BIF B Brondby IF

Offentliggørelse af prospekt

Offentliggørelse af prospekt

BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S

CVR-nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 23. januar 2020

SELSKABSMEDDELELSE NR. 04/2020

Brøndby IF – offentliggørelse af prospekt

Ole Palmå, Brøndby IF’s administrerende direktør, udtaler:

- Vi glæder os over, at vi i forbindelse med igangsættelsen af den annoncerede kapitaludvidelse kan meddele, at vi på forhånd har fået tilsagn, der sikrer et provenu på minimum 102,8 mio. kr., heraf 93,2 mio. kr. relateret til konvertering af gæld. Derudover håber vi med kapitaludvidelsen at styrke kapitalberedskabet til understøttelse af den fremtidige drift, samt til at vi kan igangsætte renoveringen af Sydsiden og dermed få genskabt den fulde tilskuerkapacitet til glæde for fans og sponsorer. Vi håber, at flest mulige vil deltage i kapitaludvidelsen, så vi kan give Brøndby IF et stærkt udgangspunkt for de kommende sæsoner.

Hovedpunkter i kapitaludvidelsen

Udbud og optagelse til handel og officiel notering på NASDAQ Copenhagen A/S af op til 312.225.190 stk. nye aktier til 0,50 kr. per aktie med fortegningsret for eksisterende aktionærer i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S i forholdet 1:1, således at én eksisterende aktie giver ret til tegning af én ny aktie til 0,50 kr. per aktie.

  • Kapitaludvidelsen gennemføres, efter at Brøndby IF’s bestyrelse i dag den 23. januar 2020 har truffet beslutning om at udnytte den af generalforsamlingen besluttede bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital med op til 312.225.190 stk. nye aktier a nom. 0,50 kr. med fortegningsret til selskabets aktionærer.
  • Hver aktionær med én aktie får tildelt en tegningsret; én tegningsret giver ret til tegning af én ny aktie a nom. 0,50 kr.
  • Prisen per ny aktie er 0,50 kr.
  • Det maksimale beløb, der kan tegnes af alle Brøndby IF’s aktionærer og investorer, vil give Brøndby IF et bruttoprovenu på 156,1 mio. kr.
  • Der er modtaget bindende tegningstilsagn således, at der i alt tegnes minimum 205,6 mio. stk. aktier, svarende til et minimumsprovenu på 102,8 mio. kr.

Årsag til kapitaludvidelsen

Årsagen til kapitaludvidelsen er, at Brøndby IF ønsker at nedbringe sin rentebærende gæld og sikre det fornødne kapitalberedskab til at kunne gennemføre Selskabets strategi om at være den topklub, der leverer den bedste fan- og sponsoroplevelse i 3F Superligaen ved at fastholde et højt investerings- og omkostningsniveau i de kommende år i relation til Superligatruppen og Brøndby Masterclass samt i faciliteter og aktiviteter i og omkring Brøndby Stadion.

Anvendelse af nettoprovenu

Selskabet har modtaget bindende tilsagn om tegning af Aktier ved konvertering af gæld for i alt 93,2 mio. kr., hvilket såfremt kapitaludvidelsen gennemføres, vil medføre at gælden reduceres tilsvarende. Yderligere tegning vil ske mod kontant betaling og nettoprovenuet relateret hertil vil Brøndby IF, såfremt kapitaludvidelsen gennemføres, allokere på følgende måde:

  • Indfri lån, inklusive renter, for cirka 5,2 mio. kr.
  • Styrke likviditetsberedskabet, der skal understøtte driften i regnskabsåret 2020
  • Investere i renovering af den nedre del af Sydsiden og den del af nordtribunen, der huser udeholdets fans, med henblik på at kunne genetablere ståpladserne i de to afsnit og reetablere kapaciteten. Ledelsen anser Sydsiden som værende et bærende element for den unikke stemning på Brøndby Stadion, og prioriterer derfor denne investering højt
  • Yderligere styrke Brøndby Masterclass samt det generelle likviditetsberedskab

Tidsplan

Tidsplan
24. januar 2020 Sidste dag for handel med Eksisterende Aktier, inkl. Tegningsretter (forudsat handel med sædvanlig valør på to handelsdage)
27. januar 2020 Første dag for handel med Eksisterende Aktier, ekskl. Tegningsretter (forudsat handel med sædvanlig valør på to handelsdage)
27. januar 2020 Optagelse af Tegningsretter til handel
28. januar 2020 Tildelingstidspunkt for Tegningsretter
29. januar 2020 Tegningsperioden starter
7. februar 2020 Handelsperioden med Tegningsretter slutter
11. februar 2020 Tegningsperioden slutter
13. februar 2020 Allokering af Resterende Aktier og offentliggørelse af resultatet af Udbuddet
17. februar 2020 Afregning
17. februar 2020 Registrering af de Udbudte Aktier hos Erhvervsstyrelsen
18. februar 2020 Første handelsdag for Udbudte Aktier

­Prospektet

Prospektet, der beskriver Brøndby IF, den aktuelle situation, udbudsvilkårene og risikofaktorerne forbundet med investering i aktierne, er tilgængeligt på selskabets hjemmeside med visse begrænsninger for investorer uden for Danmark.

  

Kontakt

Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Ole Palmå på telefon 43 63 08 10.

Brøndby IF

Ole Palmå

Administrerende direktør

Vigtig meddelelse

Prospektet og denne meddelelse er en orientering til Brøndby IF’s aktionærer og er ikke et tilbud eller en opfordring til tegning eller køb af tegningsretter eller aktier i Brøndby IF. Enhver beslutning om at købe eller erhverve værdipapirer i forbindelse med Udbuddet skal træffes uafhængigt af denne meddelelse og udelukkende på grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i prospektet samt eventuelle ændringer og tillæg hertil.

De oplysninger, der er indeholdt i denne meddelelse, er kun til baggrundsinformation og foregiver ikke at være fyldestgørende eller fuldstændige. Investorer kan ikke henholde sig til oplysningerne i denne meddelelse eller til deres nøjagtighed eller fuldstændighed med henblik på noget formål.

Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Brøndby IF’s aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Brøndby IF finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Brøndby IF’s faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Brøndby IF’s faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.

De i meddelelsen nævnte værdipapirer må ikke sælges i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, anmodning om tilbud eller salg ville være ulovlig uden forudgående registrering, dispensation fra registreringskravet eller forbehold i henhold til værdipapirlovgivningen i denne jurisdiktion. Investorer må hverken acceptere tilbud om at købe eller erhverve de værdipapirer, der er nævnt i dette dokument, medmindre dette sker på grundlag af oplysninger, der er indeholdt i det af Brøndby IF offentliggjorte prospekt eller udbudsmateriale.

Attachments

EN
23/01/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Brondby IF

 PRESS RELEASE

Delårsrapport for perioden 1. juli 2025 – 31. december 2025

Delårsrapport for perioden 1. juli 2025 – 31. december 2025 BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S CVR-nr. 83 93 34 10 Brøndby, den 12. februar 2026 SELSKABSMEDDELELSE NR. 1/2026   Delårsrapport for perioden 1. juli 2025 til 31. december 2025 Bestyrelsen og direktionen har dags dato godkendt delårsrapporten for første halvår 2025/26 (perioden 1. juli – 31. december 2025) for Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S. Brøndby IF´s herrehold overvintrede på en 3. plads i Superligaen, ni point fra førstepladsen, hvilket giver et spændende udgangspunkt for forårets kampe. Brøndby IF's kvindehold afsluttede ...

 PRESS RELEASE

Ole Palmå forlader Brøndby IF i 2026

Ole Palmå forlader Brøndby IF i 2026 BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S CVR-nr. 83 93 34 10  Brøndby, den 19. december 2025 SELSKABSMEDDELELSE NR. 16/2025  Ole Palmå forlader Brøndby IF i 2026 Ole Palmå forlader jobbet som adm. direktør i Brøndby IF i 2026 for i stedet at tiltræde som ny kommerciel direktør i DBU. Brøndby IFs bestyrelse har igangsat processen med at finde klubbens nye adm. direktør. Ole Palmå vil i den kommende tid overdrage sine opgaver med sigte på fratrædelse i løbet af første kvartal i det nye år. Bestyrelsen Information Yderligere information om denne meddelelse...

 PRESS RELEASE

Finanskalender 2026 og 2027

Finanskalender 2026 og 2027 BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/SCVR-nr. 83 93 34 10 Brøndby, den 12. december 2025 SELSKABSMEDDELELSE NR. 15/2025 Brøndbyernes IF Fodbold A/S – Finanskalender 2026 og 2027 Brøndbyernes IF Fodbold A/S har planlagt følgende datoer for meddelelser og ordinære generalforsamlinger i resten af 2025 og for 2026. 12. februar 2026:         Delårsrapport H1 2025 for perioden 1. juli 2025 – 31. december 2025* 24. september 2026:        Årsrapport 2025/26 for perioden 1. juli 2025 – 30. juni 2026 20. oktober 2026:        Ordinær generalforsamling 11. februar 2027:      ...

 PRESS RELEASE

Gennemførelse af kapitalnedsættelse ved ændring af stykstørrelsen

Gennemførelse af kapitalnedsættelse ved ændring af stykstørrelsen BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/SCVR-nr. 83 93 34 10 Brøndby, den 11. december 2025 SELSKABSMEDDELELSE NR. 14/2025 Gennemførelse af kapitalnedsættelse ved ændring af stykstørrelsen På den ordinære generalforsamling i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S den 21. oktober 2025 blev det vedtaget at nedsætte selskabets aktiekapital fra nominelt DKK 285.166.366,50 med nominelt DKK 171.099.819,90 til nominelt DKK 114.066.546,60 til kurs pari til henlæggelse til en særlig reserve i overensstemmelse med selskabslovens § 188, stk. 1. Selskab...

 PRESS RELEASE

Konstituering af bestyrelsen

Konstituering af bestyrelsen BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/SCVR-nr. 83 93 34 10 Brøndby, den 21. oktober 2025 SELSKABSMEDDELELSE NR. 13/2025 Konstituering af bestyrelsen Bestyrelsen i Brøndby IF har efter dagens generalforsamling konstitueret sig med Jan Bech Andersen som formand og Scott McLachlan som næstformand. Bestyrelsen vil snarest udpege medlemmer til Revisions- og vederlagsudvalget, og oplyse disse på . Brøndby IF Bestyrelsen Information Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos Selskabet på telefon 43 63 08 10. Attachment ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch