BIF B Brondby IF

Delårsrapport for første halvår 2022

Delårsrapport for første halvår 2022

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S

Cvr.nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 8. september 2022

SELSKABSMEDDELELSE NR. 9/2022

Delårsrapport første halvår 2022 for perioden 1. januar 2022 - 30. juni 2022

Resumé:

Brøndby IF kvalificerede sig for sjette gang i træk (ud af seks mulige) til Mesterskabsspillet og endte sæsonen 2021/2022 på en fjerdeplads, som sikrede adgang til europæisk fodbold i den nye sæson i form af Conference League kvalifikationsspillet. Resultat før skat for årets seks første måneder er på 19,8 mio. kr. mod -10 mio. kr. i samme periode 2021.  Forventningerne til årets resultat før skat er i niveauet -30 mio. kr. til -10 mio. kr., som offentliggjort ved selskabsmeddelelse nr. 8/2022, hvor der tidligere var forventet et resultat før skat i niveauet -15 til 15 mio. kr. som offentliggjort ved selskabsmeddelelse nr. 1/2022.  Dette skete som en konsekvens af at Brøndby IF ikke længere deltager i Europa Conference League og europæisk fodbold i indeværende sæson, samt et strategisk ønske om at fastholde og styrke den sportslige sektor fremadrettet.

Brøndby IF’s nettoomsætning udgør i første halvår 2022 92,1 mio. kr. mod 78,2 mio. kr. i første halvår 2021. Forbedringen kan primært henføres til normaliseret kampafvikling uden restriktioner relateret til COVID-19 i 2022. Trods forbedringen i nettoomsætningen i første halvår 2022 har selskabet oplevet en nedgang i TV-indtægter og merchandise omsætning sammenlignet med første halvår 2021 som følge af den sportslige performance ved Danmarksmesterskabet i sæsonen 2020/2021.

Per 30. juni 2022 er indtægtsført 2,4 mio. kr. under Andre driftsindtægter (2021: 18,8 mio. kr.). Andre driftsindtægter hidrører kompensationsordninger fra staten og donationer, hvor nedgangen kan henføres til kampafvikling uden restriktioner og hermed udfasning af kompensationsordningerne fra Staten.

De samlede indtægter udgør for første halvår 2022 94,5 mio. kr. og er således faldet med 2,5 mio. kr. sammenholdt med første halvår 2021.

Omkostningerne inkl. af- og nedskrivninger udgjorde i første halvår 2022 -110,9 mio. kr. mod -94,9 mio. kr. i samme periode 2021. Stigningen er primært afledt af et øget aktivitetsniveau grundet normaliseret kampafvikling.

Resultat af transferaktiviteter udgør 36,3 mio. kr. i første halvår 2022 mod -12,0 mio. kr. i første halvår 2021. Resultatet for transferaktivitet i første halvår 2022 er positivt påvirket af spillersalg relateret til Mikael Uhre og Morten Frendrup sammenlignet med første halvår 2021.

Resultat før skat for første halvår 2022 udgør et overskud på 19,8 mio. kr. (første halvår 2021: Underskud -10,0 mio. kr.). Resultatet for første halvår 2022 er primært positivt påvirket som følge af transferaktiviteten sammenholdt med første halvår 2021.

Brøndby IF har per 30. juni 2022 en likvidbeholdning på 76,8 mio. kr. (første halvår 2021: 26,9 mio. kr.) samt en uudnyttet kreditfacilitet på 10,0 mio. kr.

Brøndby IF har ingen nettorentebærende gæld per 30. juni 2022.

Indregnet i forventningerne til årets resultat før skat for 2022 gælder følgende væsentlig forudsætning:

– At Brøndby IF ved udgangen af 2022 er nummer tre i 3F Superligaen.

Med venlig hilsen

Brøndby IF

Ole Palmå

Administrerende direktør

Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos kommunikationschef Christian Schultz på telefon 43630810.

Vedhæftet fil



EN
08/09/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Brondby IF

 PRESS RELEASE

Finanskalender 2026 og 2027

Finanskalender 2026 og 2027 BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/SCVR-nr. 83 93 34 10 Brøndby, den 12. december 2025 SELSKABSMEDDELELSE NR. 15/2025 Brøndbyernes IF Fodbold A/S – Finanskalender 2026 og 2027 Brøndbyernes IF Fodbold A/S har planlagt følgende datoer for meddelelser og ordinære generalforsamlinger i resten af 2025 og for 2026. 12. februar 2026:         Delårsrapport H1 2025 for perioden 1. juli 2025 – 31. december 2025* 24. september 2026:        Årsrapport 2025/26 for perioden 1. juli 2025 – 30. juni 2026 20. oktober 2026:        Ordinær generalforsamling 11. februar 2027:      ...

 PRESS RELEASE

Gennemførelse af kapitalnedsættelse ved ændring af stykstørrelsen

Gennemførelse af kapitalnedsættelse ved ændring af stykstørrelsen BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/SCVR-nr. 83 93 34 10 Brøndby, den 11. december 2025 SELSKABSMEDDELELSE NR. 14/2025 Gennemførelse af kapitalnedsættelse ved ændring af stykstørrelsen På den ordinære generalforsamling i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S den 21. oktober 2025 blev det vedtaget at nedsætte selskabets aktiekapital fra nominelt DKK 285.166.366,50 med nominelt DKK 171.099.819,90 til nominelt DKK 114.066.546,60 til kurs pari til henlæggelse til en særlig reserve i overensstemmelse med selskabslovens § 188, stk. 1. Selskab...

 PRESS RELEASE

Konstituering af bestyrelsen

Konstituering af bestyrelsen BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/SCVR-nr. 83 93 34 10 Brøndby, den 21. oktober 2025 SELSKABSMEDDELELSE NR. 13/2025 Konstituering af bestyrelsen Bestyrelsen i Brøndby IF har efter dagens generalforsamling konstitueret sig med Jan Bech Andersen som formand og Scott McLachlan som næstformand. Bestyrelsen vil snarest udpege medlemmer til Revisions- og vederlagsudvalget, og oplyse disse på . Brøndby IF Bestyrelsen Information Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos Selskabet på telefon 43 63 08 10. Attachment ...

 PRESS RELEASE

Forløb af ordinær generalforsamling 2025

Forløb af ordinær generalforsamling 2025 BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S CVR-nr. 83 93 34 10  Brøndby, den 21. oktober 2025  SELSKABSMEDDELELSE NR. 12/2025 Brøndbyernes IF Fodbold A/S – Forløb af ordinær generalforsamling  Den 21. oktober 2025, kl. 16, blev der afholdt ordinær generalforsamling i Brøndbyernes IF Fodbold A/S på selskabets adresse, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby.  Dagsordenen var som følger:  Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport F...

 PRESS RELEASE

Selskabsmeddelelse nr. 11/2025 - Offentliggørelse af regnskabstal per ...

Selskabsmeddelelse nr. 11/2025 - Offentliggørelse af regnskabstal per 30. september 2025 BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/SCVR-nr. 83 93 34 10 Brøndby, den 21. oktober 2025 SELSKABSMEDDELELSE NR. 11/2025 Offentliggørelse af regnskabstal per 30. september 2025 I forbindelse med den ordinære generalforsamling den 21. oktober 2025 offentliggør Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S udvalgte foreløbige, ikke-reviderede regnskabstal for 1. kvartal af regnskabsåret 2025/26, som dækker perioden 1. juli til 30. september 2025. Offentliggørelsen sker som en enkeltstående orientering til markedet og indebærer...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch