CBRAIN CBrain A/S

International vækstplan skal bane vejen for omsætningsvækst på 30%

International vækstplan skal bane vejen for omsætningsvækst på 30%



Selskabsmeddelelse nr. 06/2023

International vækstplan skal bane vejen for omsætningsvækst på 30%



København, 23. februar 2023



cBrain står godt rustet ved indgangen til 2023

cBrain glæder sig over et godt år, hvor det lykkedes at fastholde en solid organisk vækst og en høj indtjening, samtidig med at cBrain både flyttede i nyt domicil og initierede de næste tiltag i selskabets internationale vækstplan.

cBrain står dermed solidt ved indgangen til 2023, og cBrain forventer over de kommende år at kunne fastholde en pæn vækst med både en god indtjening og et positivt cashflow.

De nye tiltag i den internationale vækstplan skal bane vejen for en årlig omsætningsvækst på 30%

Resultaterne underbygger cBrains langsigtede vækstplan. Som led i vækstplanen og med afsæt i de positive resultater, initierede og fremrykkede cBrain derfor i efteråret 2022, en række nye tiltag, idet målet er at løfte den årlige omsætningsvækst til 30%,

De centrale elementer i den udbyggede vækstplan, som dækker perioden 2023-2025, er øgede investeringer i F2 Klimasoftware samt etablering af en partnerkanal.

cBrain forventer, at satsningen på klimasoftware vil fungere som accelerator og døråbner for en række nye markeder. Samtidig forventer cBrain, at det vil være muligt at accelerere salget af software ved at flytte konsulentopgaver ud til kunder og partnere, fordi det herved er muligt at levere flere projekter og dermed øge omsætningen af software.

Forventninger til 2023

På godt 3 år har cBrain fordoblet omsætningen, idet regnskaberne gennem de sidste 4 år viser en gennemsnitlig omsætningsvækst på 23% samt en indtjening før skat (EBT) på 20%. Samtidig er eksporten mangedoblet over de seneste 4 år, fra 7 mio. kroner i 2018 til 62 mio. kroner i 2022.

Fremgangen, både i Danmark og internationalt, er baseret på ren organisk vækst. Det sikrer et solidt positivt cashflow og en positiv pengestrøm fra driften på 62 mio. kroner i 2022, samtidig med at egenkapitalen er vokset til 170 mio. kroner.

I 2022 voksede softwareomsætningen med 41%, mens omsætning af services, i form af timebaserede konsulentydelser, faldt med 11%. Software er således vokset til 72% af den samlede omsætning i 2022, mod 62% af den samlede omsætning i 2021.

Men parallelt med den højere omsætning af software, faldt omsætningen af timebaserede ydelser med 8%, fra 59 mio. kroner i 2022 til 54 mio. kroner i 2021, svarende til at timebaserede ydelser er faldet til 28% af den samlede omsætning i 2022 mod 38% i 2021.

cBrain ser udviklingen, herunder både det øgede salg af Software og det lavere salg af timebaserede ydelser, som en positiv udvikling, på linje med den udbyggede vækstplan.

Når omsætningen af timebaserede ydelser er faldet, skyldes det, at antallet af medarbejdere i cBrains konsulentgruppe er fastholdt nogenlunde uændret i 2022, samtidig med at udvalgte kunder og partnere er begyndt at overtage opgaver. Hertil kommer, at cBrains eksperter i stigende omfang understøtter den internationale klimasatsning frem for at levere traditionelle konsulentopgaver.

Den udbyggede vækstplan er baseret på vækst i salg af software, og fremadrettet planlægger cBrain ingen eller kun en begrænset vækst i salg af timebaserede ydelser.

Den faldende omsætning i timebaserede ydelser kan imidlertid betyde en lavere omsætningsvækst i den periode, hvor de nye tiltag i vækstplanen implementeres, hvorfor cBrain i 2023 forventer en omsætningsvækst på 15-20% samt en indtjening før skat (EBT) på 18-22%.

I takt med en succesfuld implementering af vækstplanen er det imidlertid målet at løfte omsætningen til et nyt og højere niveau, med en årlig omsætningsvækst på 30%. Dette baseres på en forventning om, at de øgede investeringer i Klimasoftware samt F2 for partnere vil kunne accelerere væksten i salg af software til et nyt niveau.



Med venlig hilsen        

Per Tejs Knudsen, CEO











Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til

Ejvind Jørgensen, CFO, cBrain A/S, ,

Vedhæftet fil



EN
23/02/2023

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on CBrain A/S

 PRESS RELEASE

cBrain invited by the State of California to conduct 12-week AI Proof ...

cBrain invited by the State of California to conduct 12-week AI Proof of Concept Company Announcement no. 04/2026 cBrain invited by the State of California to conduct 12-week AI Proof of Concept Copenhagen, February 20, 2026 cBrain (NASDAQ: CBRAIN) has been selected by the State of California to participate in a 12-week Informational Proof of Concept (POC) focused on using AI and Natural Language Processing (NLP) to reduce redundancies and duplicative work by government agencies in California. The purpose of the POC is to test whether AI can move beyond traditional keyword search and in...

ABGSC IT Research ... (+2)
  • ABGSC IT Research
  • Mikkel Kousgaard Rasmussen
ABGSC IT Research ... (+2)
  • ABGSC IT Research
  • Mikkel Kousgaard Rasmussen
 PRESS RELEASE

cBrain delivers a solid EBT margin of 22% and increases dividends by 5...

cBrain delivers a solid EBT margin of 22% and increases dividends by 56% Company Announcement no. 03/2026 cBrain delivers a solid EBT margin of 22% and increases dividends by 56% Copenhagen, February 19, 2026 cBrain is paving the way for a new type of enterprise software, built for governmentcBrain® (NASDAQ: CBRAIN) cBrain is at a strategic crossroads. Now taking the next step in its long-term journey toward leadership in the large and emerging global market for standard Commercial-Off-The-Shelf (COTS) software for government, cBrain has announced the next growth plan, covering 2026-2028...

 PRESS RELEASE

cBrain upgrades earnings expectations for the financial year 2026

cBrain upgrades earnings expectations for the financial year 2026 Company Announcement no. 02/2026 cBrain upgrades earnings expectations for the financial year 2026 Copenhagen, February 19, 2026 cBrain® (NASDAQ: CBRAIN) recently announced its 2026–2028 strategy and continues to execute according to plan, maintaining a strong focus on profitable growth. Based on a review of planned investments and updated sales plans, cBrain now expects earnings before tax (EBT) to be in the range of 20–25%, compared to the previously communicated expectation of 15–20%. The upgrade reflects improved ope...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch