterer, at de omsætnings- og resultatforventninger for indeværende regnskabsår,...

 PRESS RELEASE

Pharma Equity Group – Strategic update and adjustment of expectations

Pharma Equity Group – Strategic update and adjustment of expectations Pharma Equity Group – Strategic update and adjustment of expectations Copenhagen, 29 December 2025 Company Announcement no. 16 Pharma Equity Group A/S (“PEG” or the “Company”) hereby provides a strategic update regarding the Company’s revenue expectations, the development of the pipeline projects RNX-051 and RNX-011, and the overall commercialisation strategy. Adjustment of previously communicated expectations The Company notes that the revenue and earnings expectations for the current financial year, as previously c...

 PRESS RELEASE

Pharma Equity Group eksekverer på selskabets nye strategi: Indgår hens...

Pharma Equity Group eksekverer på selskabets nye strategi: Indgår hensigtserklæring om opkøb af MedTech-virksomheden Otiom A/S Pharma Equity Group eksekverer på selskabets nye strategi: Indgår hensigtserklæring om opkøb af MedTech-virksomheden Otiom A/S København, 10. december 2025 Selskabsmeddelelse nr. 15 Pharma Equity Group A/S ("PEG") meddeler i dag, at selskabet har underskrevet en hensigtserklæring (Letter of Intent) om erhvervelse af hele aktiekapitalen eller en majoritetsandel i Otiom A/S. Transaktionen markerer første konkrete skridt i PEG’s udvidede strategi om at blive en mark...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch